![Fagbevægelsen slår alarm: Vi mister 27 faglærte hver dag](https://fho.dk/wp-content/uploads/2022/10/faglaert-skills-hero.jpg)
27 færre faglærte om dagen frem mod 2030: Et dramatisk fald på 90.000 personer
Det danske arbejdsmarked går en fremtid i møde, hvor arbejdsstyrken vokser med ca. 70.000 personer frem mod 2030. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at den del af arbejdsstyrken, der har en erhvervsfaglig uddannelse, bliver markant mindre i de kommende år. Samlet set falder den faglærte arbejdsstyrke med 88.000 personer frem mod 2030. Det svarer til ca. 9.000 om året eller ca. 27 færre om dagen.