Mange offentligt ansatte oplever et så tæt mylder af mål, at det begrænser dem i at løse deres arbejdsopgaver for borgerne. Hvis målene er få og meningsfulde, vil de ansatte til gengæld gerne have mål for arbejdet. Det viser ny undersøgelse fra FTF, som opfordrer politikerne til at rydde op i måljunglen og inddrage medarbejderne i at indføre mål med mening.