Stigende BNP-vækst
Både Regeringen og Det økonomiske Råd har netop offentliggjort hver deres prognose vedr. dansk økonomi for 2015 og 2016. De konkluderer begge, at der et opsving i gang. Regeringen regner i Økonomisk Redegørelse med at væksten i BNP i 2015 vil blive på 1,7 pct. for så at stige til 2,0 pct. i 2016. Dermed har Regeringen i forhold til deres økonomiske redegørelse fra december 2014 opjusteret væksten for 2015 fra 1,4 pct. til 1,7 pct., mens de fastholder prognosen for 2016.
Det økonomiske Råd er dog mere optimistisk i deres prognose, idet de regner med en BNP-vækst i 2015 på 1,9 pct. stigende til 2,3 pct. i 2016.
Regeringen og DØR’s maj-optimisme med hensyn til BNP-væksten de kommende år falder i tråd med Nationalbankens prognose fra marts 2015, hvor de regnede med BNP-vækst på 2,0 pct. i 2015 og 2,1 pct. i 2016.
Beskæftigelsen op og ledighed ned
Både Regering og DØR forudser stigende beskæftigelse i både 2015 og 2016. Regeringen regner med hhv. 23.000 og 29.000 personer flere i beskæftigelse de to år. Igen er DØR lidt mere optimistiske end Regeringen, idet de forudser beskæftigelsesstigning i de to år på hhv. 28.000 og 36.000 personer.
Nationalbanken ser dog i deres prognose en større beskæftigelsesfremgang på hhv. 32.000 og 35.000 i 2015 og 2016.
Beskæftigelsesstigningen afspejles i ledighedsudviklingen, idet DØR forudser en nedgang i bruttoledigheden fra 133.000 personer i 2015 til 123.000 personer i 2016, altså en nedgang på 10.000 personer. Nationalbanken regner med en tilsvarende nedgang. Regeringen regner med et fald i bruttoledighed på 6.000 i 2015 og 7.000 i 2016.
Betalingsbalancen og privat forbrug skal trække væksten
Regeringen ser i højere grad end DØR eksporten som bidragende til væksten. Således regner Regeringen med at den positive udvikling i eksporten vil bidrage til et overskud på betalingsbalancen på 7,1 pct. af BNP i 2015 stigende til 7,2 pct. af BNP i 2016. DØR derimod regner med faldende betalingsbalanceoverskud fra 6,3 pct. i 2015 til 4,8 pct. i 2016.
Både Regeringen og DØR venter stigning i privatforbruget i de kommende år som tegn på, at både forbrugerne har genvundet tilliden til dansk økonomi. De lave renter samt stigende huspriser forventes også at bidrage hertil. Igen er der dog væsentlig mere optimisme at spore hos DØR, der forventer at privatforbruget i 2015 og 2015 stiger med hhv. 1,9 og 2,7 pct., mens Regeringen nøjes med 1,6 og 1,7 hhv. Nationalbanken tror også at forbrugerne har fået optimismen tilbage og regner med vækst i privat forbruget på 2,2 pct. begge år.
Offentligt forbrug stadig lavt…
Det offentlige forbrug kommer ikke til at bidrage væsentligt til væksten de kommende år. Regeringen regner med en vækst i forbruget på hhv. 0,8 og 0,4 pct. i 2015 og 2016. DØR regner med hhv. 1,0 og 0,1 pct.  Forudsigelserne om det offentlige forbrug har dog siden indførslen af regnskabssanktionen for kommunerne i 2011 haft en tendens til at være noget usikre, idet underforbruget på baggrund af regnskabssanktionen påvirker det samlede forbrug negativt.
.. selvom der er råderum på offentlig saldo
Både Regeringen og Nationalbanken regner med en offentlig saldo i både 2015 og 2016, som ligger pænt indenfor grænserne af de 3 pct. af BNP, vi har forpligtiget os til i henhold til EU’s vækst og stabilitetspagt. Regeringen siger underskud på 1,3 og 2,5 pct. af BNP hhv. i 2015 og 2016. DØR som ellers i forhold til de øvrige økonomiske elementer synes mest optimistisk i deres prognose regner dog med at vi i 2016 præcis når grænsen på de 3 pct. af BNP.
Finanspolitikken vil sænke væksten
Både DØR og Regeringen regner med, at der nu skal ske opstramninger i finanspolitikken fordi opsvinget er i gang. DØR regner med at finanspolitikken vil reducere BNP-væksten med 1/4 pct.point både i 2015 og 2016. Regeringen regner med at BNP-væksten bliver hhv. 0,4 og 0,6 pct.point mindre på baggrund af finanspolitikken.
FTF vurdering
Det er positivt, at der nu endelig ser ud til at komme gang i dansk økonomi og, at det er noget de tre økonomiske institutioner er enige om. De peger dog også på at opsvinget let kan svækkes af udefra kommende stød som fx, at der ikke for alvor kommer gang i den europæiske økonomi eller ligefrem et tilbageslag. FTF mener derfor, at det er for tidligt at igangsætte finanspolitiske stramninger, der reducerer BNP-væksten, når opsvinget stadig er så spagt. Danmark har stadig brug for en økonomisk politik, hvor der investeres mere i at skabe vækst og beskæftigelse.
FTF har sammen med LO foreslået en national investeringsplan, der retter sig mod både den private og offentlige sektor. Heri indgår at kommunernes anlægsinvesteringer skal øges ved at det beløb til anlæg, der aftales i den årlige økonomiaftale, hæves og bruges til bl.a. investeringer i ny velfærdsteknologi, der kan lette de årlige driftsomkostninger og muliggøre fortsat kvalitet i velfærden. Det er der plads til uden at bringe Danmark i en situation, hvor EU vil påtale størrelsen af underskuddet på den faktiske saldo.