Skiftende regeringer har over årene søsat mange storstilede reformer af den offentlige sektor: Fra Schlüters moderniseringsprogram i 1983 over Tillidsreformen til den tidligere regerings Sammenhængsreform.
Alle de store reformprogrammer har groft sagt set de samme problemer og formuleret de samme løsninger på den offentlige sektors problemer: mere tillid, bedre og mindre styring samt mere og bedre ledelse.
“Tillid” det mest brugte ord i åbningstale
Mange af reformtiltagene har bragt os videre og gjort os klogere. Men de har ikke bragt os i mål.
Denne gang er ambitionen, at Nærhedsreformen skal bringe os helt over målstregen. Indtil videre har vi kun set et udspil i den såkaldte Selvstyrereform, en syvpunktsplan der skal skabe bedre velfærd og mere arbejdsglæde i det offentlige.
Ledere og medarbejdere må ses som brobyggerne mellem politik og praksis. Derfor skal de offentligt ansatte ledere og medarbejdere og faglige organisationer inddrages og tages med på råd hele vejen.
Bente Sorgenfrey, Næstformand i FH
Der er mange gode takter i planen. Og at ”tillid” var det mest brugte ord i statsminister Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget viser, at ønsket om en ændring af kulturen i den offentlige sektor står højt på regeringens dosmerseddel. Der er en reel vilje til at ændre den offentlige styring og ledelse til det bedre.
Mere faglighed og arbejdsglæde
I Lederforum i Fagbevægelses Hovedorganisations (FH) håber vi, at viljen og de gode intentioner denne gang bliver omsat til virkelighed. For der er stadig hårdt brug for et målrettet arbejde for at skabe en offentlig sektor med mere tillid, faglighed og arbejdsglæde – til gavn for borgerne.
Der er derimod ikke brug for endnu en reform, der ender som de gode intentioners holdeplads og kun får en begrænset virkning på den offentlige sektor.
Kontakt
Regeringens forslag fokuserer på færre dokumentationskrav, mindre unødigt bureaukrati og styrket lokal ledelse. Det er set før. Skal regeringens reformarbejde rykke noget denne gang, må de store linjer oversættes til løsninger lokalt i en kompleks offentlig sektor.
Nøglerolle til lederne
Her har de offentlige ledere og medarbejdere en nøglerolle. Lederne og medarbejderne er dem, der i praksis kan oversætte politiske styringstiltag til ændringer lokalt. Det er lederne og medarbejderne, der besidder den nødvendige faglige ballast og kender hverdagen tæt på borgeren, der kan være med til at indrette den meningsfulde styring.
Ledere og medarbejdere må ses som brobyggerne mellem politik og praksis. Derfor skal de offentligt ansatte ledere og medarbejdere og faglige organisationer inddrages og tages med på råd hele vejen. Regeringen kan fx etablere et partnerskab på nationalt niveau bestående af fx regering, Danske Regioner, KL og FH.
Et sådant partnerskab kan sikre den overordnede ramme for, at reformprogrammets løsninger kan tilpasses og implementeres lokalt.
Ledelse i Nærhedsreformen
Tidligere reformprogrammer har fokuseret på de offentlige ledere. Regeringen skal fortsat sætte fokus på de offentlige lederes nøglerolle – præcis som Ledelseskommissionen gjorde det.
God velfærd skabes i samarbejdet mellem engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og ledere. I fællesskab og på tværs af faggrupper.
Fremtidens offentlige ledelse handler bl.a. også om fagkompetent sparring, hvor lederen er tæt på den faglige virkelighed med dens udfordringer og evige forandring. En leder på et plejecenter eller et hospital skal have en faglig indsigt, der matcher vedkommendes ledelsesområde.
Det handler om faglighed og uddannelse. Hertil kommer så personlige ledelseskompetencer.
Det skal også være en politisk prioritet at sørge for, at rammerne i den offentlige sektor muliggør den gode ledelse. Det handler både om at øge antallet af ledere i det offentlige og mindske arbejdspresset for lederne generelt.
Og det handler om at indrette de eksisterende rammer, så de fremmer den gode ledelse. Eksempelvis ved at mindske kravene om dokumentation, proces- og resultatkrav, der stjæler tid og ikke direkte kommer borgeren til gode.
En decideret svipser
Syvpunktsplanen i Nærhedsreformen omfatter desværre også en decideret svipser: dårlige ledere skal opleve hårdere konsekvens. Denne opfindelse fra den tidligere regerings Ledelseskommission er vi i FH meget skeptiske overfor.
Selvfølgelig er det vigtigt og legitimt at drøfte, hvordan man håndterer ledere, der ikke lykkes med deres opgaver. Ledere skal stå på mål for deres resultater, men afskedigelse af ledere må aldrig blive et mål i sig selv.
Målet må og skal være at forbedre vilkår og rammer for lederne, så de får mulighed for selv at bedrive god ledelse.
Krav skal matche resurser
Kravene til lederne skal matche de ressourcer, der stilles til rådighed, og lederne skal have et ledelsesspænd, hvor god og nær ledelse er mulig.
Den offentlige sektor skal samtidig være bedre til at identificere og rekruttere ledere, der kan agere i ledelsesrummet, og som kan leve op til de tydelige krav, der sættes.
I de tilfælde, hvor lederen ikke præsterer tilstrækkeligt, skal der hurtigt sættes ind med kompetenceudvikling. Og så er afskedigelsen naturligvis en nødvendighed, hvis ikke lederen i sidste ende præsterer.
Ønsker regeringen reelt mere frihed og tillid, mindre indblanding og færre mål i den offentlige sektor, må den opstille klare forventninger til de offentlige ledere.
Bente Sorgenfrey, Næstformand FH
Opgør med nulfejlskulturen
Det hænger ikke sammen, at man på den ene side vil øget tillid og samarbejde om opgaveløsningen i den offentlige sektor – og på den anden side unuanceret fokuserer på den enkelte leder og vedkommendes kvalifikationer.
Man kan ikke på den ene side ønske sig ledere, der skal både kunne, turde og ville – og samtidig true med fyring på gråt papir, hvis lederne begår fejl.
Hvis vi skal lede og styre mere frit og tillidsbaseret, må vi tage et opgør med den nulfejlskultur, der med New Public Management gennem mange år er dyrket i den offentlige sektor.
FH håber regeringen går langt i forhold til at slippe den overordnede styring
Ønsker regeringen reelt mere frihed og tillid, mindre indblanding og færre mål i den offentlige sektor, må den opstille klare forventninger til de offentlige ledere. Og samtidig huske, hvilke rammer ledelse bedrives i.
Mette Frederiksen har udtalt, at det nye ved dette reformprogram er, hvor langt regeringen er villig til at gå i forhold til at slippe den overordnede styring.
FH håber, at regeringen vil gå langt.
Indlægget er bragt på “Ledelsesavisen.dk” 27. november 2019
Læs mere om “Ledelse” på fho.dk
