Over 600.000 voksne danskere har svage og utilstrækkelige færdigheder, når det kommer til det enten at kunne læse eller regne.
Det er de nedslående resultater af den nye store undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder (kaldet PIAAC), som har undersøgt 16-65-åriges færdigheder indenfor bl.a. dansk og matematik, og som netop er blevet offentliggjort.
PIAAC-undersøgelsen viser samtidig, at Danmark er bundskraber blandt de nordiske lande, når det kommer til grundlæggende færdigheder. I tallene gemmer sig også en stor ulighed i danskernes færdigheder.
En del af befolkningen har fået mere og længere uddannelse – og det medfører, at danskernes færdigheder i gennemsnit er steget samlet set – men der er samtidig i dag flere med læse- og regneudfordringer end for 10 år siden.
Det er særligt seniorer og ufaglærte, som er overrepræsenteret i gruppen med dårlige færdigheder.
”Undersøgelsen understreger, at vi på tværs af Danmark har en stor gruppe af voksne lønmodtagere, som vi har ladt i stikken. Skoletiden var for mange nok præget af negative oplevelser og nederlag, og vi har som samfund ikke formået at samle folk op efterfølgende med hjælp og relevant opkvalificering,” siger Nanna Højlund, næstformand i FH.
Betyder meget for arbejdslivet
Tidligere undersøgelser har vist, at de grundlæggende faglige færdigheder hænger sammen med, hvor godt man klarer den på arbejdsmarkedet, herunder om du er i arbejde, din løn og mulighederne for at kunne uddanne sig senere i arbejdslivet.
Har du svært ved tal, ord og IT er det sværere at følge med, når kompetencekravene på jobbet stiger, eller når der kommer nye IT-programmer og teknologi på ens arbejdsplads, ligesom det kan være en barriere for at kunne opkvalificere sig i det hele taget. Det er en stor samfundsudfordring, understreger Nanna Højlund:
”Vi er som land afhængige af, at der er dygtige medarbejdere. Det er torskedumt og spild af ressourcer – også fra et arbejdsgiver- og politikersynspunkt – hvis en stor gruppe af lønmodtagerne hægtes af udviklingen. Og endda de lønmodtagere, som har trukket allermindst på uddannelsesklippekortet, da de var unge”, siger Nanna Højlund, næstformand i FH.
For at komme problemet til livs foreslår FH, at der laves en national målsætning om at halvere antallet af voksne danskere med dårlige læse, skrive- og regnefærdigheder. Den skal følges op med forpligtende initiativer hvert år.
Både virksomheder og tillidsrepræsentanter har eksempelvis i årevis efterspurgt en totalreform af den støtteordning (SVU), som giver økonomisk støtte til opkvalificering i arbejdstiden. Den er i dag fuld af bureaukratiske benspænd, og det er på høje tid at gøre det nemmere for lønmodtagere at deltage i opkvalificering.
Heldigvis er der for nylig startet en ny alliance med nogle af landets største virksomheder, som har forpligtet sig til aktivt at opkvalificere deres medarbejdere indenfor netop de grundlæggende færdigheder, som alt for mange mangler.
Alliancen blev aftalt i den seneste VEU-trepartsaftale, og er nu åben for nye alliancedeltagere.
– ”Vi har god plads til endnu flere virksomheder, som vil deltage i alliancen og har lyst til at gå i dialog med tillidsrepræsentanter og medarbejdere om mere opkvalificering. Der er mange gode skoler og uddannelsesinstitutioner, som står klar til dialog om alt fra ordblindhed til IT, dansk og matematik”, uddyber Nanna Højlund.
Hvad er PIAAC-undersøgelsen?
PIAAC er OECD’s store kortlægning af voksnes kompetencer, som laves på tværs af lande, og som måler på voksnes læse- og regnefærdigheder. Den seneste undersøgelse er fra 2012. PIAAC er en forkortelse for ”Programme for the International Assessment of Adult Competencies
