Større arbejdspres for offentlige ledere efter corona

Mange har fået vendt op og ned på deres arbejde med coronakrisen. Det gælder også ledere på offentlige arbejdspladser. Mange af dem har oplevet markant øget arbejdspres og mere stress, siden corona lagde verden ned i det tidlige forår.

Det viser en undersøgelse foretaget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i juli i år blandt ca. 1.700 ledere.

Langt flere timer om ugen

Næsten to tredjedele (61 procent) af de offentlige ledere har oplevet øget arbejdsbelastning i perioden fra starten af nedlukningen til juli, efter coronakrisen begyndte.

Belastningen handler især om antallet af arbejdstimer. Ud af de ledere, der har oplevet øget arbejdsbelastning, har 63 procent arbejdet flere timer om ugen, end de gjorde i en normal arbejdsuge inden coronanedlukningen.

Og ser man nærmere på de overarbejdende ledere, har hele 42 procent af dem arbejdet 6-10 timer mere om ugen sammenlignet med en gennemsnitlig arbejdsuge. Næsten en fjerdedel (24 procent) har arbejdet 11-20 timer mere end normalt. Knap hver tiende har arbejdet 20 timer mere end normalt.

”Samlet set tegner tallene et billede af, at de offentlige ledere har trukket et stort læs under coronakrisen. Det ekstra arbejdspres lægges oveni en arbejdstid, der for manges vedkommende var meget højt allerede inden krisen”, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.

Stor stigning i stress

Mange ledere har også følt sig stressede under krisen. Hele 60 procent har hele tiden, ofte eller sommer tider følt sig stresset. Herimod har 39 procent svaret, at de sjældent eller aldrig har følt sig stresset under krisen. Næsten hver fjerde offentlige leder har ofte følt sig stresset i perioden (22 procent).

Næsten halvdelen (44 procent) af de offentlige ledere har følt sig mere stressede efter nedlukningen, end de normalt gør. En lille andel på ni procent føler sig omvendt mindre stressede.

Ledernes psykiske arbejdsmiljø

Næstformand i FH, Bente Sorgenfrey, finder det stærkt bekymrende, at over halvdelen af lederne føler sig stressede – og næsten hver fjerde leder endda ofte har følt sig stresset i perioden.

”Coronakrisen har vendt og op ned på mange arbejdsgange i den offentlige sektor. Det har de offentlige ledere også mærket; de har skullet træffe mange svære beslutninger – fx om at sende udsatte medarbejdere hjem. Det store ansvar afspejler sig i ledernes stressniveau”, siger hun.

”Det er helt centralt, at alle parter sætter fokus på ledernes vilkår og psykiske arbejdsmiljø. Det gælder politikerne, arbejdsgivere såvel som fagbevægelsen. Samtidig skal politikerne udvise tillid til de offentlige ledere og lette deres arbejde ved fx at sikre, at de offentligt ansatte ikke skal bruge for meget tid på dokumentation og procesmål”, siger Bente Sorgenfrey.

Nyt ansvar til lederne

Coronakrisen har udfordret ledelsesopgaven på en række punkter. Mange ledere fik et ansvar, som var nyt for dem. Fx skulle et stort flertal på 78 procent af ledere tage stilling til, om medarbejdere, der var særligt udsat for smitte, skulle hjemsendes.

Lederne har også skullet organisere arbejdet ud fra stribevis af nye sundhedsfaglige krav og regler.

Til gengæld blev det for en gruppe af lederne lettere at lede, fordi krisen betød færre dokumentationskrav, procesregler og målkrav sammenlignet med før krisen. Sådan blev det i hvert fald oplevet af hver tredje leder (30 procent).

Denne positive oplevelse er der dog mange ledere, der ikke deler: Næsten halvdelen (44 procent) er uenige i, at færre dokumentations- og målkrav har gjort det lettere at lede.