Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har hjulpet den tanzanianske fagbevægelse gennem et projekt i Ulandssekretariatet. Blandt andet ved at dele ud af de danske erfaringer med samarbejdet mellem erhvervsskolerne, lokale virksomheder og fagbevægelsen.

Der sker for at forbedre faglærernes kvalifikationer og erhvervserfaringer, skaffe nyt undervisningsudstyr, organisere flere medlemmer og øge den politiske indflydelse.

Problemer, som de tanzanianske fagforeninger og erhvervsskoler kæmper med i et presset arbejdsmarked og med tårnhøj ungdomsarbejdsløshed.

For at få en bedre erhvervsuddannelse i Tanzania er det afgørende at give faglærerne bedre kvalifikationer og erhvervserfaring i modsætning til nu, hvor de fleste kommer direkte fra universitetet

Hanne pontoppidan

900 unge i Tanzania skal i gang

Formålet med samarbejdet mellem dansk og tanzaniansk fagbevægelse er at få 900 unge i Tanzania i gang med en faglig uddannelse og samtidig efteruddanne faglærere. Eleverne får seks måneder på skole og to måneder i praktik på en virksomhed.

Her arbejdes med blandt andet elektriker-, køletekniker- og mekanikeruddannelserne. Danida støtter også kombinationen af faglige uddannelser og dansk udviklingsbistand, og samarbejdet løber til og med 2024.

Projektet er organiseret af Ulandssekretariatet, der på vegne af FH-organisationerne støtter en række projekter, som styrker lokale fagbevægelser og faglig udvikling i Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika.

Lærerne skal i praktik

Selvom det kun er en begyndelse på et grundforløb, hæfter Hanne Pontoppidan sig ved de dårlige lærerkvalifikationer hos faglærerne, som hver dag kæmper for at give eleverne en chance for et job bagefter.

-For at få en bedre erhvervsuddannelse i Tanzania er det afgørende at give faglærerne bedre kvalifikationer og erhvervserfaring i modsætning til nu, hvor de fleste kommer direkte fra universitetet, siger Hanne Pontoppidan.

Vi er nødt til få flere faglærere ud på virksomheder og lære den nyeste teknologi at kende for at kunne klæde eleverne godt på. Det kan vi bare ikke i dag på grund af de blodrøde tal på skolerne – de offentlige tilskud fra undervisningsministeriet er for lave.

Joseph Mwanda fra VETA Dar Es Salaam

For forstanderne fra de to erhvervsskoler Don Bosco og VETA Dar Es Salaam er det vigtigt at investere i bedre faglærere, men der er hverken penge nok eller tradition for at ansætte faglærere fra virksomhederne. Forstanderen Joseph Mwanda fra VETA Dar Es Salaam siger direkte:

-Vi er nødt til få flere faglærere ud på virksomheder og lære den nyeste teknologi at kende for at kunne klæde eleverne godt på. Det kan vi bare ikke i dag på grund af de blodrøde tal på skolerne – de offentlige tilskud fra undervisningsministeriet er for lave.

Derfor er vi meget glade for samarbejdet med dansk og tanzaniansk fagbevægelse, der nu gør os i stand til at give faglærerne et to ugers virksomhedspraktik.

Skab lydhørhed og forståelse hos politikere og ministre

Konkret medvirkede Hanne Pontoppidan til at rådgive den tanzanianske fagbevægelse, især søsterorganisationen RAAWU (Researchers Academician and Allied Workers Union), som er et fagforbund, der blandt andet organiserer faglærere, til at påvirke den nationale politikudvikling på erhvervsuddannelsesområdet mere intensivt og strategisk.

En af anbefalingerne til RAAWU var at skabe lydhørhed og forståelse hos politikere og ministerier – og blive ved med at bringe løsningsforslag frem:

-RAAWU skal hjælpe deres medlemmer – faglærerne – ved at sætte efteruddannelse til faglærere på den nationale dagsorden og overbevise undervisningsministeren og det private erhvervsliv om, at kvalitetsuddannelse forudsætter gode lærerkvalifikationer og bedre økonomi på skolerne, så man kan matche udviklingen på virksomhederne – og i sidste ende være med til at forbedre den økonomiske vækst og almene uddannelse i Tanzania.

For Ulandssekretariatets sekretariatsleder, Lone Ilum Christiansen, er det vigtigt at markedsføre det danske partsarbejde, når det drejer sig om at påvirke erhvervsuddannelsen i Tanzania.

-I lande som Tanzania er det oftest myndighederne, der bestemmer over erhvervsuddannelsessystemet. Men det er de faglige forbund og arbejdsgiverne, som ved hvilke tekniske og almene fagkompetencer, der mangler på arbejdspladserne.