Regeringens forslag til næste års finanslov er lige på trapperne. Dermed lyder startskuddet til forhandlingerne om statens budget for 2022.
Dansk økonomi og arbejdsmarked har klaret sig bemærkelsesværdigt godt under coronakrisen. Allerede 1½ år efter pandemien brød ud herhjemme, er aktivitet og beskæftigelse tilbage på niveauet før krisen. Ikke mindst fordi vi har givet en kæmpe håndsrækning til økonomien gennem en række hjælpepakker.
Hvis vi bare som minimum skal bevare den offentlige service, vi kender i dag, så skal vi investere i den. Velfærd af høj kvalitet går hånd i hånd med robust vækst og velstand.
Jonas Schytz Juul
Men vi er endnu ikke helt tilbage på det spor, vi var på i årene op til 2020. Nogle områder er fortsat ramt af svagere efterspørgsel, og krisen har gjort det sværere for personer på kanten af arbejdsmarkedet at finde fodfæste.
Gode muligheder
Med finansloven for 2022 skal vi sikre, at vi kommer styrket videre og på en måde, der gør, at vi får alle med. Det er der gode muligheder for.
Trods coronakrisen har vi stadig sunde offentlige finanser. Men det kræver, at vi investerer klogt og målrettet. Og at vi samtidig har sigte på at løse de store udfordringer, vi står overfor, som uden tvivl vil forandre arbejdsmarkedet mange år frem. Det gælder ikke mindst grøn omstilling, digitalisering og automatisering.
For FH er det vigtigt, at forandringerne sker i kombination med, at vi skaber fair vækst og flere gode job. Job med fokus på et godt arbejdsmiljø og med ordentlige og attraktive løn- og arbejdsvilkår.
Forandringer kræver trygge lønmodtagere
Store forandringer i samfundet kræver et fleksibelt arbejdsmarked. Og det kræver trygge lønmodtagere. Her spiller det økonomiske sikkerhedsnet en afgørende rolle.
Desværre har mange års udhuling af dagpengene boret huller i det sikkerhedsnet. Det skal der rettes op på nu. Dagpengesatsen skal hæves de første tre måneder af dagpengeforløbet for a-kassemedlemmer med en vis medlems- og beskæftigelsesanciennitet. Og mindrereguleringen i 2022 og 2023 skal ophæves.
Samtidig skal vi også sørge for at fremtidssikre den offentlige velfærd. Det økonomisk pres bliver større i takt med at der kommer flere børn og ældre i befolkningen. Hvis vi bare som minimum skal bevare den offentlige service, vi kender i dag, så skal vi investere i den. Velfærd af høj kvalitet går hånd i hånd med robust vækst og velstand.
Invester i kompetencer og læring
Sidst men ikke mindst er det nødvendigt løbende at investere i kompetencer og læring. Der kommer til at mangle mange tusinde faglærte de kommende år. Ligesom de forandringer, vi står overfor, stiller store krav til nye kvalifikationer og omstillingsparathed.
Uddannelse/opkvalificering er desuden et vigtigt redskab til at sikre bedre muligheder for svagere grupper. Til at hjælpe flere med at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når politikerne sætter sig rundt om bordet for at forhandle finansloven på plads, kan de passende søge inspiration i FH’s økonomiske 2030-plan.
Her er opskriften nemlig givet på, hvordan vi netop prioriterer både at investere i den grønne omstilling, i velfærd og tryghed samt i at få flere uddannede og i arbejde. Prikken over i’et er, at planen er finansieret.
