Lønnen for statsansatte steg med 0,5 pct. fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021, mens lønstigningstakten for kommunalt og regionalt ansatte var på hhv. 1,0 og 1,9 pct., jf. tabel 1.

Lønudviklingen for ansatte i staten aftog med 0,5 pct.-point sammenlignet med 4. kvartal 2020, mens den for de kommunalt og regionalt ansatte aftog med hhv. 1,6 og 1,0 pct.-point. Profilen for de faktiske lønstigninger i de offentlige delsektorer afspejler i høj grad profilen for de aftalte lønstigninger.

Anm.: Lønudviklingen i privat og offentlig sektor er baseret på Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks. Kilde: Danmarks Statistik og DA’s KonjunkturStatistik.

Inflationen var 0,7 pct. i 1. kvartal 2021, hvilket er 0,2 pct.-point højere end i 4. kvartal 2020. Dette betyder, at reallønsfremgangen for ansatte i kommuner og regioner var på hhv. 0,3 pct. og 1,2 pct., mens der for ansatte i staten var på reallønstilbagegang på 0,2 pct. Reallønsfremgangen er således, siden foregående kvartal, aftaget for ansatte i både kommuner, regioner og staten. I den private sektor er reallønsfremgangen 1,8 pct., hvilket er en tilbagegang på 0,1 pct.-point i forhold til det forrige kvartal.

Tabel 1 viser udviklingen i Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks. Det standardberegnede indeks tager hånd om problemet med sammensætningseffekter i det hidtidige implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks har gennemsnitligt indebåret en højere lønudvikling i den private sektor end det implicitte lønindeks og viser en lønudvikling ganske tæt på opgørelsen for DA-området. Der er mindre forskel på udviklingerne i det standardberegnede lønindeks og det implicitte lønindeks for de offentlige delsektorer, jf. boks 1 på side 3.

Den private lønudvikling

I 1. kvartal 2021 var lønudviklingen i den private sektor 2,5 pct. i henhold til det standardberegnede lønindeks. Det er 0,1 pct. point højere end i 4. kvartal 2020. Inden for den private sektor havde bygge og anlæg den højeste lønstigningstakt på 3,5 pct., mens administration, undervisning og sundhed havde den laveste lønstigningstakt på 1,9 pct. Det implicitte lønindeks viste samlet set en udvikling på 2,0 pct. i 1. kvartal 2021, hvilket er en stigning på 0,1 pct.-point i forhold til 4. kvartal 2020, jf. tabel 2.

Anm.: De enkelte hovedbrancher og I alt viser den årlige ændring i det standardberegnede lønindeks, mens I alt, implicit viser ændringen i det implicitte lønindeks. Kilde: Danmarks Statistik.

Der er ikke systematisk forskel på stigningen i det standardberegnede lønindeks for den private sektor og lønudviklingen på DA-området, mens udviklingen i det implicitte lønindeks har ligget under DA’s lønudvikling siden 2013, med en gennemsnitlig forskel på 0,4 pct.-point. I 1. kvartal 2021 var forskellen ligeledes 0,4 pct.-point, jf. figur 1.

Kilde: Danmarks Statistik og DA’s Konjunktur Statistik.

Boks 1. Det standardberegnede lønindeks

Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks blev offentliggjort første gang med statistikken for 3. kvartal 2018. Det hidtidige indeks hedder det implicitte lønindeks og offentliggøres fortsat.

Det standardberegnede lønindeks løser et problem i det implicitte lønindeks, hvor udviklingen beregnes på gennemsnit af hele populationen. Skift i medarbejdersammensætningen kan dermed påvirke lønudviklingen. Fx vil et skift i retning af flere højtlønnede på bekostning af færre lavtlønnede i sig selv øge gennemsnitslønnen, også uden at den højtlønnede gruppe eller den lavtlønnede gruppe oplever en stigning i lønnen. Det standardberegnede lønindeks er baseret på gennemsnit for ensartede medarbejdergrupper, der så vægtes sammen til et nyt lønindeks. Det betyder, at eventuelle sammensætningseffekter ikke får lov at slå igennem på lønstigningen. Det er dermed et mere retvisende billede på lønudviklingen for lønmodtagerne i de enkelte sektorer.

