Den offentlige sektor er i konstant forandring. Og medarbejderne spiller en nøglerolle i at forny den offentlige sektor ved at udvikle nye arbejdsgange og nye værktøjer.
I hele 87 procent af innovationerne på offentlige arbejdspladser spiller medarbejderne en nøglerolle – enten som igangsættere eller ved at bidrage positivt undervejs.
Det viser det såkaldte Innovationsbarometer, som kortlægger innovationer i hele den offentlige sektor. Det er tredje gang COI offentliggør Innovationsbarometeret, som er verdens første af sin art.
De nye opfindelser handler især om forbedringer, der gavner borgerne konkret i hverdagen: nye serviceydelser, produkter, processer eller kommunikationsformer – ofte inspireret af eller kopieret fra andres løsninger.
Iltsutter, tandlægetider og fødselsforberedelse på web
Et nyere eksempel er fødselsforberedelse som webinar – udviklet pga. coronakrisen.
En andet eksempel er Ishøj Kommune, der har udviklet en ny procedure, der har halveret antallet af udeblivelser hos kommunale tandpleje.
For år tilbage var sygeplejersker med til at udvikle en såkaldt iltsut til små børn, der er skal have ekstra ilt, når de vågner op fra en operation. En bærbar kemopumpe, som kræftpatienter kan bruge hjemme i vante omgivelser er endnu et eksempel. (se flere cases nederst)
Eksemplerne er blandt de mange, som Center for Offentlig Innovation har indsamlet siden 2014.
Medarbejderne kender problemerne indefra
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau, glæder sig over, at innovationsbarometeret bekræfter, at medarbejderne i så høj grad indtager en nøglerolle i forhold til at udvikle den offentlige sektor.
Hun er dog ikke overrasket over, at medarbejderne er en central kilde til gode ideer til at forbedre produkter og processer på deres arbejdsplads.
”Undersøgelsen viser klart, at medarbejderne er en afgørende ressource, når der skal udvikles nyt i den offentlige sektor. Og selvfølgelig er de det: De har den tætte dialog og det nære samarbejde med borgere og lokale virksomheder i hverdagen. De kender arbejdsgangene og de lokale behov”, siger hun.
Verdens første måling af offentlig innovation
Målingerne af offentlig innovation vises på det såkaldte innovationsbarometer fra COI (Center for Offentlig Innovation).
Danmark var i 2014 ude med den verdens første måling af offentlig innovation. I de senere år har også Norge, Sverige, Island og Finland gennemført tilsvarende undersøgelser – med tilsvarende resultater.
Målet med barometeret er at få ansatte og ledere i den offentlige sektor til at lære af hinanden.
COI blev i 2014 nedsat af regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne. Læs mere om innovationsbarometeret
Målingen understreger, hvor vigtigt det er, at medarbejderne inddrages i at udvikle den offentlige sektor, mener Majbrit Berlau.
”Medarbejderne ved, hvor skoen trykker i hverdagen. De har drivkraften, viljen og potentialet til at løse opgaverne smartere.
Derfor er de nøglen til at løse de samfundsudfordringer vi står overfor ift. den grønne omstilling, teknologiernes muligheder og begrænsninger og ift. at udvikle kvaliteten af den velfærd, der leveres i den offentlige sektor, ” siger hun.
Lokale modeller virker – ikke centrale krav
Majbrit Berlau understreger, at det er afgørende, at de offentligt ansatte får mulighed for at oversætte andres gode idéer til den lokale sammenhæng.
”Vi kan alle lære af gode idéer. Men det er vigtigt, at de gode idéer ikke blot udrulles ukritisk som et centralt krav uden hensyn til lokale forskelle.
For det er netop den lokale ideudvikling, der virker. For medarbejdere giver det arbejdsglæde og stolthed når de kan fokusere på den forskel, de selv gør for borgerne og lokale virksomheder, ” siger hun.
Lederne har afgørende rolle
I en kultur, hvor de offentligt ansatte er drivkraften i at udvikle nyt, spiller lederne også en central rolle.
Det pointerer næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey.
”Hvis man vil fremme innovation drevet af medarbejderne, er det afgørende, at ledelsen har kompetencer til at skabe en fordomsfri og åben kultur, hvor man anerkender modet til nytænkning – også hvis idéen fejler!
Og det gælder ikke kun toplederne! Det er helt centralt, at ledelserne tæt på medarbejderne evner at udtænke, lede og facilitere processer, hvor man udvikler nyt,” siger Bente Sorgenfrey.
Hun opfordrer lederne til at huske, at medarbejderinddragelse kan foregå på flere niveauer – lige fra den daglige inddragelse af medarbejderne på gulvet til den fulde pakke, hvor medarbejdernes repræsentanter i SU/MED-systemet kobles tæt sammen med langsigtede innovationsprojekter.
Til gavn for borgerne – eksempler på innovation i den offentlige sektor
DIGITAL GENOPTRÆNING SPARER KØREPENGE OG BEHANDLERTID: Op til 18 procent kan kommunerne spare pr. borger, der benytter genoptræningsteknologi hjemme efter en knæ- eller hofteoperation. Besparelserne sker primært på transport og i mindre grad på fysioterapitimer. 96 pct. af borgerne erklærer sig tilfredse med hjemmetræningen, og effekten er lige så god som ved holdtræning. Terapeuter og borgere udtrykker samtidig glæde over mere motiverende, individualiserede og fleksible forløb.
SENSORBLE GIVER BEDRE LIVSKVALITET TIL BORGERE MED INKONTINENS: En ble med en chip, der registrerer tidspunkt for vandladning og vandladningsmængde, sikrer bedre udredning og giver bedre livskvalitet og værdighed til borgere med inkontinens. Bleen, der er indført i Hjørring Kommune, har bl.a. ført til færre bleskift og lækager.
VIRTUAL REALITY HJÆLPER UNGE MED SOCIAL ANGST: VR-film (Virtual Reality) hjælper sårbare unge tilbage til hverdagen i Silkeborg Kommune. Den virtuelle verden giver mulighed for at træne dagligdagssituationer i trygge omgivelser og er skånsom for unge med angst. Det er samtidig tidsbesparende for medarbejderne, da transporttiden er skåret væk. Fem unge har indtil videre trænet med VR-brillen, hvoraf én nu er helt selvhjulpen og fire er blevet mere selvhjulpne.
NY UNGEINDSATS SENDER UNGE I UDDANNELSE OG SPARER MILLIONER: På godt to år har Brønderslev Kommune nedbragt antallet af unge på uddannelseshjælp fra 360 til 230 og sparet millioner af kroner. Det er bl.a. resultatet af et nyt UngeCenter, der via en tværfaglig og helhedsorienteret indsats hjælper de unge i uddannelse.