– Vi må lytte til mennesker og ikke forveksle folkelig stemning med populisme.
Ordene kom fra EU’s chefforhandler i brexitforhandlingerne Michel Barnier i onsdags og var ment som en lektie, der kan læres af brexit. Inden da han havde han orienteret og drøftet brexitforhandlingerne i EØSU – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Under drøftelsen udtrykte formand for arbejdstagergruppen i EØSU Oliver Röpke sin bekymring for de britiske arbejdstagere.

– Vi ved, at et stigende antal britiske arbejdstagere er ansat under former, der grænser til at være ren udnyttelse. Og årsagen til det er ikke den frie bevægelighed. Det er dårlige arbejdsvilkår, manglen på arbejdstagerrettigheder, lange arbejdsdage og dårlig løn, siger han.

Brexitforhandlingerne er, som de fleste ved, trukket ud og nu er der udskrevet valg i Storbritannien, som skal afholdes 12. december i år.

– Det Forenede Kongerige er nu på sin tredje premierminister, siden folkeafstemningen om brexit i 2016. To premierministre trak sig som en direkte konsekvens af brexitforhandlingerne. Med det kommende valg, kan der kan endda komme en fjerde britisk premierminister, før Brexit-processen er afsluttet! Kun meget få har kunnet forudse den udvikling, siger Röpke.

Hvad der muligvis var mere forudsigeligt var, at arbejdstagernes kommer til at tabe i tilfælde af brexit. For et år siden, da den britiske premierminister hed Theresa May fik TUC – den britiske pendant til FH, lovning på, at de rettigheder, de britiske arbejdstagere havde fået via EU, ville blive opretholdt i en national lovgivning efter brexit.

Formand for TUC Frances O’Grady var dog aldrig fortrøstningsfuld i forhold til de løfter, og hendes skepsis har vist sig holde stik på trods af lignende løfter fra nuværende premierminister Boris Johnson.

Regeringen tolker arbejdstagerrettigheder anderledes
I onsdags forsikrede han, at Storbritannien forpligter sig til at opretholde de højst mulige standarder for arbejdstagerrettigheder. Dagen efter kunne Financial Times dog afsløre via lækkede dokumenter, at den britiske regering har tolket den del af aftalen med EU meget anderledes og planlægger at sænke standarden for de britiske arbejdstagere.

– Vi ved, at vi som fagforeninger er nødt til at imødegå disse problemer sammen, TUC og ETUC og med stærk støtte fra arbejdstagergruppen i EØSU. Vores prioritet i arbejdstagergruppen og som repræsentanter for europæiske arbejdstagere i dette udvalg har været at have en aftale mellem EU og Storbritannien, der beskytter arbejdstagernes rettigheder, deres job og deres familier. Vi skal være ambitiøse og – om nødvendigt – innovative for at sikre, at vi også i fremtiden beskytter de specielle bånd, som EU og Storbritannien har udviklet i løbet af de 50 år, Storbritannien har været medlem af EU, siger Oliver Röpke.

Michel Barnier kom under drøftelserne i EØSU ikke direkte ind på arbejdstagernes rettigheder, men han understregede at en frihandelsaftale mellem Storbritannien og EU kun komme på tale, hvis Storbritannien acceptere princippet om nul told, nul kvoter og nul dumping, da EU’s hovedprioritet er at garantere lige vilkår.