Nyheder, analyser, stress-test og dokumentation om psykisk arbejdsmiljø. Tag stress-testen og se om du er i det røde, gule eller grønne felt.
Hele 73 procent af danske virksomheder angiver tidspres som et væsentligt problem for psykisk arbejdsmiljø. Danmark ligger dermed nummer tre i EU – kun overgået af Sverige og Finland. ”Et overraskende højt tal, som viser, at der er hårdt brug for at gøre noget ved det psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser,” siger næstformand i FH, Morten Skov.
Hele 58 procent af lønmodtagerne oplever et stort arbejdspres på jobbet. Det er alt for højt. Hvis det skal ændres, er det nødvendigt, at vi retter blikket mod ledernes arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø.
Tre ud af fem lønmodtagere oplever et stort arbejdspres på jobbet, viser en ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Udover at føle et stort arbejdspres i dag, så forventer mange også, at arbejdspresset øges de kommende år. Det kan få store konsekvenser for både den enkeltes sundhed og for samfundsøkonomien som helhed.
Når kalenderen siger 2023, vil Arbejdstilsynet blive fuldstændig udhulet og ikke længere kunne sikre et effektivt tilsyn med lønmodtagernes arbejdsmiljø og social dumping. Politikerne har åbenbart vurderet, at der ikke er stemmer i at tale om Arbejdstilsynet op til et valg, selvom antallet af dødsulykker stiger
Nye tal viser, at et flertal af danskerne er bekymrede for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Mange tror ikke, at de kan holde til deres arbejde frem til pensionsalderen.
Der er stadig for mange arbejdsulykker på arbejdspladser i Danmark, og der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår af ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet. ”Det er helt galt. Arbejdsgiverne må påtage sig deres ansvar og politikerne bliver nødt til at prioritere ressourcer til Arbejdstilsynet”, siger FH’s næstformand Morten Skov Christiansen.
Arbejdsmiljørådet lancerer i dag en ny kampagne, som skal være med til at starte en dialog om seksuel chikane på arbejdspladserne. Kampagnen rummer en kassefuld elementer som fx videoer, fotos og tekster - lige at bruge på de enkelte arbejdspladser af bl.a. arbejdsmiljørepræsentanterne.
FH er meget tilfreds med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i dag har meldt ud, at der efter sommerferien indkaldes til forhandlinger om flere ressourcer til arbejdsmiljøet. ”Alene Arbejdstilsynet mangler mere end 200 mio. kr fra årsskiftet, så jeg ser frem til en tiltrængt håndsrækning”, siger næstformand i FH, Morten Skov Christiansen.
”Et stort skridt fremad i kampen mod seksuel chikane. Den her aftale vil lægge grunden til en kulturforandring på landets arbejdspladser”. Det siger FH-næstformand Majbrit Berlau om netop indgåede trepartsaftale om seksuel chikane.
Er du optaget af kampen mod seksuel chikane? Så gå ind på FH’s Facebook på tirsdag d. 8. marts. Her vil to ministre, arbejdsgiverne, FH og en række forbundsformænd diskuterer, hvordan den nye, stærke trepartsaftale mod seksuel chikane kommer helt ud og leve på den enkelte arbejdsplads. Vi ses!
Arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser er stadig for dårligt. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet, ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere”. ”Selvom man ikke én-til-én kan sammenligne de nye resultater med tallene fra 2018, tyder meget på, at den stadig er gal mange steder, og desværre ser det nogle steder værre ud end for blot få år siden”, siger FH’s næstformand Morten Skov Christiansen.
Ny analyse: Hele 28 procent af alt sygefravær blandt lønmodtagere i Danmark skyldes dårligt arbejdsmiljø. For at genvinde de mange tabte timer foreslår FH en række konkrete indsatser for et bedre arbejdsmiljø. Bl.a. skal Arbejdstilsynet permanent sikres flere penge og alle med ledelsesansvar skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø.
I de seneste års offentlige debat er forskning og viden om arbejdsmiljø ikke kommet tilstrækkeligt ud over rampen og ind i politikernes og meningsdannernes bevidsthed. Det skal vi have lavet om på, for vi har brug for, at arbejdsmiljøforskerne bidrager med viden, som kan kvalificere beslutninger og bidrage til at prioritere de indsatser, der virker.