Psykisk arbejdsmiljø

OK15: Bedre psykisk arbejdsmiljø betaler sig

Lavere sygefravær og ordentlig kvalitet i arbejdet. Det er nogle af fordelene ved at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser en ny stor undersøgelse blandt 2.700 offentligt ansatte. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø er et centralt tema i overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner.

Ledere kæmper med dårligt psykisk arbejdsmiljø

Tvivl om lederrollen, bunker af administration og en konstant strøm af nye opgaver fra forvaltningen og politikerne. Sådan lyder nogle af de største udfordringer for ledere i børnehaver, SFO’er og klubber. Det viser ny kortlægning fra BUPL af ledernes psykiske arbejdsmiljø.

Helt godnat at penge til arbejdsmiljø forsvinder

Arbejdstilsynet står til at miste 80 mio. kr. og 120 ansatte fra 2016. Det er et helt godnat, mener FTF, der samtidig kritiserer, at en række vigtige arbejdsmiljøbevillinger til bl.a. voldsforebyggelse på jobbet bortfalder. Den voldsomme stigning i psykiske arbejdsskader og afgørelser om dårligt arbejdsmiljø burde få politikerne til at investere mere i forebyggelse og kontrol, så der opstår færre problemer med arbejdsmiljø og arbejdsskader.

Skandaløs forskel på erstatning for psykiske og fysiske mén

Den ringe erstatning til krigsveteraner med psykiske mén er kommet i mediernes søgelys. Debatten bør få politikerne til at ligestille psykiske skader med fysiske – ikke bare for soldater men også for de tusinder af ansatte, der hvert år får psykiske skader på jobbet, mener FTF’s formand.

Sådan vender du medarbejdernes modstand til engagement

Hvorfor er dine medarbejdere ikke altid lige så begejstrede for forandringer, som du er? Og er modstanden i virkeligheden et udtryk for medarbejdernes engagement? Læs FTF’s interview med forfatteren til den nye bog ”Modarbejder eller medarbejder”, der udkom i går. Bogen opstiller en række metoder til, hvordan du som leder bliver bedre til at forstå årsagerne til medarbejdernes modstad mod forandringer, og hvordan du vender modstand til engagement.

Ansatte skal beskyttes bedre mod vold efter arbejdstid

Arbejdsgiveres ansvar for ansatte, der udsættes for vold på jobbet, skal udvides til også at omfatte vold uden for arbejdstiden, foreslår regeringen. Meget positivt, mener FTF, der længe har arbejdet for bedre beskyttelse af ansatte mod arbejdsrelateret vold.

Sådan måler du den sociale kapital på arbejdspladsen

Nyt spørgeskema kan måle kvaliteten af de sociale relationer på arbejdspladsen – kaldet social kapital. Skemaet er udviklet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og kan bruges til at målrette arbejdet med social kapital.

FTF: Brug for hurtige og store forandringer i Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen får i en rapport fra Kammeradvokaten stor kritik af deres behandling af sager om tab af erhvervsevne. 47 af de 103 undersøgte afgørelser har så mange fejl, at de skal tages op igen, fastslår Kammeradvokaten. FTF er dybt utilfreds med omfanget af fejl, men er glad for, at beskæftigelsesministeren har handlet hurtigt og nu retter op på arbejdsgangene.

Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet

Stor stigning i anmeldte psykiske arbejdsskader - især i den offentlige sektor, viser nye tal. Men kun fem pct. får arbejdsskaden anerkendt, og det er alt for lidt, mener FTF, der kræver politisk handling. Prioriter den forebyggende indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser højere og justér kravene for anerkendelse, mener FTF. Offentligt ansatte er ekstra hårdt ramt, vurderer ekspert.