Mange milliarder kroner i gæld til det offentlige bliver ikke inddrevet, lækkede oplysninger om formuer i skattely bliver ikke undersøgt, fejl i ejendomsvurderingerne og alt for lidt kontrol med skattesnyd – alt imens klagesagerne hober sig op. Opgaverne i SKAT synes endeløse og alligevel reduceres personalet hvert eneste år. Fra at være omkring 9.500 ansatte i SKAT i 2005 er man nu nede på ca. 6.200 – en reducering på over en tredjedel.  I tallet for 2005 indgår også ansatte i Spillemyndigheden og Ankestyrelsen, der ikke længere hører under SKAT, men de to myndigheder har kun omkring 200 ansatte tilsammen. Ifølge nedskæringsplanerne vil SKAT kun have 5.650 ansat i 2018.
Men nedskæringerne i SKAT har ikke opbakning i befolkningen. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for LO og FTF. Her svarer hele 72 procent, at de er helt eller overvejende enige i, at SKAT skal have tilført flere ressourcer for at sikre, at borgere og virksomheder betaler den skat, de skal.
En af dem, der har kunnet mærke nedskæringerne, er Charlotte Rosdahl Schou, der arbejder med økonomisk kriminalitet i SKATs afdeling for Særlig Kontrol. Hun er ikke tvivl om, at flere ansatte i SKAT vil tjene deres egen løn hjem og mere til.
”Mange indsatsmedarbejdere oplever på grund af underbemanding, at oplagte sager ikke bliver behandlet – ofte sager, hvor statskassen går glip af mange penge. Det gør én virkelig frustreret at se virksomheder slippe af sted med ikke at betale, det de skal, når man samtidigt ved, at næsten alle almindelige lønmodtagere betaler den skat, de skal”, siger Charlotte Rosdahl Schou. Udover til dagligt at arbejde i SKAT er hun også formand for Kreds I og Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Told & Skatteforbund.
Mangel på ansatte på alle områder
Hun bakkes op af skatteekspert Christen Amby, der tidligere har været ligningschef i Skattedirektoratet og nu fungerer som rådgivende skatterevisor for både virksomheder og det offentlige. Ifølge Christen Amby er det langt fra kun arbejdet med økonomisk kriminalitet, der mangler ressourcer.
”SKAT er ved at gå fuldkommen i opløsning. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at indtægterne ved at øge personalet i SKAT vil være langt større end de udgifter, der vil være forbundet med at ansætte flere. Og det gælder reelt på alle områder – kontrol med skattesnyd, inddrivelse af gæld til det offentlige, transfer pricing osv.,” siger Christen Amby.
Han vil ikke give et konkret bud på, hvor mange flere medarbejdere der er behov for i SKAT, eller hvor meget statskassen vil kunne tjene ved at øge personalet, men det er nok i omegnen af 2000-3000 ekstra medarbejdere og flere milliarder kroner i ekstra indtægter til statskassen, vurderer han.
”SKATs store problemer bunder grundlæggende i, at man har høstet gevinsterne ved en række effektiviseringsprojekter, før gevinsterne rent faktisk er indtruffet. Man følger altså en plan for at reducere antallet af ansatte i SKAT, selvom præmisserne for planen ikke er til stede”, siger Christen Amby.
Et af de omtalte effektiviseringsprojekter er indførelsen af it-systemet EFI, der skal understøtte inddrivelsen af restancer – dvs. borgere og virksomheders gæld til det offentlige. IT-systemet skulle have været implementeret i 2007, men fungerer stadig ikke optimalt.
”Selvom der har været massive problemer med at få EFI til at fungere – og stadig er det – var SKAT hurtig til at høste den forventede effektiviseringsgevinst – dvs. reducere antallet af medarbejdere, der arbejder med inddrivelse af restancer. Man har derfor været nødt til i perioder at flytte medarbejdere fra mindre pressede områder over til inddrivelsesområdet – hvilket så har ført til underbemanding på de områder, man har flyttet medarbejderne fra. På den måde har problemerne med underbemanding på inddrivelsesområdet spredt sig til hele SKAT,” forklarer Christen Amby.
