Uddannelse

Høj prioritet til uddannelse kræver øgede investeringer

Kommissionens udgangspunkt for initiativet om en fornyet EU dagsorden om videregående uddannelse (COM (2017) 247final) er positivt. FTF er enig i at understrege vigtigheden af at give de videregående uddannelser en høj prioritet. Men Kommissionen springer over hvor gærdet er lavest, når man ikke klart melder ud at en høj prioritering af de videregående uddannelser kræver øget investering – og ikke besparelser, som det er tilfældet i Danmark.

Ros til EU Kommissionen for at sætte fokus på førskole og grundskoleområdet – men også ris!

EU Kommissionen skal have ros for at sætte særligt fokus på vigtigheden af høj kvalitet i førskole og grundskoleområde. FTF er betænkelig ved meddelelsens afsluttende overvejelser om ”en fælles forpligtelse”. Det må forstås sådan, at semesterprocessen fremover efter Kommissionens opfattelse skal være et væsentligt fællesskabsinstrument til at fremme bestemte reformer indenfor førskole- og grunduddannelse. FTF kan ikke støtte en sådan udvikling, og opfordre til at der i det danske høringssvar tages forbehold for en sådan udvikling.

DI & FTF: Offentlig sektor skal være digital spydspids

Arbejdsgivere og fagbevægelse vil gøre den offentlige sektor til digital spydspids og testlaboratorium for ny teknologi og digitalisering. Det skaber nye job i det private og giver mere plads til kernefagligheden hos offentligt ansatte, mener DI og FTF. Ekspert støtter forslaget.

Efteruddannelse sikrer job

Vi må genopfinde og sikre uddannelse til alle gennem hele livet i en vekselvirkning. Lad os sætte fuld skrue på efter- og videreuddannelse til alle. Det skriver Morten Østergaard, politisk leder i Radikale Venstre, og jeg i dagens Information.