Medarbejdere bliver stadigvæk direkte eller indirekte ekskluderet og mobbet på jobbet på grund af deres seksualitet og køn, viser en ny undersøgelse af fagforbundet for it-ansatte PROSA. Undersøgelsen offentliggøres i dag og har dykket ned i arbejdsvilkår for LGBT+-medlemmer af forbundet.
Blandt 82 LGBT+’ere erklærer halvdelen af de adspurgte sig enige i, at de kan være åbne om deres seksualitet og kønsidentitet over for de nærmeste kolleger, mens kun 30% erklærer sig helt enig, når udsagnet omhandler hele arbejdspladsen. Den manglende åbenhed skyldes i næsten halvdelen af tilfældene usikkerhed vedrørende omgivelsernes reaktioner. 29 % svarer, at det ikke føles naturligt, og 17,1% mener, at stemningen blandt kolleger ikke er positiv over for LGBT+-medarbejdere.
79 % LGBT+’ere angiver, at de er enten delvist, meget eller helt enige i, at deres valg af arbejdssted afhænger af, om stedet er kendt for at være et godt sted at være LGBT+.
Står værre til end forventet
Undersøgelsen overrasker næstformand i fagforbundet for it-ansatte PROSA, Hanne Lykke Jespersen, der er ærgerlig over resultatet:
“Jeg troede faktisk, vi klarede det bedre, og jeg havde en opfattelse af, at man i vores fag kunne være, som man ville. Det kan man heldigvis også på mange af vores medlemmers arbejdspladser, men jeg kan så også se, at det langt fra gælder alle steder. Derfor er det godt med en undersøgelse, der viser fakta”, siger hun.
Formand for FTF Bente Sorgenfrey kalder resultatet af undersøgelsen for trist.
“Tallene viser endnu engang, at vi stadigvæk har en opgave i at sikre ligestilling og et mangfoldigt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Derfor deltager vi i Priden igen i år, men jeg ser det også som en mulighed for at gøre alle opmærksomme på at huske at bruge deres tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, hvis de oplever diskrimination”, udtaler Bente Sorgenfrey.
Tim har oplevet mobning og behov for falsk identitet
At stemningen ikke altid er positiv overfor LGBT+’ere kan Tim Ole Simonsen bekræfte. Han står bag “Det uniformerede Danmarks” deltagelse på Copenhagen Pride med gruppen “Blå blink på Priden” og er til dagligt operationschef samt indsatsleder og tillidsrepræsentant ved Hovedstadens beredskab.
Han understreger, at han absolut ingen udfordringer oplever i sit nuværende arbejde ved at være homoseksuel. Men sådan er det ikke alle steder, fortæller han:
“Vi ved, at der er arbejdspladser, hvor der ikke er rum, miljø og tryghed til, at folk tør springe ud. Så kan man sige; hvad rager det kollegaerne, at man er homo? Det gør det som udgangspunkt ikke, men vi er vant til på en arbejdsplads at tale om, hvad man har lavet i weekenden; været til børnenes konfirmation eller ens eget kobberbryllup. Hvis man ikke kan være en del af den snak, føler man sig hurtigt udenfor, eller måske oplever man, at man er nødt til at lyve om sit eget privatliv. Jeg har kendskab til en politimand, der opfandt en kone, selvom han boede sammen med en mand, så han kunne tale sammen med kollegaerne om “konen” og de ting, de lavede sammen,” fortæller Tim Ole Simonsen.
Én festdag, 365 kampdage
Konklusionerne i PROSAs undersøgelse bakkes op af FTF/LO og ACs Epinion-undersøgelse fra 2016, hvor fire ud af 10 LGBT+’ere svarede, at de ikke oplevede, de kunne være åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen. Hver tredje oplevede, at grunden til den manglende åbenhed skyldtes, at stemningen blandt kollegaerne ikke var positivt over for LGBT+ personer.
Læs også: Tim Ole Simonsen har på en tidligere arbejdsplads måtte gribe ind og stoppe mobningen af en lesbisk kollega, fordi hun var homoseksuel, og ud fra hans erfaring er der dermed især to ting, der bidrager til at skabe et godt og mangfoldigt arbejdsmiljø for alle:
“At ledelse og virksomhed forholder sig til problematikken. At de fx i personalepolitikken og sit udtryk fortæller, at man er en arbejdsplads, hvor der er plads til alle og viser, at man har haft snakken med sit samarbejdsudvalg eller MED-udvalg. At man på arbejdspladsen viser sit standpunkt aktivt – fx når der er Pride-uge, hvor man fx kan lægge noget ud på de sociale medier eller lignende. At dem, der er toneangivende på arbejdspladsen – en tillidsrepræsentant fx – italesætter, at det ‘ikke er noget problem hos os, hvis der er en LGBT+-person her’, eller siger fra, hvis nogen i skurvognen fx siger, at ‘homopis er sådan og sådan'”, foreslår Tim Ole Simonsen.
At både fagforeninger og arbejdsgiver har et ansvar for at løse udfordringerne, understreger også Hanne Lykke Jespersen:
“Det, der ligger lige for, er at stoppe de stødende vittigheder; altså den skadelige tone og kultur, og det skal ske sammen med arbejdsgiverne. Men vi mener også, at holdningen i samfundet præger den holdning, der er på arbejdspladser. Jeg har for nyligt været i Sverige, hvor jeg bemærkede, at reklamer ofte afbilleder homo-par eller familier med homo-forældre. I Madrid så jeg homo-par, der ikke “gemte” sig. Det ser jeg ikke i Danmark, og jeg ser sjældent homoseksuelle på gaden, og det synes jeg faktisk, man har gjort tidligere. Det er da alligevel tankevækkende”, siger PROSA-næstformanden.
Hun vil sammen med kollegaerne derfor nu går i gang med at se på, hvad de som fagforening kan gøre yderligere for at stoppe diskrimination på arbejdspladsen.
Bente Sorgenfrey deltager i samme tråd i dette debatarrangement, hvor du er velkommen, og hun debatterer og giver bud på et inkluderende arbejdsmarked.
Læs desuden mere, tilmeld dig og vær også velkommen til årets Pride her.