På trods af at der i mange år har været fokus på at sikre større ligestilling og kønsdiversitet, så fravælger en del af de unge stadigvæk uddannelser pga. deres køn. Dermed går talent til spilde, de unge vælger ikke frit efter reel interesse, og arbejdsmarkedet mister et potentiale for kompetent arbejdskraft.

Håndværkere er mænd, social- og sundhedsmedarbejdere er kvinder

Håndværkere er mænd. Personer, som arbejder inden for social- og sundhedsfagene, som pædagog,
sygeplejerske eller i andre stillinger i omsorgssektoren, er kvinder.

Den opfattelse deler desværre alt for mange unge.

I en ny analyse fra Epinion lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL svarer 57 procent af de 15 til 22-årige, at de opfatter nogle uddannelser som maskuline eller feminine. 38 procent af mændene svarer, at det har betydning for deres uddannelsesvalg, mens tallet for kvinder er 25 procent.

Så her er i hvert fald en del af forklaringen på, hvorfor de to køn fordeler sig forskelligt i Uddannelsesvalget.

Det er ikke kun uddannelsens ry, der betyder noget. Nogle kvinder fravælger eksempelvis håndværkeruddannelserne på grund af frygt for at blive udsat for sexisme og en hård tone i skurvognen, mens nogle af mændene giver udtryk for, at omgivelserne vil se ned på dem, hvis de vælger et ”kvindefag”’.

De unges uddannelsesvalg er ikke tilfældigt. Deres antagelser om køn og arbejde er nemlig tydeligt afspejlet i kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. En del brancher er meget mandsdominerede. Det gælder for bygge og anlæg, industri, landbrug, forsyningsbrancherne samt transport, hvor mere end 70 procent er mænd.

Tendensen er særlig stærk i håndværksfagene, som ofte har en meget begrænset andel af kvinder. Der er eksempelvis kun 1 procent kvinder i tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-fagene. Omvendt er branchen ”Sundhed og socialvæsen”, som er en af de store brancher og omfatter hele 18 procent af alle lønmodtagere, stærkt kvindedomineret.

I de traditionelle kvindefag er kønsuligheden størst på sundhedsområdet, hvor andelen af mænd er under 10 procent, men generelt er de store fagprofessioner på det offentlige område domineret af kvinder.

Det handler også om ligestilling

Ligestilling handler om lige muligheder for at udnytte sine evner og forfølge sine interesser uanset køn. Den mand, som brænder for at sikre god og professionel omsorg for landets ældre, bør som en selvfølge kunne tage en uddannelse inden for omsorg uden nogen betænkeligheder.

Og den kvinde, som har hænderne skruet godt på, skal naturligvis kunne vælge at blive tømrer – uden at bekymre sig om seksuel chikane i skurvognen eller manglende tiltro til hendes evner, fordi hun er kvinde. Frit valg uden hensyn til fordomme og kønsstereotyper vil fremme ligestillingen, højne livskvaliteten og sikre, at flere Medarbejdere føler, at de kommer på den rette hylde.


Et problem for arbejdspladserne

Det kønsopdelte arbejdsmarked er også et stort problem for danske arbejdspladser – offentlige som private.

Rekrutteringsgrundlaget vil med en bedre kønsbalance blive bredere, ligesom det må antages, at de medarbejdere, som har valgt uddannelse ud fra evner og interesser, er engagerende og dedikerede medarbejdere, som er kompetente og interesserede i faglig udvikling.

Problemstillingen med det kønsopdelte arbejdsmarked er ikke ny. Den er faktisk så gammel, at den er pensionsmoden. Men selv om der er kommet større fokus på udfordringerne, og der er sat initiativer i gang for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, går det alt for langsomt. Problematikken handler om kultur og normer, og det er ikke noget, man kan ændre alene ved at lave ny lovgivning.

Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som centrale aktører på det offentlige og private arbejdsmarked besluttet at indgå et partnerskab, hvor vi vil arbejde indgående med at forandre det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg.

Det er ikke en opgave, vi kan løfte alene, så vi vil række ud til unge, uddannelsesledere, uddannelsesvejledere, politikere og organisationer, der kan og vil bidrage til at skabe
mere åbne og mangfoldige uddannelser og arbejdsmarked.

Indbyder til dialog

Vi vil over de kommende måneder tillade os at være nysgerrige og indbyde til dialog og blive klogere. Vores blik rettes i første omgang mod det kønsopdelte uddannelsesvalg. Hvordan får vi rykket ved de unges opfattelse af, at nogle uddannelser er feminine, og andre er maskuline og derfor ikke er noget for dem?

Hvordan gør vi det lettere for de unge at træffe og fastholde et køns-utraditionelt uddannelsesvalg? Og
hvordan kan vi og andre aktører bidrage til den transformation? Det vil vi finde svar på ved at invitere de
unge, uddannelsesvejlederne og uddannelseslederne til dialogmøder hen over det næste halve år. Når det handler om det kønsopdelte arbejdsmarked, er udfordringen i høj grad kultur, normer og fordomme.

Det skal vi blive klogere på, før vi kan pege på, hvad der så skal til for at komme udfordringen til livs. Vi lover ingen hurtige løsninger eller kortsigtede målsætninger. Til gengæld stiller vi os sammen bag dette initiativ – og når arbejdsgivere og lønmodtagere står sammen, så kan vi for alvor ændre noget. Hvis vi lykkes, vil vi forhåbentligt se, at de kommende generationer, som påbegynder en uddannelse, i langt højere grad vælger ud fra interesser og ikke kønsfordomme.