I dag kommer EU-Kommissionen med endnu en høringsskrivelse om europæisk mindsteløn.

Skrivelsen kommer således midt i den omfattende krise i EU på grund af coronapandemien. Millioner af europæiske lønmodtagere har mistet deres job, og i de lande, hvor der ikke er tilstrækkelige sociale sikringssystemer, risikerer mange at havne i fattigdom.

Bindene lovgivning om mindsteløn er ganske enkelt ikke den rigtige medicin til de udfordringer, vi står overfor.

Bente Sorgenfrey

Det kalder på løsninger fra kommissionen. Men bindene lovgivning om mindsteløn er ganske enkelt ikke den rigtige medicin til de udfordringer, vi står overfor.

Det mente vi i den danske fagbevægelse før coronakrisen, og det holder vi fast i.

LÆS OGSÅ: Mere om europæisk mindsteløn på fho.dk

Giver ikke mening

Arbejdsmarkederne i EU er nemlig skruet så forskelligt sammen, at det ikke giver mening at have nogen form for harmonisering på dette område.

Og hvorfor skulle man?

Som vi tidligere har fremført, så viser Kommissionens egne tal, at de lande, hvor folk har sværest ved at få en løn de kan leve af, der har man allerede en lovbestemt mindsteløn. Og omvendt har man i de lande, hvor flest lever op til formålet med Kommissionens øvelse – nemlig at skabe fair lønninger – stærke parter på arbejdsmarkedet, der kan forhandle løn- og arbejdsvilkår.

Flyt fokus

Derfor ønsker vi, at fokus flyttes fra primært at være på lønnen, til at man i stedet ser på, hvordan vi kan styrke parterne på arbejdsmarkedet og respekten for kollektive forhandlinger. For derigennem at forbedre løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Europa.

Der må ikke flyttes kompetencer vedrørende lønforhold fra medlemsstaterne til EU, og arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres.

Bente Sorgenfrey

Det er Hovedorganisationernes europæisk paraplyorganisation, ETUC, der skal svare på høringen fra Kommissionen, og vi vil sammen med dem pege på andre måder og veje til at nå målet med at sikre bedre lønforhold. Men når vi ser på andre instrumenter, er det stadig vigtigt for os, at man ikke blander sig i de ting, der løses bedst mellem arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne.

Med andre ord – må der ikke flyttes kompetencer vedrørende lønforhold fra medlemsstaterne til EU, og arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres.

Nok at tage fat på

Synes jeg så bare, at EU skal blande sig udenom og lade enhver hytte sig selv og Fanden tage de sidste?

Nej, slet ikke. Der er nok at tage fat på i EU-samarbejdet. Også på arbejdsmarkedet.

EU bør sikre, at de faglige rettigheder ikke sættes ud af kraft i ly af krisen.

Bente Sorgenfrey

Der skal fokuseres på vækst, og skabelsen af gode jobs, som folk kan leve af. Og er der ét område, hvor EU i høj grad har vist sit værd, så er det ved at bidrage til jobskabelse i EU gennem det indre marked. Men det kræver et fungerende partssamarbejde.

Samtidig er en del af løsningen på at undgå ledighed i kølvandet på coronapandemien, at der investeres i videreuddannelse og omskoling. Det kræver stærke nationale uddannelsessystemer, og her spiller den nye ”Just Transition Fund” en stor rolle.

EU skal styrke arbejdsmarkedet parter

Når det er sagt, bør EU dog sikre, at de faglige rettigheder ikke sættes ud af kraft i ly af krisen. I stedet bør man bidrage til at styrke arbejdsmarkedet parter, blandt andet gennem Socialfonden.

Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at besinde sig og droppe tankerne om at blande sig i løndannelsen i de enkelte medlemslande.

Indlæg i Altinget 02.06.20

Mere om mindsteløn