Morten Messerschmidts kontor i Europa-Parlamentet hører til blandt de største, og det indeholder flere personlige ejendele end mange andres. Også selv om han allerede er begyndt at tage en del af tingene med hjem til Danmark.  På bogreolen er der både plads til Clinton, Uffe Ellemann og Ayn Rand. I vinduet står et indrammet bevis for, at der ude i rummet er en stjerne opkaldt efter ham, og på skrivebordet er der et kompas, der peger mod nord.

– Stjernen og kompasset er gaver fra Dot. Vi giver hinanden månedsgaver den 18. i hver måned. Det har vi gjort igennem 12 år nu, siger han.

Der hænger også et verdenskort, han har fået af sin morfar, første gang han blev valgt.

– Det var for at bevare overblikket. Det, synes jeg, er sjovt, siger han i det stille og tonløse stemmeleje, han bruger gennem hele interviewet – uanset om han taler om sit succesvalg eller alle de ting, han ikke bryder sig som.

MELD og FELD-sagen er ikke Mortens største nederlag:
– Den sag betragter jeg bare som en af kampene. Det er bare systemet, der slår tilbage efter den store valgsejr i 2014. Det er en hård ting at skulle igennem, og som jeg glæder mig til at få afsluttet. Det er bare noget, der sker mod alle EU-skeptiske partier, siger han.

Det sidste er der en del af i Bruxelles. Han er aldrig helt faldet til i byens EU-boble.

– Den europæiske fagbevægelse, forbrugerorganisationerne, transportsektoren og det maritime område har sine egne kontorer hernede. Det er de samme mennesker, der omgås hinanden. De mødes til receptioner tirsdag eller onsdag aften, og så står de torsdag og fredag og lørdag på Place Lux og drikker bajere med hinanden. Det er sådan en slags homo europaire, der pludselig er opstået hernede.  Om man så lige repræsenterer fagbevægelsen den ene dag og industrien den anden dag – det er sådan set bare et spørgsmål om, hvilke briller man tager på, når man går hjemmefra, siger han.

I begyndelsen havde han også svært ved at falde til i Parlamentet.

– Det var svært at finde en mening med at være her. Jeg havde siddet fem år i folketinget, hvor Dansk Folkeparti havde en central plads, mens jeg hernede er i periferien af beslutningsprocesserne. Der var perioder, hvor jeg skulle trække mig selv op ved nakkehårene for at finde ud af, hvad der var min opgave, siger han og fortsætter:

EU-arbejdet er ensomt
– Det må være som at sidde i Folketinget for Enhedslisten eller Alternativet. Når man godt ved, hvad man selv vil, mens resten vil noget andet. Det er sjovt at være idealist, men der kommer også perioder, hvor det er ørkesløst. Jeg har siddet i Forfatningsudvalget i ti år, og selvfølgelig har jeg fået nogle ting igennem, men ni ud af ti ændringsforslag, som jeg fandt fornuftige, blev stemt bredt ned.

Stemningen er ifølge Morten Messerschmidt også helt anderledes.

– Det er klart mere ensomt i at sidde i Europa-Parlamentet end i Folketinget. Vi har også gruppemøder, og vores gruppe er dobbelt så stor som den på Christiansborg. Men den hyggelige og kollegiale stemning, der er i Folketinget, er der ikke på samme måde i Europa-Parlamentet. Kollegialt og pressemæssigt er det ensomt. Jeg har selv været relativ god til at gøre noget ved det sidste. Ellers er der mange eksempler på, at folk bliver fuldstændig glemt hernede. Man kan gå på de her gange i fem år uden at møde en journalist. På mange måder er det en mere solitær tilværelse, siger Morten Messerschmidt.


– Du kan sikkert finde alt muligt, hvor vores gruppe har stemt mod den danske fagbevægelse.

Lige inden valget i 2009 havde han mødt sin kæreste Dot. Morten Messerschmidt lovede hende, at han kun ville være i Europa-Parlamentet i en enkelt periode, men den beslutning blev ændret allerede halvvejs gennem første periode.

