FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, afkortning af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere under og over 30 år og indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.).

Generelle bemærkninger

FH bakker op om lovforslaget, og vil gerne kvittere for, at regeringen og aftalepartierne nu rækker hånden ud for at skabe større tryghed for de ledige med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.

I dag skaber vores dagpengesystem ikke tilstrækkelig tryghed for den enkelte lønmodtager. Og når lønmodtagerne mangler tryghed, rammes virksomhederne af manglende fleksibilitet.


FH er desuden tilfredse med, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til fagbevægelsen, da en samlet fagbevægelse selv i foråret 2021 fremlagde en tilsvarende model, som dette lovforslag udmønter. Med lovforslaget styrkes den økonomiske tryghed for dem, som kun er kortvarigt ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og bidraget til a-kassesystemet i flere år.

Bekymkring for at fødekæden ind til dagpengesystemet skades


FH mener dog samtidigt, at det er ærgerligt, at en forbedring af dagpengesystemet skal betales ved at svække systemet på et andet område. Her henvises til ændringerne vedr. dimittenddagpengene.

Vi er bekymrede for, at en lavere sats og den 1-årige periode kan skade fødekæden ind til dagpengesystemet, hvis de nyuddannede ikke ser dimittendsatsen eller perioden som givende en ordentlig sikkerhed.

Hvis de unge ikke længere melder sig ind i a-kasser, fordi dagpengesatsen er for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dagpengesystemet.

Uanset FH’s betænkeligheder ved finansieringen, finder FH det ærgerligt, at ændringerne ikke kan gennemføres nu, således at dagpengetillægget først kan træde i kraft 1. oktober 2023.

Positivt med tillæg til dagpenge

Det er positivt, at ledige a-kassemedlemmer får mulighed for at få et tillæg til deres dagpenge, så satsen kan udgøre 23.001 kr. i de første tre måneder af dagpengeperioden. Dette vil bidrage til at sikre den økonomiske tryghed ved ledighed for lønmodtagere med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, samt styrke den danske model.

Det er desuden glædeligt, at beskæftigelsestillægget er uafhængigt af seneste indplacering i dagpengeperioden, og at ikke-brugt beskæftigelsestillæg fortsat er til rådighed, hvis ikke man har brugt hele tillægget ved ny indplacering.

Det er i midlertidigt ulogisk og unfair, at de medlemmer, som opfylder kriterierne for at opnå et tillæg, men ikke opfylder betingelserne for at få et tillæg udbetalt på grund af 90 pct. reglen, forbruger af deres tillæg. I loven bør det præciseres, at beskæftigelse forud for en indplacering, hvor tillægget ikke er kommet til udbetaling, kan medregnes til opfyldelse af kriterier for tillæg ved en efterfølgende indplacering. Det virker ikke rimeligt, at et medlem kan forbruge sin ret til et beskæftigelsestillæg uden nogensinde at have fået det udbetalt.

Dimittendsats bør ikke sættes ned

FH mener ikke, at dimittendsatsen bør sættes ned, ligesom FH ikke mener, at dagpengeperioden for dimittender bør halveres. Vi er dog klar over, at justeringerne af dimittenddagpengene er en økonomisk forudsætning for at kunne hæve dagpengene for lønmodtagere med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor bakker vi også samlet
set op om ændringerne.

FH kan dog ikke bakke op om, at nedsættelsen af dimittenddagpengene skal gælde for alle fra ikrafttrædelsestidspunktet. FH mener, at nedsættelsen af dimittendsatsen bør gælde for nyindplacerede efter ikrafttrædelsestidspunktet – ligesom tilfældet er med ikrafttrædelse af beskæftigelsestillægget for dagpenge.

Omvendt er det positivt, at det oprindelige forslag fra regeringens udspil om at nedsætte dimittendsatsen er blevet udblødt en smule, herunder at satsreduktionen først træder i kraft efter 3 måneder.

Satsskifte for dimittender midt i måneden

I lovforslagets § 1 punkt 2, jf. arbejdsløshedslovens § 49, stk. 5, forlades princippet om, at et satsskifte altid sker fra den 1. i den efterfølgende måned. Dette er problematisk af flere årsager. Det vil være meget svært at vejlede medlemmerne om dette, og de vil have svært ved at forstå det. Det vil også give udfordringer ift. den administrative håndtering fx ift. kontrol og regulering, at der to forskellige satser i samme periode.

Det kan også give udfordringer ift. håndtering af karens, hvor det er en dagssats, der modregnes, og et medlem
kan med dette forslag have to forskellige satser på en dag. Forslaget vil gøre medlemmets retstilling usikker og vi opfordrer derfor til, at der ikke at indføre en ny praksis, hvor man som ledig kan have to satser i den samme måned.