Det standardberegnede indeks viser et lidt andet billede af lønudviklingen i sektorerne, end det implicitte.

Den private lønudvikling er gennemsnitligt ca. 0,4 pct.-point højere med det standardberegnede lønindeks end med det implicitte, når man ser på perioden siden 4. kvartal 2016, jf. tabel A.

Afvigelsen mellem den gennemsnitlige lønudvikling opgjort ved det standardberegnede lønindeks og ved det implicitte lønindeks er mindre for de offentlige delsektorer. Den regionale lønudvikling opgjort ved det standardberegnede lønindeks gennemsnitligt 0,3 pct.-point lavere end den implicitte lønudvikling, den standardberegnede lønudvikling for statsansatte er gennemsnitligt 0,1 pct.-point lavere end den implicitte lønudvikling, mens den kommunale lønudvikling er gennemsnitligt 0,2 pct.-point højere med det standardberegnede end med det implicitte lønindeks, jf. tabel A.

Tabel A. Lønstigninger med det standardberegnede og implicitte lønindeks:

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lønudviklingen i den offentlige sektor

Profilen for de faktiske lønstigninger i de offentlige delsektorer afspejler i høj grad profilen for de aftalte lønstigninger.[1]

Lønstigningstakten på baggrund af det standardberegnede lønindeks for ansatte i staten aftog fra 1,0 pct. i 4. kvartal 2020 til 0,5 pct. i 1. kvartal 2021, mens lønstigningstakten baseret på det implicitte lønindeks aftog fra 1,3 pct. til 1,0 pct. Forskellen mellem lønstigningstakterne for de to indeks er således på 0,5 pct.-point i 1. kvartal 2021, og det implicitte lønindeks ligger højest. Den højeste branchevise lønstigning i staten var, inden for forskning og udvikling, hvor lønstigningstakten lå på 1,8 pct. i 1. kvartal 2021. Den laveste lønudvikling var inden for administration, forsvar og politi, hvor der var en negativ lønstigningstakt på 0,1 pct. i 1. kvartal 2021, jf. tabel 3.


[1] Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 var dog ekstraordinært lav, og lønudviklingen i 2. kvartal 2019 var ekstraordinært høj, eftersom den aftalte lønstigning pr. 1. april 2018 først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne i 2018.

Anm.: De enkelte brancher og I alt viser den årlige ændring i det standardberegnede lønindeks, mens I alt implicit viser ændringen i det implicitte lønindeks. Kilde: Danmarks Statistik.

For den statslige lønudvikling er der typisk en vis positiv reststigning, dvs. at den faktiske lønudvikling overstiger referenceforløbet. I 1. kvartal 2021 lå den standardberegnede lønudvikling dog 0,3 pct.-point under referenceforløbet, mens den implicitte lønudvikling lå 0,2 pct.-point over, jf. figur 2.

Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Omkostningsvirkningen ved et ikke-lønregulerende element af aftalen er ikke en del af referenceforløbet, men indgår i beregningen af reguleringsordningen. Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 var ekstraordinært lav, og lønudviklingen i 2. kvartal 2019 var ekstraordinært høj, da den aftalte lønstigning pr. 1. april 2018 først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne. Der er desuden forsinkelse i udmøntningen af midler, som skulle have været udmøntet 1. oktober 2018. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger.

