Overenskomster er et stærkt redskab til at sikre ligestilling

Kollektive overenskomster bekæmper ulighed

Tidligere på måneden præsenterede ILO deres årlige rapport om social dialog herunder kollektive overenskomstforhandlingers betydning for en inkluderende, bæredygtig og modstandsdygtig genopretning.

Rapporten tager udgangspunkt i data om kollektive overenskomster og erfaringer fra 80 lande samt data om økonomisk udvikling i 125 lande og sætter fokus på, hvordan situationen var i 2021.

I rapporten er der optimisme at spore. ILO skriver, at forhandlingsprocessen for kollektive overenskomster har stor betydning for at reducere lønulighed mellem mænd og kvinder. Kollektive overenskomster sender et klart signal fra arbejdsgivere og fagforeninger om at sikre ligestilling, diversitet og inklusion.

I 59% af de kollektive overenskomster, som ILO har gennemgået, har arbejdstagere og arbejdsgivere aftalt at nedbringe lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Herudover fremgår det af rapporten, at 35% af medarbejderne i 98 lande har løn, arbejdstid og arbejdsforhold, som er baseret på kollektive overenskomster. Blandt de europæiske lande var hele 75% af lønmodtagernes arbejdsvilkår dækket af kollektive overenskomster.

En anden vigtig konklusion fra rapporten er pandemiens betydning for kollektive overenskomster. Særligt fremhæves de mange kollektive aftaler om telearbejde, der er indgået rundt omkring i Europa, som en succes.

I FH mener vi, at en stærk og velfungerende social dialog er et centralt værktøj. Hvis der skal sikres ordentlige lønninger og gode arbejdsvilkår i hele Europa, så kommer man ikke udenom, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle. Som repræsentanter for henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere, så har parterne en forståelse for vilkårene og rammerne på arbejdsmarkedet, som fx lovgiver ikke har.

Nordsøen skal i fremtiden være et grønt kraftværk

Med vindmøller og bølgerne fra Nordsøen i baggrunden underskrev statsledere fra Tyskland, Belgien, Nederlandene og Danmark en historisk fælleserklæring, der skal gøre Nordsøen til et grønt kraftværk for hele Europa. Ambitionen lyder på mindst en tidobling af kapaciteten af havvind frem mod 2050.

Mødet skal ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine, der har øget behovet for grøn omstilling i Danmark og EU og dermed behovet for udbygning af vedvarende energi. Sammen vil de fire statsledere, hvis alt går efter planen, levere 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Det vil kunne forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.

Danmark kan – som også forudset i FH’s Helhedsplan – spille en vigtig rolle som fremtidig storeksportør af vedvarende energi. Vi kommer dog kun i mål med de historiske ambitioner, hvis vi tager hånd om den store efterspørgsel på faglært arbejdskraft, som forslaget vil skabe. Groft sagt vil hver 1 mia. euro, der investeres i vindenergi skabe omkring 5000 årsværk. En energiø koster ca. 30 mia. euro, hvilket altså vil svare til 150.000 årsværk.

FH’s formand Lizette Risgaard deltog på topmødet og understregede, at det er afgørende, at der investeres i uddannelse og flere faglærte, hvis vi skal i mål med vores klimaambitioner. I FH deler vi gode eksempler på lønmodtagernes rolle og inddragelse i den grønne omstilling på hjemmesiden www.greentransitiontogether.com.

De geopolitiske udfordringer kræver handling

ØSU holdt onsdag-torsdag plenarforsamling med vigtige debatter på dagsordenen. Onsdag besøgte formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, plenarforsamlingen i Bruxelles. Michel deltog for at debattere det europæiske svar på at styrke vores økonomier og samfund mod den nuværende geopolitiske udfordring. For at styrke Europa mod den geopolitiske udfordring, forslag han, at man opretter et europæisk, geopolitisk samarbejde.

Michel pointerede, at Europa er nødt til at se på virkeligheden og analysere den. Hans analyse var, at det er nødvendigt at bevæge sig væk fra det Europa, vi kender i dag, for at skabe morgendagens Europa.  Michel sagde, at EU skal tage et skridt frem for på den måde at genere nye reformer og skabe mere europæisk integration.

Oliver Röpke, formand arbejdstagergruppen i ØSU, benyttede lejligheden til at give sit perspektiv. Indledningsvist sagde Röpke, at Europa lige nu oplever et nøglemoment i historien. Han var enig i, at EU skal begrænse sin afhængighed af andre og fremhævede desuden, at løsningen på mange af udfordringerne ligger i anbefalingerne fra Konferencen om Fremtidens Europa.

I FH mener vi, at mange af anbefalingerne er til gavn for lønmodtagerne. Dog er det for os centralt, at fælles europæiske løsninger skal findes med respekt for kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Vi ønsker et EU, der respekterer medlemsstaternes forskellige arbejdsmarkeds- og samfundsmodeller.

Høj inflation og usikker økonomi

Også ledende næstformand med ansvar for økonomi i Kommissionen, Valdis Dombrovskis, besøgte ØSU i onsdags.

Dombrovskis deltog i en debat om en resolution, der sætter fokus på inddragelse af det organiserede civilsamfund i nationale genopretnings- og resiliensplaner. Resolutionen undersøger, hvordan arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har været inddraget i de nationale planer. Rapporten fremhæver særligt fem lande, som har været gode til at involvere arbejdsmarkedets partere i genopretningen. De fem lande er hhv. Østrig, Frankrig, Luxembourg, Spanien og Sverige.

Under debatten fastslog Dombrovskis, at støtten fra arbejdsmarkedets parter er afgørende, når der er en krig på vores kontinent. Krigen har igangsat chok, som har skabt en stor inflation.

Dombrvoskis fremhævede, at Kommissionen ligeledes i denne uge har præsenteret sine opdaterede økonomiske forventninger. Det forventes, at væksten vil falde, mens inflationen vil stige. Det fik Dombrovskis til at pointerede, at der er store udfordringer med at betale for produkter samtidig med voksende energipriser. Dog lagde han også vægt på, at arbejdsmarkedet er stærkt lige nu, og at arbejdsløsheden er lav.  

Læsetips

Bruegel har udgivet et arbejdspapir, hvori det undersøges, om arbejdsstyrken er forberedt på fremtiden. Undersøgelsen tager udgangspunkt i data om kvalifikationer og træning.