Inden for den sidste årrække har den danske restaurationsbranche markeret sig internationalt med ”nyt nordisk køkken”. Vores fødevareindustri eksporterer højkvalitetsfødevarer til store dele af verden. Og danskerne spiser ude som aldrig før.

Man mangler simpelthen ord! Det er edder-brand-sparke-mig grove løjer!

Lizette Risgaard

Men der er en bagside af medaljen, som vi ikke længere kan ignorere. De sidste uger har vi for alvor fået syn for sagen: Arbejdsdage på 14 timer. En ”seng” på paller i et lille baglokale.

Timeløn på 20-25 kroner

En timeløn på 20-25 kr. Mistanke om decideret menneskehandel med kinesiske borgere, som kommer hertil med et håb om at skabe en bedre tilværelse for sig selv og familien. Man mangler simpelthen ord! Det er edder-brand-sparke-mig grove løjer!

I 2010 arbejdede der 22 kinesiske kokke i Danmark under beløbsordningen, hvor man kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis man tjener et beløb, som overstiger den såkaldte beløbsgrænse. I 2018, ti år efter ordningen blev indført, var det tal eksploderet til 582.

Sårbare mennesker kommer i klemme

Der er kun én konklusion at drage: Nogen har opdaget en svaghed i beløbsordningen med det resultat, at vi bliver snydt og bedraget, så det driver – og det er sårbare mennesker, som kommer i klemme, sådan som det oftest er, når vores sikkerhed og systemer svigter på og omkring arbejdspladserne. Nu ved vi altså, hvad beløbsordningen også bliver brugt til.

Det er dog ikke længe siden, at vi igen-igen havde diskussionen om en udvidelse af netop beløbsordningen. De bekymringer, som fremføres, er altid de samme. Kan virksomhederne nu skaffe nok kvalificeret arbejdskraft til Danmark?

Er beløbsgrænsen for høj, så virksomheder i hobetal må afvise kunder i døren grundet manglende arbejdskraft? Under finanslovsforhandlingerne stod Radikale stejlt på nødvendigheden af at sænke beløbsgrænsen for at åbne op for mere arbejdskraft fra lande uden for EU. Heldigvis stod de andre partier fast – og beløbsgrænsen blev der ikke rykket ved. 

Madscenen bliver overstrømmet af junk-job – og det er altså ikke bare tomme kalorier, vi taler om her.

Lizette Risgaard

Færdige med at diskutere udvidelse af beløbsordningen

Jeg håber, at vi oven på den rædselsfulde sag med de kinesiske kokke er færdige med at diskutere en udvidelse af beløbsordningen, indtil vi kan se hinanden i øjnene med en sikkerhed for, at den ikke bliver misbrugt til at fragte arbejdskraft til landet under slavelignende forhold.

Der er kun én vej videre herfra: Myndighederne skal have stærkere redskaber og muligvis også flere ressourcer til at kontrollere og sanktionere de arbejdsgivere, der misbruger beløbsordningen. Udlændige- og integrationsministeren er på sagen. Det er godt.

Vi forbrugere må i den grad se indad

Men vi forbrugere må i den grad også se indad. Det er tid til at tage skeen i den anden hånd, om man så må sige. Madscenen bliver overstrømmet af junk-job – og det er altså ikke bare tomme kalorier, vi taler om her.

Der er simpelthen for langt i mellem overenskomsterne, når maden bliver tilberedt udefra. 

Lizette Risgaard

Det er på tide, at branchen såvel som forbrugere af den danske madscene for alvor interesserer sig for de arbejdsvilkår, der bliver budt opvaskeren bagerst i køkkenet eller det cykelbud, der fragter vores take-away gennem byerne til spotpris.

Ud over det ufatteligt kyniske misbrug af beløbsordningen, som er blevet afdækket, er der desværre en meget enkelt årsag til, at arbejdsvilkårene mange steder i restaurationsbranchen minder om det vilde vesten: Der er simpelthen for langt i mellem overenskomsterne, når maden bliver tilberedt udefra. 

Der skal være gode og meningsfulde overenskomster i restaurationsbranchen

Der findes måske en forstokket opfattelse af, at overenskomster og ordnede forhold er uforenlige med den hektiske stemning i gourmet-køkkener og sene arbejdstider.

Men intet kunne være mere forkert. Når der kan tegnes overenskomster for teatre, tv-stationer, hospitaler, dagblade og andre virksomheder, der producerer i døgndrift, så kan der selvfølgelig også laves gode og meningsfulde overenskomster i restaurationsbranchen.

Og en række Michelin-restauranter har da også allerede overenskomst – og tak for det. Det er altså et spørgsmål om vilje og mentalitet – fra branchen selv og fra os, der skal sætte tænderne i maden.

Vi skal stille krav til forholdene for de mennesker der yder os service

Mange af os bliver stadig mere bevidste forbrugere, ikke mindst når det kommer til mad. Vi køber mere grønt, økologisk, lokalt og sæsonafhængigt – også når vi spiser ude.

Jeg håber, at den ulykkelige sag med kinesiske kokke vil åbne flere øjne for, at vi skal stille krav til forholdene for de mennesker, der yder os en service, når maden kommer ude fra. Det nemmeste er at kigge efter OK-mærket, når du skal ud. Ordentlige vilkår giver en god smag i munden.

Indlægget er bragt på A4

Lizette Risgaard

Vil du læse flere skarpe udmeldinger og debatindlæg?