Kan COVID-19 bruges af arbejdsgivere som force majeure til at annullere ansættelseskontrakter? 

Det spørgsmål er Fagbevægelsens Hovedorganisation i øjeblikket ved at få prøvet ved Arbejdsretten. 

I den konkrete sag, som FH fører for Serviceforbundet, blev en medarbejder i et vagtfirma ved Københavns Lufthavn sidste forår fyret med dags varsel. Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med coronakrisen som force majeure.

Ved force majeure forstås en ”uforudsigelig og uundgåelig udefrakommende begivenhed, som gør det umuligt, at en eller flere parter på en ansættelseskontrakt kan opfylde kontrakten”. Her taler vi normalt om ekstreme forhold som naturkatastrofer og krig).

Sendt hjem uden løn

Hvis overenskomsten eller ansættelsesaftalen indeholder en klausul om, at folk kan sendes hjem uden løn p.g.a. force majeure, er der ikke så meget at diskutere. På flere områder indeholder overenskomsterne sådan en klausul.

Problemet opstår, hvis overenskomsten eller ansættelsesaftalen IKKE indeholder en klausul om force majeure. I den aktuelle sag, som FH fører for Serviceforbundet er dette ikke tilfældet. 

Her blev medarbejderen sendt hjem den 17. marts 2020 uden løn pga. coronanedlukningen – med den begrundelse, at nedlukningen af Københavns Lufthavn var force majeure. Den 2. april modtog medarbejderen et brev fra arbejdsgiveren om, at hans hjemsendelse blev forlænget på ubestemt tid.

Medarbejderen valgte at sige op den 14. maj på grund af manglende udbetaling af løn.

Kunne have søgt lønkompensation

Serviceforbundet mener, at medarbejderen var berettiget til løn under hjemsendelse. FH fører nu sagen for Serviceforbundet med krav om, at medarbejderen får udbetalt et beløb svarende til løn i hele hjemsendelsesperioden. 

FH finder, at coronanedlukningen ikke en force majeure-situation, som kan begrunde hjemsendelse i den nkrete sag. 

Force majeure kræver, at der er tale om en pludseligt indtrædende, udefra kommende, uafvendelig hindring. Men FH pointerer, at virksomheden havde mulighed for at søge lønkompensation for fire medarbejderne, hvilket ville have minimeret virksomhedens tab. 

FH finder det også helt urimeligt, at det er lønmodtageren, der skal bære den fulde risiko for arbejdsmangelen på grund af coronakrisen.

Sagen verserer ved Arbejdsretten. Der ventes at falde en afgøres i løbet af 2021.