FH til Europa-Kommissionen: Hvor er lønmodtagerne at finde i jeres arbejdsprogram?

I tirsdags den 17. oktober præsenterede Europa-Kommissionen sit arbejdsprogram for 2024 for Parlamentet ved plenarforsamlingen i Strasbourg. Arbejdsprogrammet indeholder alt fra udenrigspolitik, klimapolitik, udlændingepolitik og arbejdsmarkedspolitik mm.

Det er sidste gang den nuværende Ursula von der Leyen-Kommission præsenterer sit arbejdsprogram inden næste års valg til Europa-Parlamentet.

Generelt set er der ikke ret meget på det arbejdsmarkedspolitiske område i Kommissionens arbejdsprogram.

I programmet nævnes det igen, at Kommissionen vil invitere til topmøde mellem arbejdsmarkedets parter sammen med det belgiske formandskab næste år, og at Kommissionen fortsat vil støtte arbejdet med at finde løsninger, der beskytter arbejdstagerne. Dét er de eneste to gange, at Kommissionen i sit arbejdsprogram nævner ’arbejdstagere’.

”At arbejdstagere nævnes blot to gange i hele Kommissionens arbejdsprogram, er på grænsen til det komiske. Selvfølgelig er virksomhedernes konkurrenceevne vigtig, men det er nu en gang sådan, at det er lønmodtagerne i Europa, der holder hjulene i gang, og hver især bidrager til den omstilling, der er nødvendig.” – Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.

Og vi står ikke alene med vores manglende begejstring over arbejdsprogrammet. I forbindelse med Kommissionens præsentation af arbejdsprogrammet, undrede det den politiske venstrefløj i Parlamentet, at fokusset på almindelige mennesker og lønmodtagere var så fraværende.

De udtrykte samtidig bekymring over, at beskyttelse af virksomheder og lettelse af deres byrder til gengæld fyldte så meget.

Der er dog også positive ting at spore i arbejdsprogrammet. Kommissionen lægger nemlig op til, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget direkte i udviklingen og implementeringen af den europæiske grønne pagt – også kaldet Green Deal. Det er nødvendigt at medarbejderne bliver inddraget, når de grønne løsninger bliver rullet ud på arbejdspladsen.

Kommissionen fokuserer på at færdiggøre igangværende lovgivningsprocesser

Selvom Kommissionens arbejdsprogram for 2024 ikke sætter fokus på arbejdstagerne og deres rettigheder, er det også væsentligt at huske på, at arbejdsprogrammet kommer forud for et valgår. Fordi vi allerede til juni næste år skal til stemmeurnerne, går lovgivningsarbejdet i EU mere eller mindre i stå efter første kvartal af 2024.

I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget bliver der også udpeget en ny Kommission. Derfor er tiden knap for den nuværende Kommission i forhold til at få alle deres lovgivningsforslag stemt igennem.

Kommissionen lægger i sit arbejdsprogram også vægt på at afslutte de lovgivningsprocesser, der allerede er i gang.

Det gælder blandt andet platformsdirektivet, der skal sikre bedre vilkår for platformsarbejdere. Derudover nærmer vi os også en afslutning på forhandlingerne om forordningen om kunstig intelligens.

Forordningen skal danne en retlig ramme om kunstig intelligens, hvor reglerne skal tage højde for de risici, der er forbundet med systemer med kunstig intelligens. Slutteligt har vi også de igangværende forhandlinger om fremme af bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i de globale værdikæder – det såkaldte due diligence direktiv.

Lønmodtagernes udfordringer er ikke forsvundet

At vi går ind i et valgår, og at Kommissionen derfor holder sig tilbage med at foreslå nye initiativer, betyder dog ikke, at vi i FH bare vil læne os tilbage. Vi mener, at der fortsat skal være fokus på centrale lønmodtagerdagsordener – og det gælder både i forhold til den nuværende og kommende Kommission.

Den grønne og digitale omstilling buldrer derudaf, og det er vigtigt at have for øje, hvordan EU kan være med til at sikre et fremtidens arbejdsmarked med ordnede løn- og arbejdsvilkår. Her er medarbejderinddragelse selvfølgelig centralt.

For FH er det afgørende, at EU skaber rammerne for en medarbejderinddragelse, der sikrer en meningsfuld og rettidig inddragelse af lønmodtagerne samtidig med, at der er den nødvendige fleksibilitet til at finde de rette løsninger på de enkelte arbejdspladser.

Endelig fortsætter social dumping, hvor en virksomhed udfører opgaver på ringere vilkår, end de der gælder for lokale lønmodtagere og virksomheder, med at være en stor udfordring.

Det gælder både de lønmodtagere, der oplever, at deres løn- og arbejdsvilkår kommer under pres, men også de udenlandske arbejdstagere, der arbejder under dårlige og usikre vilkår. For FH er det vigtigt, at arbejdstagere i EU ikke konkurrerer mod hinanden på ringe løn- og arbejdsvilkår eller på et dårligt arbejdsmiljø.

Alle disse opgaver har vi høje forventninger til, at den kommende Kommission påtager sig, når den engang er kommet i arbejdstøjet efter valget i 2024.