Selv om dansk økonomi fortsat har det sundt og godt, er der grund til at være opmærksom på bevægelser ude i verden. Det pointerer cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Allan Lyngsø Madsen, på baggrund af en ny analyse, der ser nærmere på den seneste udvikling i dansk og international økonomi.
Den globale vækst er på vej ned i gear. Det er i sig selv på ingen måde alarmerende. Der er stadig pæn vækst i international økonomi, men fremgangen sker i et lidt lavere tempo.
Opbremsningen i væksten kommer imidlertid oven i en række usikkerheder, som kan true den økonomiske stabilitet på verdensplan. Den voksende usikkerhed kommer især fra to brændpunkter: Risikoen for, at handelskrigen mellem USA og Kina udvikler sig – og risikoen for, at Storbritannien træder ud af EU den 29. marts uden en aftale i hånden, et såkaldt ’hårdt Brexit’. Begge dele indebærer risiko for, at verdenshandlen lider et alvorligt knæk, bl.a. pga. højere toldsatser.
Risiko for at både virksomheder og forbrugerne skruer ned
Allan Lyngsø Madsen peger på, at usikkerhed og lavere global vækst har påvirket tilliden blandt de danske virksomheder. Særligt i industrien, der er mest eksportorienteret, er tillidsindikatoren faldet i løbet af det andet halvår af 2018.
Flere analyser konkluderer, at det var en fejlslagen krisepolitik at forsøge at spare os ud af krisen – i stedet skal vi investere os ud af den!
Allan Lyngsø Madsen
”Når virksomhederne oplever stigende usikkerhed og ser mørke skyer på himlen, kan det medføre tilbageholdenhed, fx i forhold til investeringer og i forhold til at ansætte medarbejdere. Det kan også gøre forbrugerne mere tøvende med at hive pengepungen frem. Indtil videre er der dog ikke tegn på, at usikkerheden har sat sig så dybt. Hovedscenariet er fortsat en ’blød landing’, hvor dansk økonomi holder sig oven vande og vokser omkring de to procent i år og næste år”, vurderer Allan Lyngsø Madsen.
Vi skal være klar til at gribe ind
FH’s cheføkonom understreger, at den aktuelle situation med stor økonomisk usikkerhed stiller krav om, at der skal holdes ekstra øje med, hvordan økonomien udvikler sig. Staten skal være klar til at gribe ind med finanspolitiske værktøjer, hvis der skulle blive brug for det.
”Og det skal vel at mærke ikke foregå på samme måde som sidst”, understreger Allan Lyngsø Madsen.
Han henviser til, at man overalt i Europa under den seneste krise lagde stor vægt på sparepolitik. De fleste lande strammede finanspolitikken og satte den offentlige økonomi på skrump.
I Danmark gennemførte man nulvækst i den offentlige økonomi og indførte hårde sanktioner over for kommunerne, hvis de overskred budgettet. Resultatet blev en kraftig – og endnu kraftigere end planlagt – stramning af finanspolitikken. Midt i en krisetid. På få år faldt den offentlige beskæftigelse med over 25.000 personer, og det kom i kølvandet på et fald i den private beskæftigelse på ca. 190.000 personer i 2009-10.
Krise kræver offentlige investeringer
”Det er afgørende, at vi husker lektien fra finanskrisen og ikke forsøger kollektivt at spare os ud af en evt. lavkonjunktur – i stedet skal vi investere os ud af den. Flere analyser konkluderer, at det var en fejlslagen krisepolitik. Det skal vi huske på, hvis der igen skulle blive behov for at give økonomien en hjælpende hånd”, siger Allan Lyngsø Madsen.
Han pointerer, at bl.a. OECD og Den Internationale Valutafond, IMF, netop også understreger vigtigheden i at øge det offentlige forbrug og de offentlige investeringer under lavkonjunkturer.