Pandemien har sat meget på pause. Men ikke kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning – og det er positivt!

Sidste forår blev et bredt flertal i Folketinget således enig om, at virksomheder i skattely ikke kunne få del i Corona-hjælpepakkerne. Og lige nu forhandler Folketinget om et nyt lovforslag om sanktioner mod skattely.

Hvilke slag skal yderligere slås?

Det inviterede Fagbevægelsens Hovedorganisation skatteministeren, Oxfam IBIS og en repræsentant fra pensionssektoren til en debat om den 22. februar.

Kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning er afgørende. Skattely er velfærdstyveri, der holder verdens fattige i fattigdom, og er benzin på ulighedens bål. 

Vi er bekymrede for, om vi med de nye tiltag blot sætter kikkerten for det blinde øje. Begge de nye forslag bruger nemlig EU’s mangelfulde sortliste til at udpege skattely-lande

Bente Sorgenfrey

EUs mangelfulde sortliste

Vi er bekymrede for, om vi med de nye tiltag blot sætter kikkerten for det blinde øje. Begge de nye forslag bruger nemlig EU’s mangelfulde sortliste til at udpege skattely-lande. Det er et stort problem, for landene på EU’s liste er kun ansvarlige for omkring 2 procent af verdens tab til skattely.

Der ligger en langt større gevinst ved at få styr på multinationale selskabers transaktioner internt i EU. Luxembourg er fx endnu engang i søgelyset i disse uger, fordi medier som fx Le Monde har afsløret det lille fyrstedømmes accept af beskidte penge og aggressiv skatteplanlægning.

Skattely er ikke kun noget, der findes på tropeøer langt væk – de befinder sig også i hjertet af EU. Forskning viser desuden, at 5.5 mia. kr. ud af de næsten 6.5 mia. kr., som Danmark årligt taber i selskabsskat til skattely, alene skyldes skattely i EU – det gælder især Irland, Holland og Luxembourg.

Tre nødvendige løsninger

Derfor må vi oplagt gøre mere, både herhjemme og internationalt. FH og Oxfam IBIS ser især tre nødvendige løsninger.

For det første skal der kræves åbenhed i de multinationale selskabers regnskaber for hvert eneste land, de opererer i. På den måde kan offentligheden og investorer se, hvilke selskaber der gemmer deres overskud i skattely, og hvem der har rent mel i posen.

En række selskaber, senest Ørsted og Mærsk, vil frivilligt lægge denne information frem. Andre tøver – måske særligt de, som har noget at skjule? Derfor må der politisk handling til.

Heldigvis har vi netop nu en gylden mulighed. Et møde mellem EU’s erhvervsministre den 25.februar kan nemlig endelig få sat gang i de forhandlinger om offentliggørelse af de store selskabers land for land-regnskab, som ellers har været fastlåste i årevis. Det er afgørende, at Danmark arbejder aktivt for at samle et flertal for en ambitiøs aftale.

Skattely er velfærdstyveri, der holder verdens fattige i fattigdom og er benzin på ulighedens bål

Bente Sorgenfrey

EU’s slappe skattelyliste

For det andet skal der gøres op med EU’s slappe skattelyliste, som i sin nuværende form er ufuldstændig og nærmer sig symbolpolitik.

Listens kriterier bør styrkes, når EU for første gang i år giver skattelylisten et eftersyn. Dernæst bør Danmark arbejde for, at listen ikke undtager store skattelylande som Caymanøerne, der til manges overraskelse blev fjernet af skattelylisten sidste år.

Den sidste løsning, vi peger på, er at indføre en mindstesats for selskabsskatten. Dermed sikrer vi, at selskaber betaler et minimum af skat, uanset hvilke lande de opererer i. Det vil bidrage til lige vilkår, og mindske de store selskabers incitament til aggressiv skatteplanlægning.

Bund under selskabsskatten

Vi mener, at en bund under selskabsskatten i EU er realistisk, og med rette kan ligge på omkring 20-25 pct., hvilket svarer til det nuværende gennemsnit for medlemslandene i OECD.

Med de tre nævnte løsninger kommer vi et skridt nærmere at sætte en stopklods for det velfærdstyveri, som aggressiv skatteplanlægning medfører. Men det stopper ikke her. Der er stadig meget, der skal gøres.

Kampen for at forhindre aggressiv skatteplanlægning er nemlig ikke én, der bare lige kan vindes allerede i morgen. Der skal et langt sejt træk til.

Men det er nødvendigt at tage denne kamp, hvis vi ønsker en fair international skattepolitik, som uomtvisteligt vil være til gavn for Danmark og verden.