Økonomi

Kommunernes underforbrug skal på den politiske dagsorden

Valget er skudt i gang. Debatter om arbejdspladser og nulvækst optager sendefladen, men i kulissen lurer en mindst lige så vigtig dagsorden: det kommunale underforbrug, der truer med at underminere den offentlige velfærd. Tiden er inde til, at politikerne forklarer, hvordan de vil reducere underforbruget, skriver jeg i netavisen PioPio i dag.

V-forslag til skattelettelser koster mindst 21 mia.

Venstre vil sænke skatten i bunden og derved løfte gevinsten ved at arbejde. Venstres forslag vil give de lavestlønnede en gevinst på 1.000 kr. om måneden. Imens får samfundet en regning på over 20 mia. kr. Derfor er Venstres forslag en meget dyr løsning på et meget lille problem.

Indslusningsløn og starthjælp vil skabe øget ulighed

analyse fra CEPOS forsøger at skabe et billede af, at indslusningsløn til flygtninge og indvandrere vil skabe 7.000 nye job. Analysen tager som udgangspunkt, at man samtidig genindfører starthjælpen, og det udgør en central del af de beregnede effekter. Indslusningsløn og starthjælp er unødvendige tiltag, lyder det fra LO, som i stedet peger på de eksisterende muligheder med trappemodeller og jobpakker, som er gratis for virksomhederne

Danmark er blevet endnu bedre til at konkurrere

Danmark er nu et bedre land end Sverige at drive virksomhed i. Danmark tager med en 8. plads et skridt frem i forhold til sidste år, hvor vi blev nr. 9. Fremragende efteruddannelse og høj motivation blandt medarbejderne er et par af begrundelserne.

72 pct. af vælgerne: Ansæt flere i SKAT

Flere ansatte i SKAT vil tilføre statskassen milliarder af kroner ved bl.a. at inddrive nogle af de ca. 87 mia. kr., som virksomheder og borgere skylder det offentlige. Det siger både repræsentanter for de ansatte i SKAT og en af Danmarks førende skatteeksperter. De bakkes op af et stort flertal i befolkningen, der ønsker flere ressourcer til SKAT. Alligevel er personalet i SKAT blevet skåret med over en tredjedel på 10 år. Fuldkommen vanvittigt, at man ikke undersøger det økonomiske potentiale i at ansætte flere medarbejdere, siger LO og FTF.

FTF og LO ønsker god valgkamp

Valget er udskrevet. Med en lille video minder FTF og LO på vegne af 1,5 mio. lønmodtagere politikerne om 22 konkrete forslag til en kommende regering.

Regeringen og DØR: Opsvinget er i gang

Både Regeringen og Det økonomiske Råd har netop offentligt prognoser for dansk økonomi med et optimistisk indhold. De regner begge med at opsvinget er i gang. Begge er dog opmærksomme på, at opsvinget kan trues udefra. FTF mener, at opsvinget er for spagt til, at man bør gribe til finanspolitiske stramninger nu, som både DØR og Regeringen ønsker.

DØR: Kommuner skal kunne bruge deres penge året efter

Det Økonomiske Råd anbefaler, at kommunerne får mulighed for at overføre rest-midler til året efter – for at stoppe det underforbrug på 18 mia. over fire år, der har skåret i borgernes velfærd og bidraget til et fald på 30.000 offentlige job. Det er en god ide, mener FTF.