Mundbindet er smidt i skraldespanden, og forårsjakken er for længst skiftet ud med solstik og korte ærmer.
Der er EM-fodbold på banerne, kolde øl i hanerne og bare ben på damerne.
Det er dansk sommer, når det er allerbedst. Men igen i år skal jeg bruge sommeren med Jobpatruljen, og det gider jeg fandeme ikke.
Jeg håber at i år, er sidste år, jeg skal bruge min sommer på arbejdsgivernes opgave
Jobpatruljen er fagbevægelsens årlige oplysningskampagne, hvor fagligt engagerede unge rejser landet tyndt for at tale med over 3.000 unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.
Billedet er hvert år det samme: De unge bliver snydt, så det driver.
Lovbrud er mere reglen end undtagelsen
Det er mere reglen end undtagelsen, at der er brud på enten lovgivning eller overenskomst. Ja, faktisk er det kun hver fjerde 13-17 årige, der arbejder et sted, hvor regler er noget, man overholder.
For få og for korte pauser, alt for tunge løft og manglende løn under sygdom er bare nogle af de overtrædelser, arbejdsmarkedets yngste skal finde sig i.
Og så ved jeg godt, at dengang far var dreng, der cyklede man 20 kilometer op ad bakke både til og fra arbejde, 8 dage om ugen.
Men faktisk har billedet ikke ændret sig mærkbart de sidste 40 år, hvor Jobpatruljen har kørt. Til gengæld var pensionsalderen lavere, da far første gang trådte sine ben på en arbejdsplads.
Pligt at passe på de unge
Den generation af ungarbejdere, vi har lige nu, skal slå en rekord. Ikke en god en.
De skal være flere år på arbejdsmarkedet end nogen generation før dem. Så hvis ikke loven i sig selv var grund nok til at behandle de unge bedre, så burde fremtidens arbejdsmarked være det.
Nu hvor vi har brug for, at de holder så længe, så er det også vores forbandede pligt at passe ordentligt på dem. Vi har efterhånden brugt et par år på at snakke om, at værdig tilbagetrækning er forudsætningen for at holde hele arbejdslivet, ikke at man får værdig start?
Arbejdsgiverne svigter deres opgave
Men nu skal det hele jo heller ikke lyde som klagesang om ordentligt arbejdsmiljø og retfærdighed. For det har jo tydeligvis ikke virket de sidste fire årtier.
Derfor prøver jeg nu på en anden måde: Kære arbejdsgivere, vil I ikke nok snart behandle jeres ungarbejdere ordentligt, vil I ikke nok overholde lovgivningen. Så slipper jeg for at bruge min sommer på at fortælle de unge, hvordan I bryder reglerne.
Jeg er så træt af at se mine venner sippe sød rosé i sommerens aftensol på diverse sociale medier, mens jeg kører fra Nyborg til Hadsund for at tale med ungarbejdere om deres arbejdsforhold.
Derfor håber jeg, at i år, er sidste år, jeg skal bruge min sommer på arbejdsgivernes opgave.
Indlæg bragt i Berlingske 08.07.21
