Der bliver hårdt brug faglært arbejdskraft i en grøn fremtid. For én ting er, at der er lavet politiske aftaler, som indebærer store omstillinger – noget andet er, at det skal eksekveres ude på arbejdspladserne.
Samtidig går den offentlige sektor en historisk stor demografisk udfordring i møde, som kræver investeringer – og mandskab – i den offentlige sektor.
Den gode nyhed: Arbejdsstyrken vokser
Derfor er det også godt, at der kommer flere personer i arbejdsstyrken til rådighed for såvel den private som den offentlige sektor. Samlet set skønnes arbejdsstyrken at vokse med godt 70.000 personer frem mod 2030, jf. figur 1.
Figur 1. Ændring i strukturel arbejdsstyrke sammenlignet med 2021
Fremskrivningen af arbejdsstyrken er baseret på skøn over en række centrale faktorer med betydning for arbejdsstyrken, herunder fx demografi, uddannelsesniveau, tilbagetrækningsregler, reformer mv.
På den baggrund skønner både Finansministeriet og DREAM-gruppen, at den strukturelle arbejdsstyrke – dvs. den arbejdsstyrke, man vil forvente i et konjunkturneutralt år – stiger med godt 70.000 personer frem mod 2030.
Heraf kan ca. 10.000 personer henføres til et generelt stigende uddannelsesniveau for personer i den erhvervsaktive alder, og ca. 17.000 personer kan henføres til den stigende pensionsalder.
Retten til tidlig pension trækker omvendt arbejdsstyrken ned med ca. 8.000 personer frem mod 2030, hvoraf lidt under halvdelen er faglærte.
De øvrige faktorer bidrager markant mere til en stigende arbejdsstyrke, og i det lys er effekten fra retten til tidlig pension relativt beskeden.
Dramatisk fald i faglært arbejdskraft
910.000
faglærte i 2021
820.000
faglærte i 2030
87.800
fald i antal faglærte på 9 år
Den dårlige nyhed: Markant færre faglærte til rådighed
Til gengæld er det bekymrende, at den faglærte arbejdsstyrke falder markant i disse år og frem mod 2030. Samlet set skønnes antallet af faglærte at falde fra ca. 910.000 personer i 2021 til 820.000 personer i 2030.
Det er et fald på 87.800 personer, svarende til, at hver tiende faglærte forsvinder fra arbejdsstyrken på bare ni år, jf. figur 2.
Figur 2. Ændring i strukturel faglært arbejdsstyrke sammenlignet med 2021
Alene i 2022 skønnes den faglærte arbejdsstyrke i blive godt 8.000 personer mindre, og i gennemsnit over hele perioden er det årlige fald ca. 9.800 personer, svarende til 27 færre faglærte om dagen.
Færre unge med svendebrev
At den faglærte arbejdsstyrke falder, skyldes især, at de yngre generationer i mindre grad vælger en faglært uddannelse. Samlet set udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse i dag 31 pct. af arbejdsstyrken, og den andel falder til ca. 28 pct. i 2030.
Men der er stor forskel i andelene på tværs af aldersgrupper. Blandt de 56-65-årige har ca. 40 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket står i kontrast til de 26-35-årige, hvor det kun er hver fjerde. Og allerede i 2030 vil det blot være hver femte af de 26-35-årige, der har en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 3.
Figur 3. Den faglærte arbejdsstyrkes andel af samlet arbejdsstyrke
Når det samlede antal faglærte falder drastisk nu og i de kommende år, så skyldes det altså især, at der er flere faglærte, der forlader arbejdsstyrken, end der kommer nyuddannede faglærte ind i arbejdsstyrken.
Der er bred enighed om, at arbejdsmarkedet får brug for faglærte i fremtiden[1]. Denne analyse viser, at arbejdsstyrken samlet set vokser, og der bliver således mere arbejdskraft til rådighed. Det er dog ikke givet, at arbejdskraften har de rette kompetencer til de udfordringer, vi som samfund står overfor.
Derfor er det helt nødvendigt med politiske initiativer, der dels får flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse, og dels forebygger nedslidning af den faglærte arbejdskraft, så flere holder længere på arbejdsmarkedet.
[1] Se fx https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030
