29 minutter.
Så lang pause var der til de ansatte i hjemmeplejen i 2023, og det var der som sådan ingen problemer med.
Lige indtil en nyudnævnt leder opdagede noget i kommunens GPS-data, som satte gang i et årelangt juridisk forløb med 10 advarsler, mindst én opsigelse og en bod til følge.
GPS-data skulle ikke bruges mod medarbejdere
Det hele begyndte i oktober 2017, hvor kommunen installerede GPS-trackere i de biler, hjemmeplejens ansatte benytter.
Ikke for at overvåge medarbejderne, blev det slået fast. Men for at holde styr på bilerne og ikke mindst for at kunne dokumentere over for borgere og pårørende, at der bliver givet den pleje, borgeren har krav på. Kun ved begrundet mistanke kunne det bruges til kontrol.
I seks år fungerede det fint. Dataene blev netop brugt som tilsigtet. Eksempelvis i tilfælde, hvor en dement borger fortalte sine pårørende, at hjemmeplejen ikke dukkede op. Så kunne man bruge dataene til at vise præcis, hvornår de havde været der.
Stikprøvekontrol
Men i august 2023 blev fristelsen for stor for ledelsen.
En nyudnævnt leder skulle oplæres i brugen af GPS-systemet. Mens hun var i gang med det, opdagede hun tilfældigvis, at flere af kommunens biler holdt foran hjemmeplejens bygning omkring pausetid i markant længere tid end de 29 minutter, som overenskomsten gav til pause på aftenholdet.
Det indberettede hun til områdelederen i kommunen, og sammen blev de enige om at iværksætte en efterforskning af pausekulturen. Det gjorde de ved at udvælge 13 forskellige dage i løbet af det seneste halve år, hvor de gennemgik GPS-dataene for at se, hvor længe medarbejderne holdt pause.
Det resulterede i, at samtlige 13 ansatte på aftenholdet blev indkaldt til tjenstlig samtale. 10 af dem modtog en advarsel, én modtog en irettesættelse, mens de sidste to havde sagt deres stillinger op – i den enes tilfælde i protest mod sagen.
Handler ikke om pauser
De ansatte anfægtede ikke, at de nogle gange var i pauserummet mere end 29 minutter, men forsvarede sig med, at de brugte tiden på arbejdsopgaver som blandt andet onlinekurser, vende komplekse sager med hinanden og på at være standby til nødopkald.
Men uagtet, om pausetiden blev brugt forkert eller ej, klagede Forhandlingsfællesskabet over sagen. For det er slet ikke relevant, forklarer Tobias Moberg Naver, advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som har vurderet afgørelsen:
”Sagen drejer sig ikke om, hvor længe medarbejderne holder pause. Den drejer sig om, at kommunen har brugt GPS-dataene til at overvåge medarbejdere, de ikke havde grund til at mistænke for noget. Det er i direkte strid med det, der er oplyst til medarbejderne og dermed i konflikt med aftalen om kontrolforanstaltninger,” siger han.
Kommunen gik for langt
Forhandlingsfællesskabet indbragte derfor sagen for en faglig voldgift.Her skulle opmanden tage stilling til, om den nyudnævnte leders tilfældige opdagelse af pausernes længde kunne retfærdiggøre den omfattende stikprøvekontrol af samtlige medarbejdere i hjemmeplejens aftenvagt.
Her lød den klare afgørelse, at det kunne den ikke. Opdagelsen vedrørte nemlig kun en enkelt medarbejder, og opmanden fastslog, at det var i klar strid med aftalen om kontrolforanstaltninger, at man bredte den mistanke ud til samtlige 13 ansatte i hjemmeplejens aftenvagt.
Derfor blev kommunen idømt en bod på 50.000 kroner.
”Det er en vigtig afgørelse, fordi den fastslår, at mistanke mod en enkelt medarbejder ikke er tilstrækkeligt til at undersøge andre medarbejdere. Så forhåbentlig kan den her sag sende et klart signal til andre arbejdsgivere om, hvad man må og ikke må,” siger Tobias Moberg Naver.
