Generel økonomi
Det er glædeliget at opsvinget så småt er på vej, men det er endnu for spædt til, at lade den offentlige økonomi bidrage negativt til BNP-væksten med ¼ pct.point. Danmark har stadig brug for en økonomisk politik, hvor der investeres mere i at skabe vækst og job. FTF har sammen med LO foreslået en national investeringsplan, der retter sig mod både den private og offentlige sektor. Heri indgår at kommunernes anlægsinvesteringer skal øges ved at det beløb til anlæg, der aftales i den årlige økonomiaftale, hæves og bruges til bl.a. investeringer i ny velfærdsteknologi, der kan lette de årlige driftsomkostninger og muliggøre fortsat kvalitet i velfærden.
FTF er enig med formandsskabet i, at skattestoppet skaber ustabilitet på boligmarkedet. Boligbobler kan blive alvorlige forhindringer for et stabilt opsving og i lyset af erfaringerne fra den krise, vi nu blot er begyndt at bevæge os ud af, bør skattestoppets nominalprincip ophæves. FTF er enig med formandsskabet i, at det selvfølge bør ske med en rimelig indfasning, således at den enkelte families økonomi ikke belastes for hårdt.

Budgetlov og hængekøje
Formandskabet vurderer, at de offentlige finanser er holdbare. Som det fremgår af diskussionsoplægget er budgetloven dog ikke uproblematisk. Med budgetloven er kravet til det maksimale strukturelle underskud lovfastsat og er retningsgivende for den økonomiske politik. I lyset af, at det er en teknisk og ”kunstig” størrelse, er det bekymrende, idet der er stor usikkerhed om niveauet. Som formandskabet selv peger på, er der forskellige metoder til opgørelsen af det strukturelle underskud med betydelige variationer i resultatet, jvf. beregninger i diskussionsoplægget, der viser forskel i det strukturelle underskud på mellem 0,3 og 0,6 pct. af BNP frem til 2020 alt efter finansministeriets metode eller DØR’s metode.
Beregningerne af det strukturelle underskud og forventningerne til størrelsen heraf er, som formandskabet peger, på væsentlige for det økonomiske fænomen, der kendes som ”hængekøjen”. FTF er enig med formandskabet i at problemet med hængekøjen ikke så meget er økonomisk, men snarere politisk, fordi det udelukkende opstår på baggrund af politiske krav fra EU og budgetlov til det strukturelle underskuds størrelse. Problemet kan dermed inddæmmes hvis disse krav lempes eller hvis beregningsmetoden justeres. Indregning af den udskudte skat på pensioner vil f. eks. illiminere problemet. FTF vil opfordre den kommende regering til at teste mulighederne for, at også EU tilpasser beregningsmetoden til realøkonomien i de enkelte medlemslande fremfor at bruge hængekøjeproblemstillingen som argument for nye arbejdsudbudsreformer eller besparelser på den offentlige sektor. Det er der udfra en holdbarhedsmæssig/økonomisk betragtning ikke behov for.
Budgetlov og regnskabssanktion
Budgetlovens hårde regnskabssanktion over for kommunerne, staten og regionerne har ført til underforbrug især i kommunerne. Det har ikke været gavnligt for vækst og beskæftigelse i en krisetid. FTF foreslår sammen med LO, at regnskabssanktionen suspenderes, indtil Danmark er ude af krisen. Det skal sikres, at alle de penge, der er afsat til offentligt forbrug, bliver brugt fuldt ud, fx ved at give mulighed for mere fleksibelt at overføre midler fra et budgetår til næste, så også kommunernes økonomi kan fungere i mere end et-årigt perspektiv.
Bankunion
Det er korrekt og meget relevant at formandskabet peger på, realkredit- og bagstopper-problematikkerne som væsentlige usikkerhedselementer. Da den fælles bagstopper først skal være på plads senest i 2024, vil en afventning af en endelig afklaring heraf i værste fald kunne betyde en væsentlig udskydelse af beslutningen om dansk deltagelse i bankunionen.
Formandskabet beskriver flere steder fordelene ved ensartet regulering og konkurrencevilkår. Alligevel fremhæves det som en entydig ulempe ved dansk deltagelse i bankunionen, såfremt man bliver nødt til fx at opgive tilsynsdiamanten, som uden nærmere argumentation bliver betegnet som god. Man kunne have inddraget yderligere momenter i vurderingen heraf.
Yderområder i Danmark
FTF er glad for, at formandsskabet med et specialkapitel om yderområderne i Danmark har taget fat på en problemstilling, der har stor betydning for sammenhængskraften i vores velfærdssamfund. For FTF er det vigtigt at vi får skabt gode rammer for, at der kommer vækst og beskæftigelse i alle egne af landet og har sammen med LO forslået en ny og mindre stram landzonelov, så det kan bane vejen for, at flere virksomheder og boligejere vil bosætte sig uden for de store byzoner og investere i byggeri og skabelsen af nye lokale arbejdspladser.
Ligeledes er det vigtig at den samlede kommunale økonomi indrettes så det giver mulighed for, at offentlige velfærdstilbud af høj kvalitet kan gives til borgere i alle dele af landet.