Kun halvdelen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om tab af erhvervsevne ville holde i retten. Det viser en rapport foretaget af Kammeradvokaten. Rapporten har undersøgt 103 afgørelser fordelt på 98 sager, og konkluderer, at 27 afgørelser er forkerte, 20 afgørelser er truffet på et mangelfuldt grundlag, og kun 50 afgørelser er korrekte. De sidste seks afgørelser kunne Kammeradvokaten ikke vurdere med tilstrækkelig sikkerhed.

Kammeradvokatens undersøgelse blev sat i gang i begyndelsen af november, efter at en tidligere medarbejder i styrelsen og flere faglige organisationer – herunder FTF – havde udtalt sig kritisk om styrelsens afgørelser. Kritikken gik bl.a. på, at afgørelserne byggede på overfladiske og ubegrundede skøn.
Tilfredshed med ministerens hurtige og alvorlige reaktion
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har i dag meldt ud, at alle vil kunne få genoptaget deres sager om tab af erhvervsevne, og at der vil ske store ændringer af arbejdsgangene i Arbejdsskadestyrelsen. Eksempelvis vil alle sager fremadrettet blive vurderet af mindst to personer, og ikke kun af én som i dag. Herudover vil styrelsen i højere grad bruge lægefaglige vurderinger, og der vil komme mere specialisering.
FTF er dybt utilfreds med de mange fejl, men er samtidigt glad for ministerens hurtige reaktion.
”Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at så mange sager er blevet fejlbehandlet. Jeg er derfor glad for, at alle som har mistanke om, at de har fået en forkert afgørelse, nu vil kunne få deres sag genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen. Samtidigt er jeg glad for, at beskæftigelsesministeren nu lægger op til, at arbejdsgangene i styrelsen vil blive ændret med det samme”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Kvantitative mål skal suppleres med kvalitative mål
Hun er dog ikke overrasket over rapportens kritik af Arbejdsskadestyrelsen. Kritikken bekræfter ifølge FTF mistanken om dysfunktionelle arbejdsgange i styrelsen, og bør derfor også føre til et gennemsyn af de resultatkontrakter, som styrelsens arbejde bedømmes efter.
”Det kræver tid at give dybdegående begrundelser for afgørelserne, og derfor er det vigtig, at de kvantitative mål bliver afbalanceret med kvalitative mål. Styrelsens arbejde bør derfor ikke kun blive bedømt ud fra hvor mange sager, der bliver behandlet, men også ud fra kvaliteten af sagsbehandlingen,” siger Bente Sorgenfrey.
Sager om tab af erhvervsevne handler eksempelvis om socialrådgivere, der er blevet udsat for vold og trusler, soldater der er blevet såret af vejsidebomber og om personer, der har fået deres ryg ødelagt af tunge løft. Hvis skaden har ført til en midlertidig eller permanent arbejdsskade, udmåler Arbejdsskadestyrelsen en erstatning ud fra omfanget af erhvervsevnetabet og et skøn af personens årsløn. Kammeradvokatens undersøgelse viser, at der i 41 afgørelser var fejl i udmåling af erhvervsevnetabet og i 24 sager var fejl i fastsættelsen af årslønnen. Mens styrelsen ikke efterlevede retspraksis og administrativ praksis i seks sager.