Vores danske velfærdssamfund kom ikke dumpende ned fra himlen. Og det gør en social og retfærdig grøn omstilling heller ikke.
Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med social retfærdighed, og kampen for et samfund, hvor vi er mere rige, lige og trygge.
Lizette Risgaard
Det kræver mod og store investeringer at bruge klimaudfordringerne som afsæt til et endnu bedre Danmark. Men som jeg ser det, er vi nødt til at handle. For omkostningerne ved ikke at gøre noget risikerer at blive endnu større i fremtiden.
Risiko for udhuling af velfærden
I Danmark kan vi frygte, at over 130 års kamp for bedre vilkår for medarbejdere og de svageste forsvinder, i takt med at klimaforandringerne omvælter vores verden.
For et ustabilt klima skaber en ustabil økonomi.
Og vi risikerer at udhule grundlaget for, hvordan vi finansierer børnehaver, skoler, hospitaler – hele den velfærd, vi har knoklet og svedt så hårdt for.
Derfor er klimakrisen i mine øjne en lønmodtagerkamp.
For vi kan ganske enkelt ikke tale om løsningerne på klimaudfordringen uden at tale om jobsikkerhed, ulighed og retfærdighed.
Samtidig udgør lønmodtagerne selve grundlaget for at gennemføre den grønne omstilling. Det er dem, der skifter oliefyr, bygger havmøller og sætter ladestandere op. Så det er naturligt, at vi har en plads ved bordet, når vi skal forme et grønnere Danmark.
Vigtig balance
I FH har vi fremlagt en helhedsplan, der viser hvordan vi når 2030-klimamålet og skaber 200.000 årsværk frem mod 2030.
Vi har med planen forsøgt at ramme en vigtig balance. Især hvad angår klimaafgifter. På den ene side foreslår vi indførsel af klimaafgifter på bl.a. flyrejser.
Men vi understreger samtidig, at lavtlønnede ikke må komme til at betale en større pris end andre. Vi er med på at løfte klimaopgaven, men der skal løftes i flok.
Vi er med på at løfte klimaopgaven, men der skal løftes i flok.
Lizette Risgaard
Derfor opfordrer vi politikerne til at nedsætte en kommission, der skal komme med konkrete bud på klimaafgifter, der hverken øger uligheden eller skubber produktion til udlandet. Og med en tidshorisont for afgifter, der hedder 2025, giver forslaget tid til tilpasning.
Forandringer kræver tryghed
Modsat de mange klimaplaner, der allerede er lagt frem, forklarer vi, hvorfor også arbejdsmiljø, uddannelse og et solidt velfærdssamfund er vigtige forudsætninger for, at vi kan føre klimaplanerne ud i livet.
Det gør vi, fordi det er fuldstændig uholdbart at søsætte store forandringer uden at tænke på de mennesker, som faktisk skal gennemføre dem.
Hvis vi ønsker at bygge flere vindmøller, skifte bilparken ud til elbiler og gøre hele samfundet mere grønt.
Ja, så er der jo nogle lønmodtagere, som skal stå klar og have de rigtige kompetencer. Det kræver gode uddannelser.
Samtidig kræver forandringer tryghed.
Hvis man kommer i klemme, skal man ikke frygte at måtte gå fra hus og hjem – man skal have hjælp til at komme videre. Man kan ikke beskytte alle jobfunktioner, men man skal beskytte alle mennesker.
Social og retfærdig grøn omstilling
Vores beregninger viser, at der er tale om investeringer på 230-450 milliarder kroner, hvis vi skal nå 2030-målet. Og det er her, at vi i de næste par år vil opleve en magtkamp udfolde sig.
Vi ser allerede kræfter, som gerne vil sætte lighedstegn mellem store skattelettelser og klimainvesteringer. DI har fx præsenteret klimaforslag, der vil trykke ulighedsspeederen i bund.
Kampen for et bedre klima må ikke blive en undskyldning for at give dem, der allerede har mest, endnu mere, på bekostning af dem, der har mindst.
Lizette Risgaard
Men kampen for et bedre klima må ikke blive en undskyldning for at give dem, der allerede har mest, endnu mere, på bekostning af dem, der har mindst. Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med social retfærdighed, og kampen for et samfund, hvor vi er mere rige, lige og trygge.
Jeg ved godt, at Danmark ikke kan redde kloden alene. Men vi kan være et foregangsland, der viser, hvordan man kan reducere udledningerne i stor skala og samtidig mindske uligheden. Dét vil være en øjenåbner for politikere verden over og sætte gang i den globale omstilling.
Indlæg bragt i Avisen Danmark 07.06.20