Ekspertgruppen for VEU (voksen-, efter- og videreuddannelse) har i dag offentliggjort sine anbefalinger og forslag til en bedre og mere målrettet opkvalificering af alle medarbejdere.
Men udvalgets anbefalinger løser ikke den vigtigste opgave, mener hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, fx pædagoger, it- og finansfolk, lærere, bygningskonstruktører, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter mfl., der har en videregående uddannelse.
”Der mangler helt klart forslag, der løser det problem, at udviklingen i den videregående voksen- og efteruddannelse er gået helt i stå, så derfor kan anbefalingerne ikke stå alene,” mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey
Det er Danmarks Evalueringsinstitut, der har undersøgt aktiviteten på VEU-området fra 2005 til 2014, og konkluderer, at VEU står i stampe. 
”Det går simpelthen ikke, at rammebetingelserne for at deltage i den videregående efter- og videreuddannelse bliver dårligere og dårligere. Både på det private og det offentlige arbejdsmarked er der et stort behov for en oprustning på området. Det er min klare forventning til regeringen og de kommende trepartsforhandlinger, at der bliver sat fokus på, at også personer med videregående uddannelse får gode rammebetingelser for at deltage i efter- og videreuddannelse gennem hele livet,” fastslår Bente Sorgenfrey.

Hovedorganisationen FTF bakker op om flere af de nye forslag fra ekspertgruppen, som bør indgå i de kommende trepartsforhandlinger.
”Der er flere gode forslag. Fx at der skal være én indgang til voksen- efter og videreuddannelse, et nationalt overvågnings- og analysesystem, at der udvikles nye partnerskaber for VEU samt øget brug af realkompetencevurderinger,” siger Bente Sorgenfrey.
Ny teknologi og digitalisering kræver opkvalificering
De stadige forandringer i jobindhold i både offentlige og private virksomheder har meget fælles: Ny teknologi og digitalisering betyder, at opgaver kan løses med højere kvalitet og mere effektivt, forudsat de ansatte har fået den kompetenceudvikling, som er nødvendig for at realisere potentialet i fx nyt apparatur, programmer mv.
En ny undersøgelse foretaget af Epinion for VEU-ekspertgruppen viser, at den formelle efter- og videreuddannelse, som fx akademi- diplom- og masteruddannelser, er blandt de uddannelsesaktiviteter, som giver størst udbytte til deltagerne.
Derfor er det også disse former for uddannelse, som ifølge FTF bør få bedre økonomiske rammebetingelser, fx i forhold af større statstilskud, mindre deltagerbetaling og mulighed for godtgørelse. Samtidig er der brug for at udvikle selve uddannelsernes form og indhold, og at sikre reel adgang til videreuddannelse på alle niveauer.
Brug for færre barrierer for efter- og videreuddannelse
Det er nemlig ikke kun de økonomiske rammebetingelser, den er gal med.
Det er et stort problem, at muligheden for at videreuddanne sig er reduceret voldsomt gennem bl.a. krav om suppleringsuddannelser samt via det udskældte uddannelsesloft, der spænder ben for at folk kan begynde på en ny uddannelse på samme niveau.
”I FTF har vi fuldt forståelse for, at efter- og videreuddannelse til fx ufaglærte skal have høj prioritet. Men det ændrer ikke ved, at medarbejdere og ledere inden for alle andre grupper også har stigende behov for at få ny viden og kompetencer,” mener Bente Sorgenfrey.
”Det giver ikke mening, at valget af fx en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse i de unge år ikke følges op med den nødvendige efteruddannelse. Vi har brug for færre barrierer for efter- og videreuddannelse, hvis vi vil sikre, at vi kan udnytte de muligheder som ny teknologi kan give i forhold til både produktivitet og kvalitet i både den private og offentlige sektor.”
FTF mener, at ekspertgruppens anbefalinger kun dækker begrænset del af de samlede udfordringer i forhold til at sikre relevant og tilstrækkelig udvikling af danskernes kompetencer, gennem hele livet, og ser frem til, at i trepartsforhandlingerne og Disruptionrådets drøftelser kommer til at afspejle hele arbejdsmarkedets behov for voksen-, efter- og videreuddannelse.