For kommunalt ansatte lå lønstigningstakten for det standardberegnede lønindeks i 1. kvartal 2021 på 1,0 pct., mens den for det implicitte lønindeks lå på 0,5 pct. Lønstigningstakten baseret på det standardberegnede lønindeks aftog med 1,6 pct.-point i forhold til det seneste kvartal, mens lønstigningstakten i det implicitte lønindeks aftog med 1,7 pct.-point. Den højeste branchevise lønstig­ning i kommunerne i 1. kvartal 2021 var inden for administration, hvor lønnen steg med 1,5 pct., mens de laveste lønstigninger på 0,9 pct. var inden for undervisning og sociale institutioner, jf. tabel 4.

Anm.: De enkelte brancher og I alt viser den årlige ændring i det standardberegnede lønindeks, mens I alt, implicit viser ændringen i det implicitte lønindeks. Kilde: Danmarks Statistik.

I 1. kvartal 2021 lå den standardberegnede lønudvikling for kommuner 0,2 pct.-point under referenceforløbet, mens den implicitte lønudvikling lå 0,7 pct.-point under, jf. figur 3.

Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Regionale lønindeks er udskilt fra 2008. Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 var ekstraordinært lav, og lønudviklingen i 2. kvartal 2019 var ekstraordinært høj, da den aftalte lønstigning pr. 1. april 2018 først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne.
Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger.

Lønudviklingen for ansatte i regionerne baseret på standardberegnede lønindeks aftog fra 2,9 pct. i 4. kvartal 2020 til 1,9 pct. i 1. kvartal 2021. Lønudviklingen baseret på det implicitte lønindeks aftog fra 3,1 pct. til 1,6 pct. i samme periode. Sundhedsvæsen, som er den dominerende branche i regionerne, havde en lønudvikling på 2,0 pct. i 1. kvartal 2021. Den største lønstigning i regionerne i 1. kvartal 2021 var 2,6 pct. inden for rengøring og anden operationel service. Administration havde derimod fortsat den laveste lønstigningstakt på 0,3 pct., jf. tabel 5.

Anm.: De enkelte brancher og I alt angiver den årlige ændring i det standardberegnede lønindeks, mens I alt, implicit angiver ændringen i det implicitte lønindeks. Kilde: Danmarks Statistik.

I 1. kvartal 2021 lå den standardberegnede lønudvikling 1,1 pct.-point over referenceforløbet, mens den implicitte lønudvikling lå 0,8 pct.-point over, jf. figur 4. Det skal bl.a. ses i lyset af bidrag fra genebetalingerne som følge af COVID-19-indsatsen.[2]


Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Regionale lønindeks er udskilt fra 2008. Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 var ekstraordinært lav, og lønudviklingen i 2. kvartal 2019 var ekstraordinært høj, da den aftalte lønstigning pr. 1. april 2018 først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne.
Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger

De offentlige overenskomstfornyelser 2021

I foråret 2021 er overenskomsterne på det offentlige område blevet fornyet med virkning fra 1. april 2021.

Samlet set indebærer forligene en lidt lavere økonomisk ramme i de kommende tre år, end det var tilfældet ved den seneste overenskomstperiode.

Der er således udsigt til aftalte lønstigninger på gennemsnitligt 1¾- 2 pct. pr. år for de tre områder, om end profilerne varierer lidt. For alle tre sektorer er lønstigningerne lavest i 2021. For de kommunalt og regionalt ansatte er de aftalte lønstigninger højest i 2022, hvorefter de aftager i overenskomstens sidste år. For statsansatte er niveauet for de aftalte lønstigninger omtrent ens i 2022 og 2023, jf. tabel 6.

Udmøntningen af reguleringsordningerne

En vigtig del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der skal sikre en mere parallel lønudvikling for privatansatte og of­fentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne.

Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point til de kommunalt ansatte. Omvendt hvis de kommunale lønstigninger er højere end de private.

Reguleringsordningerne blev videreført i uændret form ved overenskomstfornyelsen i 2021, og de er fortsat baseret på Danmarks Statistiks implicitte lønindeks.

