Ud af siloen! Den grønne omstilling kræver også hænder, hjerne og hjerte

Danmarks ambitiøse klimamål har fuld opbakning i Fagbevægelsen. Vi er ikke i tvivl om retningen.

Derimod er vi bekymrede for, at silotænkning vil gøre det svært at nå målet. Danmark er hastigt på vej ind i en implementeringsfase, og her må vi ikke overse behovet for arbejdskraft, uddannelse og retfærdighed.

Lige om hjørnet står vi altså med et behov for arbejdskraft svarende til fire-fem Femern-forbindelser og mulige ændringer i mange danskeres arbejdsliv og hverdag.

Lizette Risgaard

Rapporter fra Klimarådet og flere klimapartnerskaber kan give indtryk af, at omstillingen alene handler om teknologi og teknologiudvikling.

Og teknologi ER da også en nødvendig forudsætning for omstillingen. Men der er mere til omstillingen end varmepumper, vindmøller og vejbaner med klimavenlig asfalt. Omstillingen kræver også hænder, hjerne og hjerte.

Udbredt silotækning

Desværre har silotænkningen hidtil været udbredt.

I den ellers glimrende rapport fra Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomhed, nævnes ordene ’arbejdskraft’, ’kompetence’, ’uddannelse’ og ’opkvalificering’ således kun seks gange tilsammen, mens ’teknologi’ nævnes 59 gange. Og i Klimarådets rapport ”Veje til 2030-målet” optræder de kun tre gange, mens ’teknologi’ optræder 130 gange.

Også de fordelingspolitiske aspekter behandler Klimarådet kun overfladisk, og i marts kunne klimaminister Dan Jørgensen derfor (med rette) kritisere Rådets anbefalinger for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til social balance.

Silotænkningen kunne nok forklares med, at man hidtil har haft snævre mandater eller endnu befandt sig i en tidlig fase af politikudvikling. Men Klimarådet har trods alt skullet fremme ’et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik’.

Og lige om hjørnet står vi altså med et behov for arbejdskraft svarende til fire-fem Femern-forbindelser og mulige ændringer i mange danskeres arbejdsliv og hverdag.

I det lys forekommer silotækningen paradoksal. Fornuftigvis blev det med klimaloven besluttet at udvide Klimarådet og dets mandat. Vi savner dog stadig større fokus på arbejdsmarkedet og sociale aspekter.

God start

Mere opløftende er de politiske aftaler fra juni.

I selve aftalerne om energi, industri, affald og cirkulær økonomi optræder de ovennævnte ord kun to gange, men parallelt blev det på beskæftigelsessiden aftalt at opkvalificere ledige til den grønne omstilling.

Og siden har Dan Jørgensen, Peter Hummelgaard og Simon Kollerup sendt flere budskaber om, at klimaet og opkvalificering går hånd i hånd. Det er en god start!

Vi er nødt til at være forudseende og huske, at en omstilling af samfundet handler om langt mere end selve teknologierne. Industrialiseringen handlede ikke kun om dampmaskiner.

Demokratiseringen handlede ikke kun om lovgivning. Der var mennesker og skæbner indblandet. Det er der også i den grønne omstilling.

Brug for hænder

For det første bliver der brug for hænder, der er skruet ordentligt på, hvis vi skal nå klimamålet.

Implementeringens grønne helte bliver ikke kun akademikere – det bliver i endnu højere grad de faglærte. Varmepumpen virker først, når nogen tilslutter den. Vindmøllen snurrer først, når nogen har opstillet den.

Hvis man skal vente i månedsvis på en installatør, eller installatøren skal vente i årevis på et kursus, så kommer klimaet også til at vente længe på drivhusgasreduktionerne. Det går ikke.

Omstillingen frem til 2030 vil skabe mere end 200.000 årsværk. De mange nye job skal blive en gevinst, ikke en flaskehals. Det kræver et fleksibelt arbejdsmarked, der sikrer tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kompetencer i rette tid. Klima, uddannelse og opkvalificering hænger sammen.

For det andet skal de forskellige hjernehalvdele, der bliver afgørende i omstillingen, forbindes.

Næsten alle samfundets aktiviteter har betydning for klimaet eller omstillingen, og kæderne fra politikudvikling over implementering til drift strækker sig på tværs af sektorer og ministerier. Der bliver brug for tværgående tænkning og samarbejde mellem mange aktører.

Danskernes hjerter

Endelig skal vi sikre, at danskernes hjerter er med i omstillingen. Alle skal føle sig inddraget. For hvis de nye job i omstillingen viser sig at kræve uopnåelige kompetencer eller ny bopæl, og hvis udgiften til varmepumpen og elbilen udhuler mad- og tøjbudgettet, så kan opbakningen svinde.

Selv med den bedste, grønne vilje kan det i dag være svært for den enkelte at træffe det klimavenlige valg, hvis en varmepumpe koster det dobbelte af et gasfyr.

Lizette Risgaard

Der er langt fra Danmark til Frankrigs gule veste, men erfaringer fra andre lande advarer om, at omstillinger, der opleves som uretfærdige, kan spænde ben for sig selv.

Derfor må efterårets forhandlinger om bl.a. en grøn skattereform tage hensynet til social balance dybt seriøst. Der bliver brug for kollektive løsninger.

For selv med den bedste, grønne vilje kan det i dag være svært for den enkelte at træffe det klimavenlige valg, hvis en varmepumpe koster det dobbelte af et gasfyr.

Helhedsplan

Fra FH efterlyser vi et blik for alle aspekter af omstillingen og dens implementering.

Derfor har vi allerede selv fremlagt en helhedsplan, som ikke blot opfylder 2030-målet, men også foreslår tiltag inden for uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmiljø og tryghed. Planen omtaler ’arbejdskraft’, ’kompetence’, ’uddannelse’ og ’opkvalificering’ 152 gange, uden samtidig at glemme ’teknologi’, der omtales 50 gange.

I den kommende tid vil vi bl.a. i Grønt Erhvervsforum og Klimarådets dialogforum slå på tromme for beslutninger, der sikrer de bredere forudsætninger for den grønne omstilling i Danmark. Arbejdsmarkedets parter spiller en nøglerolle, og FH er klar til at tage ansvar.

For mens vi husker, at teknologier er en nødvendig forudsætning for omstillingen, skal vi huske, at der også bliver brug for hænder, hjerne og hjerte.

Indlæg bragt i Altinget 15.09.20