Samlet i Paris satte den europæiske fagbevægelse et første punktum i kampen for bedre arbejdsvilkår for platformsansatte. Der lød dog samtidigt et klart opråb om, at det nye EU-direktiv blot er første slag, da der er udfordringer med falske selvstændige og algoritmer der forskelsbehandler i mange andre dele af arbejdsmarkedet.
Frankrig var et af de EU-lande, som stemte imod platformsdirektivet i år.
Et direktiv, som skal sikre, at platformsarbejdere bliver klassificeret korrekt som lønmodtagere – eller evt. soloselvstændige hvis de reelt er det.
Direktivet fastsætter desuden klare regler for, hvordan platformene skal sikre gennemsigtighed og inddragelse, når de anvender kunstig intelligens.
I FH har vi arbejdet intenst for at få vedtaget et ambitiøst direktiv, som kan bidrage til korrekt beskæftigelsesstatus og ordentlige arbejdsvilkår for platformsarbejdere.
I Frankrig forudser fagbevægelsen imidlertid stadig modstand fra regering og arbejdsgivere mod direktivet, og at det bliver vanskeligt at få direktivet implementeret i national lovgivning.
Den samme bekymring lød fra fagbevægelser i f.eks. Irland, Kroatien, Italien og Østrig.
Dernæst frygter fagbevægelsen, at platformene ændrer forretningsmodel, hvormed der skabes en tredje gruppe, som hverken er rigtige lønmodtagere eller selvstændige.
Algoritmer diskriminerer
Der er også mange retssager med algoritmer, der forskelsbehandler mænd og kvinder samt etniske minoriteter eller udelukker platformsarbejdere, fordi de melder sig ind i fagbevægelser.
Budskabet var derfor klart: direktivet er en sejr, og det haster med at få det indarbejdet i de nationale regler og overenskomster – men kampen er ikke slut.
Den nye formand for Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg finske Li Andersson mente, at direktivet er et godt eksempel på, at EU kan hjælpe til, at almindelige mennesker får bedre arbejdsvilkår.
Men for den nye formand er kampen ikke slut.
Mange falske selvstændige
Ifølge hende ses falske selvstændige i mange sektorer og selvom kunstig intelligens kan gavne rigtig mange steder, så er der også udfordringer, som skal håndteres.
Samme budskab kom fra kommissær Nicolas Schmit. Ifølge kommissæren har vi med platformsdirektivet kun set toppen af isbjerget, når det kommer til brugen af falske selvstændige eller algoritmeledelse.
Han sendte desuden en hård advarsel til dem, som ønsker at deregulere vores europæiske arbejdsmarked. Ifølge kommissæren har vi stadig brug for et socialt Europa.
Forventningen er, at direktivet træder i kraft i løbet af oktober måned med en to års implementeringsfrist. Det betyder, at vi også i Danmark snart skal i gang med implementeringsarbejdet.
