Da Europa-Parlamentet i denne uge var samlet i Strasbourg til plenarforsamling, stemte de mange medlemmer bl.a. om et forslag til ændringer af EU-traktaterne. Formålet med forslaget er først og fremmest, at EU skal ruste sig til at tackle de mange udfordringer, der venter forude.

Ifølge Europa-Parlamentet er det uundgåeligt at reformere de nuværende EU-traktater, hvis EU skal kunne håndtere en kommende udvidelse af EU med flere medlemslande, klimaforandringerne og den sikkerhedspolitiske situation.

Helt konkret foreslår europaparlamentarikerne bl.a., at EU får langt flere muskler til at lovgive på klima- og miljøområdet.

Desuden foreslår de, at arbejdsmarkedets parters rolle i udarbejdelsen af initiativer inden for sociale-, beskæftigelsesrelaterede- og økonomiske politikker styrkes, ligesom der bør knyttes en protokol om sociale fremskridt til traktaterne.

I forslaget lægger Europa-Parlamentet desuden op til at give sig selv mere magt, når det kommer til vedtagelse af EU-politik.

F.eks. foreslås det at kravet om enstemmighed fjernes på flere politikområder, herunder på det socialpolitiske felt.

FH: Nuværende traktatgrundlag fungerer fint

I FH synes vi, at det nuværende traktatgrundlag fungerer fint. Vigtigst er dog, at vi absolut skal holde fast i enstemmighed blandt EU’s 27 medlemslande, når EU bevæger sig ind på det sociale felt.

Vi i FH har allerede foreslået, at Europa-Kommissionen udpeger embedsmænd, der er ansvarlige for at indtænke den sociale dialog og arbejdsmarkedets parter bedre i EU-arbejdet!

FH

For øvrigt, behøver EU ikke en traktatændring for at trække arbejdsmarkedets parter tættere på EU-arbejdet.

Vi i FH har allerede foreslået, at Europa-Kommissionen udpeger embedsmænd, der er ansvarlige for at indtænke den sociale dialog og arbejdsmarkedets parter bedre i EU-arbejdet.

Europa-Parlamentets forslag om traktatændring blev vedtaget med 291 stemmer for og 274 stemmer imod, mens 44 parlamentarikere afstod fra at stemme.

EU’s traktater

De nuværende traktater for det europæiske samarbejde trådte i kraft den 1. december 2009 efter år-lange forhandlinger.

Traktaten om den Europæiske Union og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde kaldes ofte Lissabontraktaten, opkaldt efter den hovedstad, hvor de europæiske stats- og regeringschefer blev enige om et nyt traktatgrundlag for EU.

I sidste ende er det de 27 stats- og regeringschefer, der kan beslutte, om EU-traktaterne skal ændres.

Europa-Parlamentets vedtagne forslag til traktatændring betyder derfor ikke, at traktaterne reelt skal ændres – men det er en indikation på, at der i den nærmeste fremtid vil være en debat om, hvorvidt og hvordan EU-traktaterne skal ændres.