I Danmark arbejdede vi allerede før coronakrisen markant mere hjemme end de fleste andre europæere.
Det viser tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs nyeste store undersøgelse af arbejdsmiljøet på europæiske virksomheder (ESENER 2019). Hele 25 procent af danske lønmodtagerne arbejdede i 2019 regelmæssigt hjemme. Dermed ligger vi nummer fire i Europa.
Kun Island og Holland og Belgien ligger højere. Gennemsnittet for hele EU lyder på kun 13 procent.
Kun APV på hver femte hjemmearbejdsplads
Derfor finder næstformand i FH, Morten Skov Christiansen, det alarmerende, at vi samtidig i Danmark er ret dårlige til at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne.
EU-tallene viser nemlig, at på kun en femtedel (22 procent) af danske virksomheder er hjemmearbejdspladserne omfattet af en arbejdspladsvurdering (APV). Til sammenligning ligger gennemsnittet i EU på 33 procent.
I takt med, at smittetallet for COVID-19 nu stiger igen, kræver arbejdsgiverne og sundhedsmyndighederne endnu mere hjemmearbejde. Så er det på høje tid, at arbejdsgiverne tager langt bedre hånd om arbejdsmiljøet uden for virksomhederne.
En APV er et centralt værktøj, når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø. Formålet med en APV er at finde ud af, om der er risiko for, at man kan blive syg, nedslidt eller komme til skade på arbejdet.
Og det er vigtigt, at arbejdsgiverne søger for, at hjemmearbejdspladser også er omfattet, understreger Morten Skov Christiansen. Det har de allerede i dag pligt til ifølge arbejdsmiljølovgivningen.
Kræver ingen lovændring
”I takt med, at smittetallet for COVID-19 nu stiger igen, kræver arbejdsgiverne og sundhedsmyndighederne endnu mere hjemmearbejde. Så er det på høje tid, at arbejdsgiverne tager langt bedre hånd om arbejdsmiljøet uden for virksomhederne.
Jeg tror, at de fleste, som har arbejdet hjemme – især her under coronakrisen – har oplevet at sidde i dårlige arbejdsstillinger, fx med en bærbar ved et køkkenbord. Det er ikke holdbart i længden,” siger han.
Morten Skov Christiansen understreger, at der er rig mulighed for at arbejde hjemme med den nuværende lov – arbejdsgivernes frygt for nye og dyre urealistiske krav er helt ubegrundet.
”Kravene til hjemmearbejde er faktisk ikke særlige skrappe. Grundlæggende handler det om at adskille skærm og tastatur og mus, og at bord og stol passer i højden.
Man skal også kunne variere sine arbejdsstillinger, og bordet skal have plads nok til, at skærmen kan stå i den rette afstand,” siger Morten Skov Christiansen.
DK i top med arbejde uden for arbejdspladsen
Han pointerer, at der ifølge loven hverken er krav om hæve-sænkebord eller andre særlige kontormøbler, når man arbejder hjemme.
”Derimod er der et fuldstændig rimeligt krav om, at arbejdsgiverne skal beskytte medarbejdernes helbred ved at forebygge gener, smerter, sygdom og nedslidning. Og det skal der selvfølgelig ikke slækkes på, blot fordi arbejdet udføres derhjemme i stedet for på arbejdspladsen”, siger Morten Skov Christiansen.
Arbejde uden for arbejdspladsen foregår ikke kun ved de hjemlige køkken- og sofaborde. Mange arbejder også på andre steder end arbejdspladsen og hjemme.
Det kan fx være når arbejdet foregår i en bil, som eksempelvis servicemontører, som ofte arbejder på tablets og bærbare i biler. Eller det kan være ansatte i hjemmeplejen.
På over halvdelen (54 procent) af danske virksomheder arbejder de ansatte jævnligt uden for arbejdspladsen. Dermed ligger vi nummer tre i Europa, hvilket er næsthøjest efter Norge og Slovenien.
Virksomhederne og resten af samfundet bliver ramt økonomisk, hvis folk i større grad skal sidde derhjemme med forkerte arbejdsredskaber og i dårlige arbejdsstillinger.
MORTEN SKOV
Ringe oplæring i at vurdere risici ved arbejde udenfor arbejdspladsen
EU-tallene viser, at Danmark også ligger i den tunge ende, når det gælder om oplære de ansatte i at risikovurdere deres arbejde, når de arbejder uden for virksomheden: Det sker på kun 1/3 af alle danske virksomheder.
Den placering skal der rettes op på – det er vigtigt med oplæring i hvordan man undgår skader, når man arbejder andre steder end på selve arbejdspladsen, understreger Morten Skov Christiansen.
”Virksomhederne og resten af samfundet bliver ramt økonomisk, hvis folk i større grad skal sidde derhjemme med forkerte arbejdsredskaber og i dårlige arbejdsstillinger. For det vil uvægerligt give en stigning i sygefravær, gener og smerter og på længere sigt nedslidning.
Alt sammen noget, der koster på bundlinjen og risikerer at trække unødigt på de knappe ressourcer i vores velfærdssamfund,” siger han.