– Det, der er tændte mig midt i det første mandat, var tanken om, at jeg kunne bruge mit oppositionsarbejde hernede til én stor valgkamp. Jeg fornemmede, at der var medvind til vores budskaber, og begyndte allerede på det tidspunkt at planlægge to et halvt år frem i tiden mod valgdagen i 2014. Det brugte jeg min tid på – ud over det rent idealistiske i at stille de forslag og holde de taler, folk forventer, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:

– Når forslagene så var blevet stemt ned, og folk havde hørt talerne, kunne det godt være lidt tomt, men så fandt jeg mening i at kunne føre valgkamp. Første mandat var meget et, hvor jeg skulle finde mine fødder. Det andet blev almindeligt hverdagspolitisk arbejde. Det er superfedt at have prøvet begge dele.

Meld og Feld-kampagne var den største succes
Ved valget i 2014 høstede Morten Messerschmidt 465.758 personlige stemmer. Det er det højeste antal stemmer en dansker har fået.

– Jeg blev kun nummer tre i Europa. Men jeg er meget glad for resultatet. Det var et af mine delmål, siger Morten Messerschmidt.  

Det er tydeligt, at han kan lide at ”campaigne”, som han kalder det. Og det er også den danske folkeafstemning om retsforbeholdet, han peger på som sin største succes. Det var i øvrigt blandt andet for den kampagne, hvor Dansk Folkeparti endte med at betale 2,9 millioner kroner tilbage til EU i Meld og Feld-sagen.

– Den ubetingede største sejr var, at det lykkedes mig at vende stemningen og vinde den afstemning. Det er en bedrift, jeg er ret stolt af. Det vil jeg klart fremhæve som en af de store ting – langt større end en ændring i lovgivningen hernede, siger han.

– Om Danmark har et medlem af ECR-gruppen eller ej er ikke afgørende for at varetage danske interesser. Uden at være polemisk, er det helt afgørende, at vi får et medlem i EPP, siger Morten Messerschmidt, som er bekymret for, om det vil lykkes den konservative spidskandidat Pernille Weiss at blive valgt.

Til gengæld har det været vanskeligere for ham at vinde afstemningerne i parlamentet.

– Der er masser af afstemninger, jeg har tabt. Der er næsten ikke andet. Jeg tror, at jeg har tabt i hvert fald 95 procent af dem, siger han.

Chief whip i ECR
Særligt stor var nederlaget, da det ikke lykkedes ham at få TTIP – frihandelsaftalen mellem EU og USA i gennem.

– Det knoklede jeg virkelig for. Det var en af de dage, hvor Europa selv bankede sømmet i sin ligkiste. Der var en uvilje mod at tilpasse sig den globale konkurrencesituation. Det må skyldes, at der simpelthen ingen livsvilje er eller en total selvovervurdering. Det skuffer mig enormt meget. Jeg kæmpede vildt hårdt for at få nogle af S&D’erne med på vognen, fortæller Morten Messerschmidt.

Som ”chief whip” i ECR handler opgaven også om at forsøge at skaffe et flertal.

– Det er min store opgave overordnet at finde den linje, der er mest opbakning til. Men lige under det lå magten, hvor det handlede om at få min linje til at blive gruppens linje. Det var sjovt, siger han.  

Morten Messerschmidt mener, at EU er et kapitalistisk projekt, og at EU derfor som udgangspunkt er på industriens side, og at det skaber udfordringer for arbejdstagerorganisationerne. Alligevel har ECR ikke udvist støtte til arbejdstagerne.

– Du kan sikkert finde alt muligt, hvor vores gruppe har stemt mod den danske fagbevægelse. Der er to store delegationer i vores gruppe. Den polske vil ikke hæve kravene, for det vil gøre det sværere for polske borgere at søge job i andre lande. Og så er der den britiske, som er meget liberalt indstillet. For den handler det om lave omkostninger og fri konkurrence. Når de to delegationer udgør 50 ud af 80, må man bare selv stemme imod sin gruppe, siger han og uddyber:


– Det er underligt, at man er så dumstædig og ikke vil lave nogen aftale, fordi man ønsker, at det går briterne så dårligt som muligt.

