Efter svære forhandlinger er det nu lykkedes FH og DA at lande en historisk aftale, der styrker kampen mod social dumping og beskytter både danske og udenlandske lønmodtagere.

Aftalen er en overbygning på regeringens beslutning om at åbne for mere arbejdskraft fra tredjelande – og den sætter klare rammer for, hvordan det skal ske.

Det handler i bund og grund om respekt, lige muligheder og sikkerhed på jobbet – uanset hvilket land man kommer fra!

flemming h. grønsund

Jeg er meget glad for, at vi nu står med en aftale, der trækker i retning af flere ordnede forhold, mere kontrol og bedre muligheder for at sikre lige vilkår på arbejdsmarkedet.

Blandt initiativerne i aftalen er:

  • Udenlandsk arbejdskraft fra 3. lande skal ansættes på overenskomster indgået med et FH-forbund
  • – Fagforeninger og tillidsrepræsentanter får adgang til arbejdspladser og til løn- og ansættelsesoplysninger
  • – ID-kort bliver et krav på alle større byggepladser, så det bliver lettere at identificere aktører og kontrollere vilkår
  • – Offentlige udbud får skærpede krav, og virksomheder, der gentagne gange bryder reglerne, kan udelukkes fra fremtidige opgaver

Listen er ikke udtømmende – aftalen indeholder flere vigtige tiltag, som samlet styrker indsatsen mod social dumping og uacceptable arbejdsvilkår.

Det handler i bund og grund om respekt, lige muligheder og sikkerhed på jobbet – uanset hvilket land man kommer fra.

Og om at vi som samfund sætter en tydelig grænse for, hvad vi vil acceptere på det danske arbejdsmarked.

Den ny certificeringsaftale er et vigtigt skridt i den rigtige retning.