I 2. kvartal 2022 steg lønnen på DA-området med 3,4 pct.
Det er 0,4 pct.-point under udviklingen i 1. kvartal. Inflationen var 7,4 pct. i 2. kvartal 2022, og fortsatte dermed med at tage til.
Reallønnen på DA-området faldt dermed med ca. 3,8 pct. i 2. kvartal 2022.
Det er andet kvartal i træk med faldende realløn på DA-området.
Lønudviklingen for statsansatte var 2,6 pct. i 2. kvartal 2022 i henhold til Danmarks Statistiks implicitte lønindeks.
For regionalt ansatte var lønstigningstakten 2,7 pct., mens den var 1,8 pct. for kommunalt ansatte.
Dermed faldt reallønnen også for alle de offentlige delsektorer i 2. kvartal 2022.
Det er femte kvartal i træk med faldende realløn i den offentlige sektor.
Download hele analysen
Fortsat fald i reallønnen for offentligt ansatte i 2. kvartal 2022 (iPaper)