For lidt tid siden kørte Danske Gymnasier en hvervekampagne med overskriften »Alt er muligt«, hvor man kunne læse, at »i gymnasiet bliver du til nogen«.
Når man som ung ser og hører sådan en kampagne, kan man måske tro, at man ikke bliver noget, eller nogen, hvis man vælger gymnasiet fra.
Det er ret tydeligt, at studenterhuen ikke er det rigtige valg for alle. Og når vi samtidig mangler faglærte, og i fremtiden kommer til at mangle endnu flere – er det jo oplagt, at flere unge får en erhvervsuddannelse.
Det er hamrende ærgerligt, hvis teenagere og deres forældre falder for den. For det er ikke bare langt fra sandheden. Det er lodret forkert, at en studenterhue altid er vejen til et godt job og en god løn.
Faglærte klarer sig godt
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge med en erhvervsuddannelse i rygsækken klarer sig bedre end unge, som kun har studenterhuen.
Tallene viser også, at unge med en erhvervsuddannelse, som læser videre på korte og mellemlange videregående uddannelser, ofte klarer sig bedre end studenterne i forhold til bedre jobmuligheder og højere løn.
Faglærte, der for eksempel tager en videregående uddannelse som automations- og procesteknolog, bygningskonstruktør eller maskinmester tjener henholdsvis, 35 procent, 6 procent og 14 procent mere, end hvis udgangspunktet var en gymnasial baggrund. Den faglærte vej er derfor en fremragende vej frem for mange unge.
Studenterhuen er ikke rigtig for alle
For nogle er den endda en langt bedre vej end studenterhuen.
En analyse fra tænketanken DEA viser, at gruppen af elever, som har lavest karakterer, når de optages på gymnasiet, både trives dårligere, får lavere karakterer i gymnasiet og sjældnere læser videre end deres kammerater, som havde et højere karaktergennemsnit med fra folkeskolen.
Det er ret tydeligt, at studenterhuen ikke er det rigtige valg for alle. Og når vi samtidig mangler faglærte, og i fremtiden kommer til at mangle endnu flere – er det jo oplagt, at flere unge får en erhvervsuddannelse.
Men hvad skal der til, for at flere unge vælger svendebrevet frem for studenterhuen?
Ny tilskudsordning
Fagbevægelsen og arbejdsgiverne har i årevis forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og det vil vi selvfølgelig blive ved med. Men vi må også se i øjnene, at vi står med en udfordring, som kræver politikernes hjælp.
Politikerne på Christiansborg skal snart forhandle om et nyt tilskudssystem og elevfordeling på ungdomsuddannelserne.
Her er det afgørende, at der kommer et bedre match mellem elever og ungdomsuddannelser, så institutionerne optager de rigtige – frem for at optage de mange.
Åbenlyse udfordringer
Derfor bør det nye system for eksempel udformes, så den økonomiske gevinst ved blot at øge optaget er markant lavere end i dag.
De enkelte gymnasier bør også belønnes i forhold til antallet af dimittender, der påbegynder en videregående uddannelse, og erhvervsskolerne, i forhold til hvor mange, der overgår til beskæftigelse eller læser videre.
Det vil løse nogle af de åbenlyse udfordringer, der er i vores ungdomsuddannelsessystem.
Hvis ungdomsuddannelserne også belønnes efter, om deres dimittender faktisk kan bruge uddannelsen, vil det øge sandsynligheden for, at de unge faktisk får det ud af deres uddannelse, som er meningen.
Og det vil reelt betyde, at ’alt bliver muligt’ for langt flere af vores unge.
Svendebrevet er et godt kort på hånden
Med et svendebrev i hånden er man nemlig ikke blot nogen – man kan rent faktisk også noget. Hvad enten man er tømrer, elektriker eller tandklinikassistent, kan man efter sidste prøve gå direkte ud og få et job. Eller man kan vælge at læse videre, hvis man hellere vil det.
Uanset hvad man vælger, så har man et rigtig godt kort på hånden, hvis man vælger en erhvervsuddannelse, og det skal selvfølgelig afspejles i den måde vi indretter vores ungdomsuddannelser på.
