Mange tusinde lønmodtagere mistede helt uforskyldt deres arbejde, da coronakrisen brød ud. På blot tre måneder steg bruttoledigheden med tæt på 55.000 fuldtidspersoner.
Heldigvis blev der forholdsvist hurtigt sat en stopper for den stigende ledighed.
I takt med at vi iværksatte en lang række hjælpepakker og de følgende måneder påbegyndte en gradvis genåbning af samfundet, begyndte ledigheden at falde igen. Frem til og med november sidste år havde vi derfor hentet over halvdelen af stigningen fra foråret igen.
10.000 flere langtidsledige
Det lyder umiddelbart godt. Men selv om der igen er blevet færre ledige, så er langtidsledigheden fortsat med at stige.
I november var der tæt på 10.000 flere langtidsledige, end det var tilfældet i marts. Der er altså en stigende andel af de ledige, som har været ledig i mindst 80 pct. af tiden over de seneste tolv måneder. Faktisk er knap hver fjerde bruttoledig i dag langtidsledig. I marts 2020 var det hver sjette.
Coronakrisen har i lighed med tidligere kriser i høj grad ramt nogle af de mere sårbare grupper. Det gælder fx unge, ufaglærte og personer med forældede kompetencer. Samtidig står vi i en situation, hvor en ny smittebølge og nedlukning igen har dæmpet aktiviteten.
Bagerst i køen
Det peger desværre i retning af at tendensen, vi ser med langtidsledigheden, fortsætter de næste måneder. Med risiko for at endnu flere personer får en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er bekymrende. Erfaringer viser, at det er sværere at komme tilbage i arbejde jo længere tid, man er ledig. Ligesom der er stor sandsynlighed for, at personer med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kommer bagerst i køen, når efterspørgslen efter arbejdskraft igen tager til.
Bedre muligheder for uddannelse
Den udvikling skal bremses. Både for den enkeltes skyld og for samfundets skyld. For hvis den stigende langtidsledighed bider sig fast, vil det sætte varige spor.
Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får forbedret de lediges muligheder på arbejdsmarkedet. Her skal vi først og fremmest stimulere efterspørgslen og understøtte jobskabelsen.
Men vi skal også sørge for gode muligheder for uddannelse, opkvalificering og omskoling, så arbejdskraften er parat til fremtidens arbejdsmarked.
Nye fleksible regler
Hvad angår de langtidsledige, foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation blandt andet nye, fleksible regler for, hvornår ledige kan få lov at tage en ny uddannelse. Og lettere adgang for kommunerne til at bruge revalidering i forhold til mennesker, der har begrænsninger i arbejdsevnen.
Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen efter arbejdskraft tager til igen, når sundhedskrisen er overstået. Og når først toget kører, må vi ikke efterlade nogen på perronen. Hvis dansk økonomi for alvor skal komme ud af coronakrisen sund og rask, så skal vi have alle med.
Indlæg bragt i Børsen 29.01.21
