Den danske og den svenske regering stemte nej til direktivet. Ungarn undlod at stemme. Den danske regerings erklæring ifbm. vedtagelsen kan ses her:

Danmark siger klart ned til EU’s mindstelønsdirektiv (bm.dk)

FH er glade for, at den danske regering stod fast på at sige nej til EU-lovgivning om lønforhold.

FH frygter, at direktivet om mindsteløn kan være starten på en glidebane, hvor EU tiltager sig mere kompetence på lønområdet. FH har opfordret den danske regering til at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen med henblik på at få afvist direktivet, som FH mener ikke holder sig inden for traktatens rammer.

Vi er glade for, at regeringen har sat foden ned og har understreget Danmarks modstand mod mindstelønsdirektivet. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har været imod direktivet fra dag ét, og vi frygter en glidebane mod, at det ikke længere er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og arbejdsvilkår … Nu håber vi, at regeringen vil gå hele vejen og anlægge et annulationssøgsmål ved EU-domstolen

Lizette risgaard, formand for Fagbevægelsen hovedorganisation

Hertil har Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, kommenteret:

”Vi er glade for, at regeringen har sat foden ned og har understreget Danmarks modstand mod mindstelønsdirektivet. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har været imod direktivet fra dag ét, og vi frygter en glidebane mod, at det ikke længere er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og arbejdsvilkår… Nu håber vi, at regeringen vil gå hele vejen og anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen.”

Både FH og den danske regering er enige i, at der bør gøres noget for at løse problemerne med, at mange ikke kan leve af deres løn. Men EU-lovgivning om mindsteløn er ikke vejen frem. I stedet bør man fx se på at sikre ordentlige forhold i forbindelse med offentlige udbud, så konkurrence sker på fair vilkår.