FTF har noteret sig, at formandskabet beskriver en dansk økonomi i rigtig god form, men samtidig peger på, at økonomien nærmer sig kapacitetsgrænsen. Formandskabet mener derfor, at finanspolitikken ikke bør lempelses, men at den nuværende stramme finanspolitik er passende. Samtidig viser prognosen og beregningerne, at der fremover vil være et betydeligt råderum i de offentlige finanser, som kan bruges på skattelettelser eller offentligt forbrug. I forhold til finanspolitikken og regeringens økonomiske planer vil der stadig være tale om et valg mellem skattelettelser og velfærd.
FTF mener, at råderummet skal reserveres til offentlige forbrug, hvor det ifølge regeringens 2025-plan vil være nødvendigt med en vækstrate på 1,1 pct. for at kunne matche både demografi og velstandsudvikling. Dertil kommer at flere års stramme styring af det offentlige forbrug med baggrund i budgetloven, har skabt et efterslæb i udviklingen af den offentlige sektor, som bør indhentes, hvis den offentlige sektor stadig skal kunne være velfungerende og opfylde både borgere og virksomheders behov i et højt udviklet og konkurrencedygtigt samfund.
Beregninger med afsæt i finansministeriets tal viser, at borgerne de seneste syv år har oplevet et velfærdstab på mindst 15 mia. kr., når den demografiske udvikling med flere børn og ældre regnes ind. Det er en udvikling, som vil forstærkes fremover, hvis ikke investeringer i velfærdsområderne prioriteres. Det er i den sammenhæng værd at notere sig, at en lang række undersøgelser viser, at der i befolkningen er et ønske om, at velfærden prioriteres før skattelettelser.
Revision af budgetloven
Budgetloven skal revideres i 2018/19 og som Formandskabet peger på, er der behov for, at der i den sammenhæng fokuseres på udgiftslofterne og det strukturelle underskud. Det er FTF enig i. FTF mener, at anvendelsen af den strukturelle saldo, som er en konstrueret størrelse, kan give anledning til forhastede og uhensigtsmæssige tiltag i finanspolitikken.
I forhold til kravene fra EU’s Stabilitets- og Vækstpakke er budgetloven unødig stram, fordi kravet til budgetunderskud på den strukturelle saldo af regeringen fastholdes på det niveau, der var relevant for dansk økonomi 2011, og ikke tilpasser det til økonomiens faktiske udvikling. FTF mener derfor, at man i forbindelse med revideringen af budgetloven i 2018, bør begrænse sig til at anvende MTO (Medium Term Objective) i forhold til kravet vedrørende strukturel saldo. Ligeledes er FTF enig med formandskabet i, at udgiftslofterne – som ganske vist fastsættes af for en firårig periode – reelt fungere som etårige og derfor er for ufleksible. Der bør gives reel mulighed for, at der kan ske overførsler mellem årene, så kommuner og regioner kan disponere deres forbrug mere langsigtet og hensigtsmæssigt.
Finanspolitisk holdbarhed
FTF har noteret sig, at de offentlige finanser er overholdbare, og der derfor er et råderum på 20 mia. kr. årligt, som kan anvendes på offentligt forbrug. FTF har ligeledes noteret sig, at det såkaldte ”hængekøje-problem”, som er blevet brugt som argumentation for tilbageholdenhed i offentligt forbrug, ikke længere har en størrelse, så det kan betragtes som et problem, hverken økonomisk (som det jo heller ikke tidligere har været) eller politisk i forhold til overholdelse af budgetloven.
Der er derfor al mulig grund til at planlægge udvikling og investeringer i velfærd, så der tages højde for den demografiske udvikling og behovet for, at den offentlige sektor kan leve op til velstandsudviklingen i samfundet.
Uddannelsesstøtte på de videregående uddannelser
SU spiller en afgørende rolle i for at sikre social mobilitet imellem generationer og sikrer dermed både et højt uddannelsesniveau og en lige adgang til uddannelse – og dermed en høj udnyttelse af talentmassen. 
Formandskabets effektvurdering af en SU stipendiereduktion på 10 pct. viser relativt små effekter på optag og frafald. FTF noterer sig; 1) at effektstørrelserne på optag og frafald er væsentligt mindre end både tidligere dansk forskning og niveauet i den internationale forskningslitteratur, hvilket indikerer en vis usikkerhed om resultatet, 2) at modellen er udviklet på svenske forhold, der er meget forskellige bl.a. fordi, ”yrkesprogrammet” i gymnasiet er studiekompetencegivende og dermed er gruppen, der kan vælge videregående uddannelse langt større og anderledes sammensat i Sverige.
Derudover noterer FTF, at der ikke er foretaget vurderinger af forslagets betydning for social mobilitet, selvom det er et central mål med studiestøtte at sikre at reel mulighed for uddannelse baseres på evner og ønsker og ikke hindres af fx sociale forhold.
FTF mener derfor ikke, at den foreliggende analyse rummer et sikkert argument for at reduktion i SU kan ske uden betydelige negative effekter på optag, frafald og social mobilitet.