I den danske fagbevægelse er værdighed central i vores tilgang til beskæftigelsesindsatsen. Vi mener, at en værdig behandling af ledige og sygemeldte handler både om frihed og tillid.
Frihed til at vælge egne veje og tillid til, at det væsentligste for dem er at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Disse to principper er uløseligt forbundet og udgør grundlaget for et effektivt og menneskeligt beskæftigelsessystem.
Hvorfor skal borgere – og deres sagsbehandlere – slås med et fastlåst, bureaukratisk system, i stedet for at bruge energien på at få en hurtig afklaring og måske uddannelse og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet.
Når ledigheden rammer, kan behovene variere betydeligt fra person til person. Derfor er det afgørende at have en skønsbaseret og tillidsfuld tilgang, der giver den ledige – og sagsbehandleren – en følelse af at bidrage aktivt til en hurtig og varig tilbagevenden til arbejdslivet.
Borgere skal behandles ordentligt, ligeværdigt og værdigt
Vi skal sikre, at systemet handler mindre om kontrol, sanktioner og rådighed, og i langt højere grad om at behandle borgere ordentligt, ligeværdigt og værdigt.
Det er vigtigt at erkende, at et system – som det nuværende beskæftigelsessystem – baseret på kontrol sjældent er populært.
Målet bør derfor være at skabe et system, hvor borgere føler sig værdsat og respekteret, samtidig med at deres behov og ønsker tages i betragtning.
Vi skal give dem mulighed for at være aktive deltagere i deres egen beskæftigelsesproces i stedet for at begrænse dem med unødvendige regler og kontrolforanstaltninger.
Vi må erkende, at det kræver mod og omfattende ændringer at skabe et sådant system.
Sygemeldte holdes for længe i systemet
I dag er der alt for mange ledige med andre problemer end ledighed, som hænger fast i systemet i årevis uden at blive afklaret og uden at få de relevante tværgående indsatser, der kan bringe dem tættere på job eller uddannelse.
I værste fald bliver de fastholdt i et limbo af endeløse arbejdsprøvninger eller passiv forsørgelse, der hverken fører til ordinær ansættelse, fleksjob eller førtidspension, og hvor de derfor kommer længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.
Det hjælper hverken den ledige eller arbejdsmarkedet.
Sygemeldte og ledige med sociale eller helbredsmæssige udfordringer skal i stedet mødes med tillid og behandles værdigt.
De skal være med til at definere deres egne problemer og have indflydelse på den indsats, de tilbydes samt de mål og delmål, der skal sætte retning for indsatserne. Og de, der har begrænset arbejdsevne, skal støttes, så de enten kan indgå på arbejdsmarkedet eller få en værdig overgang til førtidspension.
LÆS OGSÅ: Flere arbejdsgivere snyder og bedrager: Stop udnyttelse af arbejdskraft
Hvorfor skal borgere – og deres sagsbehandlere – slås med et fastlåst, bureaukratisk system, i stedet for at bruge energien på at få en hurtig afklaring og måske uddannelse og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet?
Et nyt beskæftigelsessystem skal være langt hurtigere til at afklare kontanthjælpsmodtagere, der har sociale og/eller helbredsmæssige problemer, så de hurtigst muligt får en relevant hjælp til at komme i varig beskæftigelse.
Det vil FH arbejde for i den følgegruppe, som er nedsat til regeringens ekspertgruppe, som skal komme med forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats, hvor udgifterne ifølge regeringen skal reduceres med tre milliarder kroner.
FH foreslår afklaringsret inden 12 måneder
FH foreslår derfor, at der indføres en afklaringsret, hvor kontanthjælpsmodtagere får ret til at blive afklaret hurtigst muligt og senest efter 12 måneder.
Det betyder, at der senest efter 12 måneder skal træffes en afgørelse om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageren er placeret inden for den rette ydelsesgruppe.
Eller om borgeren har brug for at blive omplaceret til en anden ydelsesgruppe med andre redskaber og indsatser, der passer bedre til borgerens situation.
Slut med ’parkering’ i fleksjob
Derudover er der en udfordring med, at en del borgere med en betydeligt begrænset arbejdsevne får tilkendt et fleksjob og så enten bliver parkeret på ledighedsydelse eller får et såkaldt minifleksjob uden udsigt til – og uden en indsats, der understøtter – progression i timetal eller arbejdsintensitet.
LÆS OGSÅ: AE: De ultrarige er stukket af fra resten af befolkningen i Danmark
FH foreslår derfor, at borgere, der har en betydeligt begrænset arbejdsevne, skal kunne vælge mellem at komme i fleksjob eller på førtidspension.
Der er her tale om borgere med en arbejdsevne under grænsen for et fleksjob, og hvor arbejdsevnen ikke kan udvikles til at kunne varetage et fleksjob. Førtidspensionen kan give borgeren den nødvendige tryghed, der kan være et afsæt til at tage et skånejob eller ordinære timer.
Det er ikke en udtømmende liste af nødvendige ændringer, men det er en vej i retning af et beskæftigelsessystem som i højere grad end i dag vil være til gavn for både den enkelte borger og samfundet som helhed.
Det vil skabe bedre muligheder for at hjælpe ledige tilbage i arbejde, samtidig med at det sikrer deres værdighed og respekt, tillid og frihed.
Derfor er min opfordring: Lad os sammen arbejde for at skabe et beskæftigelsessystem, der også er værdigt – et system, der hjælper mennesker med at finde deres vej tilbage til arbejdsmarkedet på en måde, der er meningsfyldt for dem.
