Med et Folketingsvalg forude, som skal være afholdt senest den 17. juni næste år, kigger vi ind i et efterår, hvor valgkamp vil sætte tonen for mange politiske dagsordener. Et af de spørgsmål, der mest synligt skiller partierne, er hvor mange penge, der skal bruges på den offentlige sektor.

Her ligger én af efterårets vigtige opgaver for FTF: At arbejde for at få bremset de senere års økonomiske udhuling af velfærden. Der skal investeres i den offentlige sektor, så den fremover følger med det voksende befolkningstal: I år 2025 vil der være 200.000 flere børn og ældre end i dag – en vækst, der langt fra har været afsat penge til på de senere års finanslove.

Ud over at matche befolkningsudviklingen skal den offentlige sektor også følge med den kvalitetsudvikling, der ellers finder sted i samfundet – for at den offentlige sektor ikke skal ende som et museum med forældede teknologiske redskaber og langt færre hænder pr borger end i dag. Så FTF’s budskab til politikerne er klart: Brug flere penge på velfærd – der er råd til det. Den offentlige økonomi er god for ca. 20 mia. kr. ekstra om året i overskud ifølge den seneste vismandsrapport.

Psykisk arbejdsmiljø
Et andet pejlemærke for FTF i efteråret bliver den fortsatte kamp for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Presset bliver større og større på de ansatte, og det koster kassen. Fx viser en undersøgelse, at hver sjette FTF’er har været sygemeldt inden for de seneste 12 måneder på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
FTF vil have politikerne til at vedtage nye regler om psykisk arbejdsmiljø og foreslår, at der udformes en bekendtgørelse, der klart fastsætter reglerne på området og præciserer kravene til arbejdsgivernes forpligtelse til at forebygge psykiske belastninger i arbejdet. FTF foreslår også flere penge til Arbejdstilsynet, så det bliver bedre i stand til at håndtere sager om psykisk arbejdsmiljø. 

Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø, nedsat foråret 2017, kommer med sine anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats til august eller september.

OK18 satte ny strøm til fagbevægelsen
Det dramatiske og lange forløb om OK18 satte ny strøm til fagbevægelsen. Foran Forligsinstitutionen stod den på kampråb og faneborg fra morgen til aften – uge efter uge. Over 10.000 tillidsrepræsentanter mødtes i Fredericia til historiens første fællesmøde for alle tre hovedorganisationer.

Demokratiet levede i den danske model: En historisk høj andel af lønmodtagerne afgav deres stemme til urafstemningerne om resultatet, og valgresultatet viste tårnhøje ja-procenter. Fagbevægelsen kom alt i alt ud af OK18 med nyt sammenhold og opbakning fra medlemmerne – og befolkningen. For fagbevægelse gælder det om nu at bevare det stærke sammenhold blandt de faglige organisationer i HELE den offentlige sektor, som blev en nøglefaktor for det positive overenskomstresultat. Og det gælder om at få et serviceeftersyn af den danske model – UDEN indblanding fra politikerne. En konstruktiv dialog mellem overenskomstparter er første skridt på vejen.
 
Ingen Sammenhængsreform uden medarbejderne
Et af de centrale temaer under overenskomstforhandlingerne var den manglende anerkendelse af de offentligt ansattes arbejde. Netop medarbejdernes vigtige rolle og viden om kerneopgaverne vil FTF holde fast i, når regeringen lancerer sin Sammenhængsreform for den offentlige sektor efter sommer.  
Det erklærede mål med Sammenhængsreformen er en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor. ’Den offentlige sektor skal køre længere på literen’, ’borgeren skal mere i centrum’, lyder nogle af de overordnede mål, som innovationsminister Sophie Løhde har meldt ud.  

FTF vil arbejde for, at medarbejderne bliver inddraget i at udvikle den offentlige sektor. De har en afgørende viden; det er dem, der leverer ydelserne og møder borgerne i øjenhøjde – og dem, der gennem deres daglige arbejde er en central drivkraft for at udvikle nye måder at gøre tingene på.  

 
FTF foreslår, at inddragelsen sker gennem lokale partnerskaber mellem medarbejdere, ledere og politikere – og at de lokale partnerskaber bakkes op af et nationalt partnerskab mellem regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked.  

Der er oplagt, at MED-systemet bruges mere systematisk i arbejdet med at udvikle den offentlige sektor. Gennem det seneste års tid har FTF indsamlet en række konkrete eksempler på, hvordan MED-systemet har bidraget til at udvikle kerneopgaven til gavn for borgerne.

Reform-kø i Beskæftigelsesministeriet
Reformerne hober sig op i Beskæftigelsesministeriet og venter på at blive forhandlet på plads efter sommer. Det gælder fx en forenkling af hele beskæftigelsesindsatsen, hvor der bl.a. er glædelig udsigt til, at A-kasserne som forsøg får eneansvar for nye ledige. På Beskæftigelsesministerens bord ligger også et udspil, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft – et udspil, som FTF er stærkt kritisk overfor, fordi regeringen her lancerer et katalog over endnu flere sanktioner overfor ledige. Andre udspil handler bl.a. om lovændringer om førtidspension og fleksjob. 

Uddannelse – Danmarks fremtid
Det vigtigste for FTF på uddannelsesfronten i efteråret bliver at kæmpe for, at to procents-besparelserne, som har hærget uddannelsesområdet siden 2016, bliver fjernet fra Finansloven for 2019. Der er i finanslovsforslaget for 2018 lagt op til, at omprioriteringsbidraget skal fortsætte til og med 2021. Hvis det gennemføres, kommer besparelserne på uddannelsesområdet op på ca. 12 procent i forhold til 2015!
Regeringen fremlægger forslag til finanslov i august og endelig aftale indgås i november.

I efteråret takker Disruptionrådet af og præsenterer resultatet af sit arbejde. Her vil FTF’s fokuspunkter være, at medarbejderne efteruddannes løbende, når ny teknologi indføres på arbejdspladsen. Og at alle uddannelser får et digitalt fremtidstjek.

EU-mærket barsel
I efteråret 2018 begynder forhandlingerne i Europa-Parlamentet om bl.a. øremærket barsel til mænd. Emnet har givet anledning til stor debat – også i Danmark. Nogle mener, at øremærket barsel er utidig indblanding i familiernes anliggender. Andre ser øremærket barsel som en god ide, men ønsker ikke at EU blander sig i noget, der bør løses ved overenskomstforhandlinger. Endelig er der en del, der hilser EU-bestemt øremærket barsel velkommen. Det er endnu usikkert, hvor det hele ender.

Hen over efteråret vil der være forhandlinger om det nye arbejdsvilkårsdirektiv, der gerne skal opsamle folk, der er ansat i fx jobs i platformsøkonomien. Fagbevægelsen arbejder for at få fjernet og forbedret en række ting i de nuværende udspil, bl.a. at direktivet udformes, så det ikke kommer på tværs af den danske model.

Kommissionen fremlagde i april et udkast til et direktiv, der beskytter whistleblowere. Her går arbejdet med ændringsforslag i gang efter sommerferien. FTF har gennem en årrække arbejdet for bedre beskyttelse af offentligt ansatte ift ytringsfrihed og whistleblowing – og vil fortsat følge området nøje.

Endelig er der valg til Europa-Parlamentet i maj 2019. Det er vigtigt for fagbevægelsen at gøre de kommende danske parlamentsmedlemmer opmærksomme på sager med betydning for det danske arbejdsmarked, bl.a. at den fri bevægelighed ikke undergraver det danske arbejdsmarked.