Over 80 milliarder kroner i uinddrevet gæld til det offentlige
Reduktionen i personalet på inddrivelsesområdet har haft store konsekvenser. Hvor de samlede restancer i 2006 udgjorde ca. 47 milliarder kr., var de i 2011 vokset til 77 milliarder kr. for nu at være løbet helt op i omkring 87 milliarder kr. Gæld til staten der kan risikere at blive afskrevet pga. forældelse, hvis ikke der er nok medarbejdere til at inddrive gælden i tide.
Ifølge formand for HK-stat, Rita Bundgaard, vil det helt sikkert kunne betale sig at ansætte flere medarbejdere til at inddrive restancer.
”Selvfølgelig vil en stor del af de 87 milliarder kr. ikke kunne inddrives, fordi borgerne eller virksomhederne simpelthen ikke har pengene. Men ved at bruge blot 100 millioner kroner ekstra på inddrivelse vil man kunne ansætte mindst 200 ekstra medarbejdere, og hvis de blot kan inddrive én procent af de 87 milliarder kr. – svarende til 870 millioner kr. – er provenuet til statskassen altså på hele 770 millioner kroner,” siger hun og tilføjer, at det ifølge de ansatte i SKAT vil være muligt at kunne inddrive flere milliarder ekstra til statskassen, hvis der bliver ansat nok medarbejdere.
LO og FTF: Brug for undersøgelse af gevinsten ved at ansætte flere i SKAT
På trods af mange henvendelser har SKAT indtil videre ikke forsøgt at vurdere, om indtægterne ved at øge personalet i SKAT vil overstige udgifterne forbundet med at ansætte flere.
Ifølge både HK, Dansk Told- og Skatteforbund, LO og FTF vil SKAT let kunne opgøre, hvor mange mandskabstimer man bruger på stikprøvekontroller og andre projekter og så holde det brugte timetal op imod indtægterne fra projektet. På den måde vil man kunne få et billede af, om det vil kunne betale sig at ansætte folk til at lave flere kontroller. Men indtil videre har SKAT ikke ville opgøre hverken indtægter eller antallet af mandskabstimer man bruger på stikprøvekontroller og andre projekter.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at der herudover er brug for en større og uvildig undersøgelse af, om det kan betale sig at ansætte flere medarbejdere i SKAT.
”Det vil være en god start at undersøge, om stikprøvekontroller og andre projekter giver overskud, men der bør også laves en større uvildig undersøgelse af, om indtægterne ved at øge personalet i SKAT vil overstige udgifterne forbundet med at ansætte flere,” siger Bente Sorgenfrey.
Hun bakkes op af formand for LO, Harald Børsting.
”Vi ved, at langt de fleste lønmodtagere betaler den skat de skal, bl.a. fordi SKAT henter oplysninger om løn, lån, renter m.v. direkte fra arbejdsgivere og banker. Derimod viser tal fra Det Økonomiske Råd, at over 40 pct. af de selvstændige indberetter for lave indkomster til SKAT. Lønmodtagerne har krav på, at man undersøger, om statskassen går glippe af milliarder, fordi der ikke er nok ansatte til f.eks. at kontrollere om selvstændige og virksomheder indrapporterer for lave indtægter,” siger Harald Børsting.

Både Harald Børsting og Bente Sorgenfrey er uenige i SKAT’s tidligere udmeldinger om, at det ikke er muligt at vurdere, om SKAT har det rette antal ansatte.
”Jeg kan ikke forestille mig andet end, at en hver stor virksomhed med respekt for sig selv vil undersøge gevinsterne ved at ansætte flere, hvis medarbejderne gang på gang og over flere år insisterer på, at flere ansatte vil betyde meget større overskud for virksomheden. Så selvfølgelig kan man også lave den undersøgelse af SKAT. Man kan nok ikke finde ud af, om der lige præcis er brug for 301 eller 302 ekstra medarbejdere, men man kan finde ud af, om der er brug for ca. 100, 500 eller hele 2000-3000 flere medarbejdere, som skatteekspert Christen Amby vurderer, at der er behov for,” siger Bente Sorgenfrey.