Det komplicerer reglerne yderligere og strider imod de politiske intentioner om at regelsættet skal være så enkelt og let forståeligt som muligt. Derudover er det en afvigelse fra det månedsprincip som blev indført med dagpengereformen i 2017.

Satsskifte for dimittender på sygedagpenge

Af lovforslagets § 2 punkt 4 jf. lov om sygedagpenge § 51, stk. 4 fremgår det, at udbetalingen vil fortsætte med 71,5 pct. indtil medlemmet har brugt 481 timer. Herefter vil den sygemeldte skulle have en sats på 49,17 pct.

Det betyder, at hvis det pågældende medlem bliver syg inden der er forbrugt 481 timer, skal a-kassen sende oplysninger om medlemmets hidtidige forbrug i dagpengesystemet opgjort pr. dag, herunder med angivelse af, hvor mange timer medlemmet kan fortsætte med den aktuelle sats, så kommunen kan lave en teknisk omregning i forhold til udbetaling i sygedagpengesystemet.

Når så medlemmer bliver rask igen, skal kommunen melde tilbage til a-kassen på samme måde.

Det er et brud med eksisterende praksis på flere punkter. For det første har der hidtil eksisteret et princip om ikke at koordinere på tværs af udbetalingssystemer mellem a-kasser og kommuner, da det blandt andet er administrativt vanskeligt. Derudover fraviges månedsprincippet.

Det vil afvige fra intentionen om, at regelsættet skal være så enkelt og let forståeligt som muligt, og det vil være meget svært for medlemmerne at forstå. Det bliver administrativt tungt og svært for medlemmerne at gennemskue. Samtidig afviger det fra et ellers velfungerende princip om, at et medlem overgår til sygedagpenge med den sats, medlemmet havde på tidspunktet for overgang, og dette princip bør fastholdes fremadrettet i forhold til de kommende dimittender.

Begrundelsen for nedsættelsen af satsen i dagpengesystemet er, at den skal fungere som en tilskyndelse til at gå i job men denne intention kan ikke med rimelighed forfølges, når en dimittend bliver syg.

Forbedret sikkerhed for medlemmer der arbejder på skæve tidspunkter

Det er meget positivt, at reglerne om den tekniske belægning er blevet ændret ift. regeringens oprindelige udspil, så den økonomiske sikkerhed for medlemmer, der arbejder på såkaldte skæve tidspunkter, forbedres.

Det er herudover FH’s forventning, at ændringen udmøntes i overensstemmelse med Danske A-kassers anbefalinger om en ny afmeldemodel – inspireret af afmeldemodellen indført ifm. den midlertidige arbejdsfordeling – der dog inkluderer en ny belægningstype ”teknisk belægning uden fradrag”.

FH opfordrer dog til, at ændringen i reglerne for de tekniske belægninger iværksættes umiddelbart og ikke venter til, at loven træder i kraft den 1. oktobrt 2023, da de kan ændres via en bekendtgørelse. De økonomiske udgifter forbundet hermed menes begrænsede og reglernes nuværende udformning er ikke rimelige, da medlemmer straffes for at tage
weekendarbejde og arbejde på såkaldt skæve tidspunkter.

Vedr. forhøjelse af indkomstloftet for a-kassekontingentfritagelse FH er meget positive overfor, at indkomstloftet for a-kassekontingensfritagelse øges med 4.000 kr. om måneden.

Vi ser frem til at ændringen sendes til høring på bekendtgørelsesniveau.

FH ønsker dog i den forbindelse at bemærke, at forhøjelsen af indkomstloftet for gratis akasse også bør gælde for elever- og lærlinge. I en højkonjunkturtid, giver det ikke mening, at indkomstloftet for gratis a-kasse for SU-studerende hæves med 4.000 kr., mens det tilsvarende ikke gør sig gældende for lærlinge- og elever.

En forhøjelse, som også gælder for lærlinge- og elever, vil øge de unges incitament til at arbejde ved siden af deres lærlinge- eller elevforløb og derved skabe øget arbejdskraft til virksomheder.

Fravigelse af princip om enklere og klarere regler

Som det står i lovbemærkningerne under afsnittet om implementeringskonsekvenser, så vil de
foreslåede ændringer medvirke til at øge kompleksiteten i administrationen af reglerne på
dagpengeområdet.

Det betyder, at både medarbejdere og ledige medlemmer får endnu sværere ved at gennemskue reglerne på området. Det er særligt problematisk, da det udvander ledige medlemmers retssikkerhed på området, herunder lediges mulighed for at gennemskue deres ydelsesniveau.


FH mener derfor, at det er vigtigt, at arbejdet omkring gennemskrivning og forenkling af dagpengesystemet – der blev aftalt ifm. aftale om et tryggere dagpengesystem fra oktober 2015 – hurtigst muligt igangsættes efter vedtagelsen af de foreslåede lovændringer, ligesom FH opfordrer til, at evalueringen af reformen også gennemføres snarest.

Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
Næstformand FH