Den kommunale reguleringsordning udmøntes den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Med offentliggørelsen af lønstatistik for 1. kvartal 2021 kan udmøntningen af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2021 opgøres til -0,02 pct. Med aftalte lønstigninger på 1,01 pct. bliver den samlede kommunale lønregulering d. 1. oktober 2021 0,99 pct. Aftaleparterne forventer en udmøntning fra den kommunale reguleringsordning 0,48 pct. i overenskomstperiodens to sidste år.

Udmøntningerne fra den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året og baseres på fire kvartalers udvikling i den regionale lønudvikling, hvorfor udmøntningerne afviger fra de kommunale. Udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2021 opgøres til -1,03 pct. Med en aftalt lønstigning på 1,37 pct. bliver den samlede regulering 0,34 pct. Aftaleparterne forventer en udmøntning fra den regionale reguleringsordning på 0,52 pct. i de resterende to år af overenskomstperioden.

Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen på baggrund af 3. kvartal 2020 fandt dog sted i februar 2021 – og dermed i den foregående overenskomstperiode.[1] Der er derfor ikke en udmøntning i april 2021. Der forventes en samlet udmøntning på statens område i overenskomstperiodens to sidste år på 0,63 pct., jf. tabel 6.


Anm.: Puljer mv. inkluderer bl.a. organisations- og lavtløns- og ligelønspuljer samt puljer til rekruttering og strategi. Udmøntningerne af reguleringsordningerne er beregnet for 2021, og overenskomstparternes skøn ved aftaleindgåelsen for de øvrige år. I kommuner og regioner indgår antagelser om reststigninger på 0,2 pct. årligt i skønnet for udmøntningerne af reguleringsordningerne. For staten indgår en antagelse om reststigninger på 0,5 pct. årligt. Kilder: Forlig mellem Skatteministeren og CFU, forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, forlig mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet.

Udviklingen i reallønnen

Reallønnen angiver, hvor meget lønstigningen overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønudviklingen.

I 1. kvartal 2021 lå inflationen på omkring 0,7 pct., hvilket var på 0,2 pct.-point højere end i 4. kvartal 2020, jf. figur 5. 

Kilde: Danmarks Statistik.

De privatansatte på DA-området havde i 1. kvartal 2021 en stigning i reallønnen på 1,8 pct., hvilket var 0,1 pct.-point lavere end i forrige kvartal. Reallønnen for statsansatte faldt 0,2 pct. i 1. kvartal 2021, hvilket var 0,7 pct.-point under 4. kvartal 2020. Reallønsudviklingen for ansatte i kommuner og regioner var hhv. 0,3 pct. og 1,2 pct. i 1. kvartal 2021, hvilket er hhv. 1,8 pct.-point og 1,2 pct.-point lavere end i forrige kvartal, jf. figur 6.

Anm.: Først fra 2008 skelnes mellem lønudviklingen for ansatte i kommunerne og for ansatte i regionerne. Den lodrette stiplede linje ved 4. kvartal 2016 indikerer, at Staten, Kommuner og Regioner skifter til at vise udviklingen i det standardberegnede lønindeks. Kilde: Danmarks Statistik, DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.

Fodnoter

[1] Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 var dog ekstraordinært lav, og lønudviklingen i 2. kvartal 2019 var ekstraordinært høj, eftersom den aftalte lønstigning pr. 1. april 2018 først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne i 2018.

[2] Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) offentliggør også lønstatistik på det kommunale og regionale område. KRL opgør lønudviklingen på det regionale område fra februar 2020 til februar 2021 til 1,8 pct. Heraf kan 1,2 pct.-point af udviklingen henføres til særydelser.

[3] Udmøntningen er baseret på en særkørsel af lønudviklingen for det statslige overenskomstområde i 3. kvartal 2020. Udmøntningen blev opgjort til -0,74 pct. Da der var aftalt lønstigninger på 0,65 pct. d. 1. februar 2021, blev den samlede lønregulering blev dermed -0,09 pct.