Den offentlige beskæftigelse har oplevet en stigning med næsten 45.000 personer siden starten af pandemien.
Denne stigning har skabt hævede panderynker fra flere økonomer og politikere fra det blå ringhjørne, men en analyse fra AE afslører et mere nuanceret billede af virkeligheden. På trods af den samlede stigning er den offentlige beskæftigelse faktisk faldet markant, når man tager højde for antallet af brugere i velfærden.
Historisk lav andel af samlede beskæftigelse
Samtidig er den offentlige sektors andel af den samlede beskæftigelse historisk lav på kun 27,2 procent sammenlignet med et gennemsnit på 28,7 procent siden 1980.
Undersøgelsen fra AE viser, at antallet af fuldtidsansatte inden for undervisning, sundhed og social beskyttelse er faldet siden 2008, når man justerer for befolkningens vækst.
Den offentlige sektors andel af den samlede beskæftigelse
28,2%
1980
27,2%
2023
Dette fald er særligt tydeligt inden for områder som undervisning, sundhed og social beskyttelse, hvor ændringer i befolkningsstrukturen har skabt behov for flere offentlige tjenester.
For eksempel er stigningen i antallet af ældre en naturlig drivkraft bag behovet for flere social- og sundhedsarbejdere. På trods af beskæftigelsesstigningen pr. bruger siden slutningen af 2020 er den overordnede beskæftigelse per bruger forblevet stabil på disse velfærdsområder.
Analyserne understreger, at den stigende offentlige beskæftigelse ikke er et resultat af en ukontrolleret udvikling, men snarere en refleksion af politiske prioriteringer.
Trods dette hævdes det ofte, at beskæftigelsen ikke bør følge antallet af brugere, idet der forventes produktivitetsstigninger. Dog viser analysen, at produktivitetsgevinster i det offentlige i høj grad er personbårne og ikke altid kan oversættes til færre ansatte per bruger uden at gå på kompromis med kvaliteten.
AE analysens hovedkonklusioner
- Antallet af fuldtidsbeskæftigede offentligt ansatte pr. bruger med behov for pleje eller omsorg er faldet. Der er mellem 5 og 12 procent færre ansatte per bruger end i 2008.
- I absolutte tal er den offentlige beskæftigelse steget siden 2008. Stigningen er primært sket i sundhedsvæsenet og på posten ”generelle offentlige tjenester”. Samtidig er beskæftigelsen faldet med knap 10.000 fuldtidsbeskæftigede inden for familie- og børneområdet.
- Inden for ”generelle offentlige tjenester” er beskæftigelsen primært steget inden for grundforskning samt skatte- og finansvæsenet.
Læs hele analysen: “Der er langt færre offentligt ansatte per velfærdsbruger end i 2008” (ae.dk)
Kilde ae.dk
Privatisering ingen mirakelløsning
Dette er især relevant, da mange offentlige tjenester er karakteriseret ved at være meget personafhængige, og produktivitetsstigninger ofte afspejler sig i forbedret kvalitet snarere end øget kapacitet.
Derfor konkluderer AE analysen, at fokus på at flytte opgaver til den private sektor ikke nødvendigvis er en mirakelløsning, da også private virksomheder kan opleve udfordringer med at opretholde samme serviceniveau med færre ansatte.
Produktivitetsstigninger i den offentlige sektor tager en anderledes form end dem, vi ser i den private sektor. Den offentlige sektor er primært dedikeret til at levere tjenester, og dette indebærer, at produktionen er stærkt personafhængig.
Øget produktivitet hos en pædagog kan materialisere sig ved, at børnene lærer mere eller føler sig mere trygge. Denne forbedring viser sig kun i begrænset grad ved, at pædagogen håndterer flere børn, da det ville gå ud over kvaliteten, hvis den enkelte pædagog skulle håndtere flere opgaver.
Denne dynamik er gældende for de fleste områder i den offentlige sektor. Produktivitetsgevinster i det offentlige kan sjældent oversættes til færre ansatte per bruger uden at ofre kvaliteten.
