Antallet af sæsonkorrigerede bruttoledige steg med 700 fuldtidspersoner fra januar til februar 2025 til et niveau på 87.400 fuldtidspersoner.
Stigningen i februar skyldes en stigning i antallet af dagpengeledige.
Bruttoledigheden er steget med godt 1.000 fuldtidspersoner over det seneste år.
Bruttoledigheden er fortsat under niveauet fra før corona-pandemien. Over det seneste år har stigningen i ledigheden været drevet af flere dagpengemodtagere.
Siden februar 2024 er antallet af dagpengemodtagere steget med godt 1.300 fuldtidspersoner, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er faldet med godt 200 fuldtidspersoner.
Bruttoledighedsprocenten har ligget uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken gennem hele 2024 og er fortsat uændret.

Nøgletal
- Bruttoledigheden i februar 2025: 87.400 fuldtidspersoner.
- Stigning i bruttoledigheden fra januar til februar 2025: 700 fuldtidspersoner.
- Bruttoledighedens stigning det seneste år: 1.000 fuldtidspersoner.
- Stigning i dagpengemodtagere fra februar 2024: 1.300 fuldtidspersoner.
- Fald i kontanthjælpsmodtagere fra februar 2024: 200 fuldtidspersoner.
- Bruttoledighedsprocenten (2024 og februar 2025): 2,9% af arbejdsstyrken.
- Ledigheden blandt FH’s a-kassemedlemmer fra januar til februar: Uændret.
- Bruttoledigheden i FH’s a-kasser det seneste år: Faldet med 1.100 fuldtidspersoner.
- Stigning i ledigheden for mænd fra januar til februar 2025: 500 fuldtidspersoner.
- Stigning i ledigheden for kvinder fra januar til februar 2025: 200 fuldtidspersoner.
Fra januar til februar forblev ledigheden blandt medlemmerne i FH’s a-kasser (forsikringsaktive) uændret.
Det seneste år er bruttoledigheden i FH’s a-kasser faldet med godt 1.100 fuldtidspersoner
Opdelt på køn ses det, at ledigheden steg med henholdsvis 500 fuldtidspersoner for mænd og 200 fuldtidspersoner for kvinder fra januar til februar.
I februar steg ledigheden for alle aldersgrupperne. Ledigheden steg mest for de 30-39- og 50-59-årige, hvor den steg med henholdsvis 300 og 200 fultidspersoner. Ledigheden for aldersgrupperne 16-24-årige og 60+ år forblev uændret.

Fakta om arbejdsløshedsbegreber og aktiveringsgrader
- Nettoarbejdsløsheden er den registerbaserede arbejdsløshed ekskl. aktiverede.
- Bruttoarbejdsløsheden er den registerbaserede arbejdsløshed inkl. aktiverede.
- Den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik opgør fuldtidspersoner.
- Aktiveringsgraden er andelen af de bruttoarbejdsløse, der er i aktivering.
- AKU-ledigheden er en stikprøvebaseret undersøgelse af tilknytning til arbejdsmarkedet og måles i antal personer.
- AKU-ledigheden opgøres månedligt for ledighedsprocenten, men ikke for antal ledige.