I kampagnen op til Brexitafstemningen i 2016, var et af hovedargumenterne hos brexitfortalerne, at et brexit kunne sætte en stopper for de mange EU-arbejdstagere i Storbritannien. Nu viser en ny rapport, at Storbritanniens farvel til EU og den fri bevægelighed har resulteret i en mangel på omkring 330.000 arbejdstagere.
Hvis Storbritannien skal have toldfri adgang til EU’s markeder efter Brexit, må briterne acceptere EU’s regler om bl.a. arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø og statsstøtte. ”Vi kan ikke acceptere, at britiske virksomheder får konkurrencefordel ved at slække på fx lønmodtagernes arbejdsmiljø”, siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.
I dag kommer det første udspil til forhandlingerne om, hvordan Storbritannien og EU fremover skal kunne leve op og ned og af hinanden efter den følelsesladede afsked i onsdags.
Hvis der bliver lavet en gravsten over britiske arbejdstageres rettigheder kunne et bud på skriften være ”Af kulstøv er I kommet, og til kulstøv skal I blive”. Fagligt.EU er sammen med Peter James Stark dykket ned i fordums kulminer, for at finde forklaringen på, hvorfor britiske arbejdstagere er afhængige af, at EU stadig kan beskytte deres rettigheder efter brexit.
For FH og danske lønmodtagere er det helt afgørende, at de kommende forhandlinger sikrer, at Storbritannien ikke får lavere standarder på rettigheder for lønmodtagere og miljø. Men risikoen for no-deal Brexit vokser.
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet er i fin form. Aldrig har der været så mange beskæftigede herhjemme, og ledigheden er lav. Der er ingen væsentlige ubalancer, og samtidig har vi sunde offentlige finanser. Det stærke udgangspunkt kommer os nu til gavn, og der er gode muligheder for, at fremgangen kan fortsætte trods modvind fra udlandet. Vi er på vej ind i en såkaldt ”blød landing”, viser FH’s nye økonomiske prognose.
Da Michel Barnier, EU’s chefforhandler i brexitforhandlingerne, besøgte EØSU i onsdags var han klar i spyttet. Briterne får kun en frihandelsaftale med EU, hvis de accepterer princippet om nul told, nul kvoter og nul dumping. Oliver Röpke, formand for arbejdstagergruppen i EØSU udtrykte sit håb om, at Kommissionen vil sørge for at beskytte arbejdstagerne, deres job og deres familie i forbindelse med brexit.
Den samlede europæiske fagbevægelse retter en skarp kritik af den britiske regerings håndtering af Brexit-forhandlingerne. ”Den britiske regering har sat snævre konservative partiinteresser højere end befolkningens interesser”, hedder det i en udtalelse.
Dansk økonomi har det fortsat godt, men samtidig vokser den økonomiske usikkerhed ude i verden - med risiko for følger herhjemme. ”Næste gang staten skal håndtere en økonomisk krise, er det afgørende at huske lektien fra sidst: Vi skal investere - ikke spare - os ud af en krise”, siger cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Allan Lyngsø Madsen.
Morten Messerschmidt har ikke meget godt at sige om EU. Bortset fra, at handelsaftalerne er gode for Danmark. Og så mener han i øvrigt, at EU ønsker, at det skal gå briterne så dårligt som muligt ved brexit. Hans egen største sejr har været den danske afstemning om retsforbeholdet.