– Du kan finde masse af ting, vi har været splittet om i gruppen. Tyske, hollandske, danske, svenske og finske delegationer har stemt på en måde, mens den anden del overvejende har stemt noget andet. Jeg er relativt indifferent i forhold til, hvordan polakkerne indretter sit arbejdsmarked. Det må fagbevægelsen i Polen jo finde ud af. At EU skal gå ind og lave nogle regler, der gør, at der kommer polske tilstande i Danmark, synes jeg derimod er uacceptabelt, siger han.

Danmark har brug for EU i udenrigspolitik
Det fører til spørgsmålet om, hvad Morten Messerschmidt synes, er det bedste og det dårligste danske lønmodtagere har fået via EU.

– Nu er jeg jo ikke arbejdsmarkedsekspert. Det dårligste var helt klart at ophæve østaftalen, som betød at østeuropæere skulle have arbejdstilladelse i Danmark, siger han, og tænker lidt over, hvad det bedste kan være.

– Det ved jeg ikke. Jeg kan finde masse af regulering, der er blevet bedre –  eksempelvis vikardirektivet og udstationeringsdirektivet, men de indeholder også den fejl, at man ikke insisterer på, at landene selv fastlægger vilkårene. Mit problem er, at Folketinget er blevet frataget retten til bestemme. Selv at få trukket positive ting ned over hovedet, betragter jeg som et overgreb, siger han og vælger frihandelsaftaler som noget fra EU, der kommer Danmark til gavn.  

– Det bedste, jeg kunne forestille mig, er frihandelsaftalen med USA. Det ville være så godt for den danske industri og danske lønmodtagere, hvis man frit kunne eksportere til dem. Men man vil ikke lave en aftale, fordi man hader Trump. Danmark har i kraft af sit medlemskab af EU fået eksportadgang til lande, som vi uden EU næppe havde fået aftaler med. I udenrigspolitik er det evident nødvendigt at alliere sig med dem, man deler interesser med. I handelspolitik har EU har været en fordel for Danmark. Hvis EU havde nøjes med at holde sig til det åbenlyst internationale, ville modstanden mod EU slet ikke være så massiv, siger Morten Messerschmidt.

Rule Britannia
Udover at sidde i Forfatningsudvalget og Finansudvalget, har han også været ret optaget af Brexit.

– Briterne vil i løbet af ingen tid kunne lave deres egne frihandelsaftaler med lande som Brasilien, Indien, Kina, USA og Canada, mens EU stadig vil være fastlåst i sin egen protektionistiske politik. Det er underligt, at man er så dumstædig og ikke vil lave nogen aftale, fordi man ønsker, at det går briterne så dårligt som muligt. Det værste, der kan ske for EU, er, at det går briterne godt, siger Morten Messerschmidt.

Mange af briternes arbejdstagerrettigheder kommer fra EU. Og derfor risikerer de at miste dem ved et hårdt brexit, men det bekymrer ikke Morten Messerschmidt.

– Det er jeg helt sikker på, at briterne selv kan finde ud af. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal presse noget arbejdsmarkedslovgivning ned over dem, som de ikke ønsker. Briterne opfandt demokratiet før både EU, og før vi andre blev demokratiske, så mon ikke de også kan finde ud af det her? Det tror jeg. Hvis de vil indrette en anden type arbejdsmarked, må de det. Det eneste, vi skal bekymre os om, er, om det er demokratisk besluttet. Og hvis det er det, så skal vi bare sige Rule Britannia.

Mortens tre gode råd til nye MEP’er:

  • Husk, at komme hjem og sørg for et godt netværk på Christiansborg
  • Vælg dygtige assistenter, der kender fagområdet godt
  • Hold øjet på bolden og sæt delmål i løbet af de fem år