? Vi har allerede en række muligheder i dag, som stort set er omkostningsfrie for virksomhederne. Det er trappemodeller og jobpakker, der giver mulighed for, at man kan ansætte personer til en meget lavere udgift end overenskomstens mindsteløn. Det kan gøres ved hjælp af løntilskud og virksomhedspraktik, fastslår LO-formand Harald Børsting.

? Indslusningsløn til flygtninge og indvandrere er et unødvendigt tiltag og vil faktisk indebære en merudgift for virksomhederne sammenlignet med trappemodeller og jobpakker, der kombinerer deltagelse i produktionen med praksisnær uddannelse og danskundervisning, understreger Harald Børsting.

Starthjælp
CEPOS vil samtidig med indslusningsløn genindføre starthjælpen. Det driver hovedparten af effekten i CEPOS? analyse. Starthjælpen udgør i CEPOS’ forslag 6.991 kr. om måneden eller 44 kr. i timen.

? En genindførelse af starthjælpen vil først og fremmest medføre øget ulighed og flere fattige ? ikke øget beskæftigelse. CEPOS forslag vil gøre det svært for flygtninge og indvandrere at kunne forsørge sig selv og deres familier, siger Harald Børsting.

I analysen fra CEPOS vurderes gruppen af flygtninge, der i det fremtidige system vil oppebære en timeløn mellem 70 og 110 kr., at være på 19.000 personer. Det er den gruppe, der ifølge præmissen for forslaget vil få gavn af en indslusningsløn. Det viser sig interessant nok, at omkring 12.500 i denne gruppe allerede arbejder, hvorfor CEPOS selv nedsætter effekten af deres forslag til 7.000.

? At CEPOS er nødt til at nedsætte effekten af sine egne tal, rejser et alvorligt spørgsmål ved analysens grundlæggende antagelser, og det burde måske have holdt CEPOS fra at offentliggøre resultaterne af deres antagelsestunge regneeksempler, slutter LO-formanden.

For yderligere information kontakt Stine Luise Hansen på telefon: 2335 8370